Mere om erhvervsevnetab og årsagssammenhæng

Med en kort kommentar til Højesterets dom af 19. august 2020 (sag BS-49822/2019-HJR).

Har man efter at være kommet til skade, f.eks. ved en færdselsulykke, lidt et varigt økonomisk tab af indtægt, f.eks. i form af en permanent nedgang i lønindkomst, kan man have ret til erstatning for varigt erhvervsevnetab. Opgørelsen heraf beror på regler i Erstatningsansvarsloven. Det påhviler normalt skadelidte at godtgøre, at erstatningsbetingelserne er opfyldt, herunder at der er den fornødne årsagssammenhæng, typisk i form af en overvejende sandsynlighed (51 % eller mere) for årsagssammenhæng, mellem ulykken og de forhold, helbredsmæssige og erhvervsmæssige, der begrundet erstatningskravet. I mange tilfælde kan det være nyttigt at benytte adgangen efter Erstatningsansvarslovens regler til at indhente en udtalelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om størrelsen af et evt. varigt mén og erhvervsevnetab som følge af den omhandlede ulykke/tilskadekomst. Det er givet, at domstolene tillægger sådanne udtalelser fra AES betydelig vægt, og flere afgørelser anvender den tilgang, at der må kræves ”et sikkert grundlag for at tilsidesætte en udtalelse fra AES”.

Ved Højesterets dom af 19. august 2020 tilkendte Højesteret en knallertkører, der var kommet til skade ved en færdselsulykke en erhvervsevnetabserstatning på 75 %, uanset at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) have vurderet erhvervsevnetabet som følge af ulykken til 50 %.

Dommen er interessant.

Dog synes jeg – modsat hvad flere gode kollegaer har givet udtryk for – ikke vi kan fastslå (”endnu”), at Højesteret har den opfattelse, at AES generelt har ladet/lader sine vejledende udtalelser om erhvervsevnetab i henhold til Erstatningsansvarslovens regler basere på en forkert ”retsanvendelse” i relation til, hvornår der foreligger årsagssammenhæng mellem en given ulykke og et indtrådt erhvervsevnetab.

Det er klart, at Højesterets dom er udtryk for, at det påhviler domstolene at tage selvstændig stilling til størrelsen af et omtvistet erhvervsevnetab, også selvom der måtte foreligge en vejledende udtalelse fra AES om erhvervsevnetabet.

Der er min opfattelse, at Højesterets dom – derudover – først og fremmest viser, at Retslægerådets vurdering af de lægelige forhold i sammenhængen, herunder af årsagssammenhængen mellem en given ulykke og de helbredsmæssige forhold hos skadelidte, bør – og skal – tillægges større vægt end en – afvigende/anderledes – vurderingen heraf fra AES. Det foreligger der (”imidlertid”) allerede en del domstolsafgørelser om, og er altså i virkeligheden ikke (”så”) nyt.

Det ene forhold i sagen var, at Retslægerådet – modsat AES – vurderede, at skadelidtes (”forudbestående”) lænderyggener ikke var blevet forværret efter ulykken. Dermed havde AES ikke haft grundlag for at vurdere, at ryggenerne, der ikke tidligere (inden ulykken) havde medført en nedsat erhvervsevne, nu medførte en reduktion af erhvervsevnen.

Det andet forhold var, at skadelidtes (”tilstødende”) forværrede psykiske gener ifølge Retslægerådets erklæring sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt måtte tilskrives smerter mv. som følge af ulykken. AES havde anderledes vurderet, at forværringen af de psykiske gener ikke var en følge af ulykken. Dermed havde AES fejlagtigt vurderet, at den del af skadelidtes erhvervsevnetab, der måtte tilskrives forværringen af de psykiske gener, ikke var en følge af ulykken.

Samlet kom Højesteret (”herefter”) til, at det af skadelidte var tilstrækkeligt godtgjort, at skadelidtes varige erhvervsevnetab som følge af knallertulykken udgjorde (mindst) 75 %.

Helt generelt kan – og bør – man fortsat ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet efter et ulykkestilfælde se på, (a) hvad skadelidtes samlede erhvervsevnetab udgør, (b) om erhvervsevnen var nedsat inden ulykken/skaden, (c) om der efterfølgende er tilstødt nye konkurrerende forhold af relevans (negativ betydning) for erhvervsevnen, samt (d) om der forekommer at være en rimelig sammenhæng mellem skaden og det konstaterede erhvervsevnetab, herunder om skaden må anses for egnet til at medføre et sådant erhvervsevnetab, eller om der synes at foreligge et – måske inadækvat – misforhold mellem skaden og følgerne/tabet.

Du kan nedenfor finde links til

---oo0oo---

Har du spørgsmål mv. til emnet, er du velkommen til at kontakte advokat Jesper Perregaard på e-mail jsp@remove-this.homannlaw.dk eller telefon 33 15 01 02 herom.

Seneste artikler

Andelslejligheder – Mangelskrav fra Køber

af Advokat Bjørn Wittrup

Østre Landsret har den 14. juni 2022 afsagt en dom om mangler ved et badevæ- relse mv. i en andelslejlighed. Dommen frifandt sælger for...

Behandling af forslag på andelsbolig- og ejerforeningsgeneralforsamlinger

af advokat Bent-Ove Feldung

Som led i min mangeårige erfaring med varetagelse af dirigenthvervet og som juridisk rådgiver har jeg bl.a. gjort mig følgende tanker, som måske kan...

Dødsbobehandling, herunder bobestyrerbehandling, testamenter og arv

af advokat Bent-Ove Feldung

I artiklen gennemgås en række basale forhold om behandling af et dødsbo (bobestyrer, testamente og arv) og de juridiske problemstillinger og...

Ti hurtige råd før du køber hus, sommerhus eller ejerlejlighed

af advokat Bent-Ove Feldung

Vi har lavet en manual med ti hurtige råd før du køber hus, sommerhus eller ejerlejlighed

International arv og bobehandling

af advokat Bent-Ove Feldung

Denne artikel er et forsøg på at sammenfatte de erfaringer, undertegnede har gjort og har opnået kendskab til i forbindelse med bobehandling og...

Ejendomsskader, herunder vandskader/vandforbrug og badeværelser

af advokat Bent-Ove Feldung

Indenfor de seneste par år har jeg noteret mig et stadigt større antal henvendelser fra foreningsbestyrelser/klienter om, hvem der er ansvarlig for...

Eksklusion/Tvangssalg af andelsboliger

af advokat Bent-Ove Feldung

Eksklusion anvendes inden for foreningsretten som sanktion i et tilfælde, hvor et medlem har misligholdt sine betalingsforpligtelser over for...

Tinglysningsretten taber sag om tinglysning af særvedtægter i ejerforeninger

af advokat Nicolai P. Funder

I en kendelse afsagt af Vestre Landsret den 10. maj 2022 bestemte Landsretten, at Tinglysningsretten fremover uden videre skal acceptere tinglysning...