Ægtepagt og særeje samt pensionsrettigheder

af advokat Lars Søndergaard

Et par, der er gift eller overvejer ægteskab, bør også overveje, hvilken ordning der skal gælde for deres formueforhold. Hvis ikke andet er bestemt, er der formuefællesskab. Det betyder, at parret ejer hver deres aktiver, og hver er ansvarlig for sin gæld.

Det betyder også, at hver ægtefælles formue skal deles i tilfælde af skilsmisse og en af parternes død. Hvis den ene part er solvent, skal ægtefællen have udbetalt et beløb svarende til halvdelen af den solvente ægtefælles nettoformue og skal selv aflevere en tilsvarende andel af sin formue. Hvis denne ægtefælle er insolvent, det vil sige skylder mere, end han ejer, skal han ikke aflevere noget.

Et eksempel viser, hvad der så sker i praksis: en person har en nettoformue på 2 millioner kr. Ægtefællen er insolvent eller ejer ingenting. Ægtefællen får en million kr. fra den solvente ægtefælle, hvorefter denne kun har 1 million kr. Sådan vil boet blive delt både i tilfælde af skilsmisse og dødsfald. Ved dødsfald kan den efterlevende ægtefælle normalt vælge at sidde i uskiftet bo mod at overtage ansvaret for afdødes gæld, men hvis afdøde havde stor gæld, er længstlevende bedst tjent med at skifte boet, og i så fald får afdødes kreditorer halvdelen af længstlevendes nettoformue.

De fleste kan have god grund til at beskytte sig ved at oprette en ægtepagt om særeje. Det kan være fuldstændigt særeje, der gælder både ved skilsmisse og dødsfald, eller det kan være skilsmissesæreje, hvorefter der kun er særeje i tilfælde af skilsmisse.

Et særeje kan omfatte hele formuen eller kun en del af formuen, således at der er formuefællesskab angående resten.

Særeje kan foruden oprettelse ved ægtepagt oprettes ved, at en person i sit testamente bestemmer, at arven efter vedkommende skal være arvingens særeje, og det kan ved ydelse af en gave bestemmes i et gavebrev, at gaven skal være modtagerens særeje.

I en ægtepagt kan det også bestemmes, at pensionsrettigheder skal indgå i fællesboet. Udgangspunktet er ifølge loven det modsatte, at rimelige pensionsrettigheder udtages af den enkelte ægtefælle og ikke deles.

Der er særligt behov for særeje, hvis en af ægtefællerne er insolvent, eller hvis der i øvrigt er stor forskel på ægtefællernes formue.

--oooOooo---

Spørgsmål om ovenstående og anmodning om assistance kan rettes til advokat Lars Søndergaard.