”Amnesti” for skattesnyd

af Advokat Gitte Skouby, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann Advokater

Folketinget har givet amnesti for skattesnyd frem til og med 30. juni 2013. Ved at give oplysninger til SKAT om skjulte værdier i udenlandske pengeinstitutter senest denne dato, undgår man frihedsstraf. Det er en forudsætning for amnesti, at henvendelsen til SKAT er frivillig. Den må således ikke skyldes, at SKAT er begyndt at stille spørgsmål eller har ønsket oplysninger om sådanne udenlandske konti eller depoter.

Hvem kan få amnesti?

Ordningen gælder for personer, virksomheder og selskaber, der har skjulte formuer i lande, hvor Danmark ikke har kunnet få bankoplysninger fra.

Danmark har indgået aftaler med en række lande om udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne, ligesom der efter et EU-direktiv udveksles oplysninger mellem medlemslandene.  De lande, som Danmark ikke har kunnet få oplysninger fra, fremgår af en liste, som Skatteministeriet har udarbejdet.

Fra listen over lande, som amnestien gælder, kan nævnes: Schweiz, Luxembourg, Liechtenstein, Cayman Islands, Gibraltar, Panama og Kanaløerne.

Hvad betyder amnesti?

Amnesti betyder:

  • ingen fængselsstraf for skatteunddragelse, uanset hvor stort det unddragne skattebeløb er
  • sagen kan afsluttes administrativt og i diskretion, dvs. at sagen ikke går til politi og domstole
  • bøde bliver kun på 60 % af det unddragne beløb.

Derudover skal man betale skatten af de beløb, der ikke har været selvangivet.

Strafbortfald eller nedsat straf som selvanmelder

Personer, der ikke kan få amnesti, kan ved at anmelde sig selv til SKAT opnå at straffen for skattesnyd helt falder bort eller - ved forsætlige forhold - at der kommer en pæn nedsættelse af straffen.

Strafnedsættelse som selvanmelder er en praksis, man kan benytte sig af til hver en tid. Men man betragtes kun som selvanmelder, hvis man reelt kommer frivilligt, og inden SKAT har taget sagen op. Hvis SKAT allerede er i gang med at udrede forholdene og fx har bedt om at få indsendt yderligere oplysninger, så er man kommet for sent til at blive betragtet som selvanmelder.

Strafbortfald

Selvanmeldere kan opnå strafbortfald, dvs. der bliver hverken tale om bøde eller fængsel.

Det gælder altid, hvis de unddragne skatter og afgifter ikke er over kr. 100.000.

Ved større beløb er der kun strafbortfald, hvis der er tale om grov uagtsomhed i modsætning til forsæt til skattesnyd.

Hvis der er tale om grov uagtsom unddragelse, skal man uanset beløbets størrelse kun indbetale den skyldige skat. Det betyder tillige, at sagen ikke sendes til politi og anklagemyndighed. Sagen kan derfor ordnes administrativt og diskret uden at offentliggørelse. Skattemyndighederne har tavshedspligt.

Nedsat straf

Er der tale om forsætlig skattesnyd for beløb på mellem kr. 100.000 og kr. 250.000 sender SKAT sagen til politiet med anmodning om bøde svarende til det unddragne beløb. Bødeniveauet er ikke lagt fast af politiet endnu, men SKATs opfattelse er, at man skal betale dobbelt – både skat af det unddragne beløb og en tilsvarende bøde. Har man snydt for kr. 150.000, kommer man altså af med kr. 300.000.

Ved forsætlig skattesnyd over kr. 250.000 sendes sagen til anklagemyndigheden. Det vil sige, at sagen kommer for retten, og derved bliver den offentlig. Ved snyd med punktafgifter gælder det allerede for beløb over kr. 100.000.

Er de unddragne skatte og afgifter ikke over kr. 500.000 vil anklagemyndigheden kun kræve en betinget frihedsstraf og en bøde svarende til halvdelen af det unddragne beløb.

Forsætlige unddragelser for mere end kr. 500.000 vil udløse krav om ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde på halvdelen af det unddragne beløb.

Straf for skattesvig

Hvis man fanges i en skattekontrol, er udgangspunktet for strafudmåling, at der ved mindre grove overtrædelser, vil blive pålagt en bøde. Er forholdet groft uagtsomt er bøden normalt én gang det unddragne beløb og ved forsæt på to gange beløbet.

Når de samlede unddragne skatter og afgifter er under kr. 250.000 kan sagen afgøres administrativt hos SKAT med en bøde.

Ved grovere unddragelser, dvs. hvor de unddragne beløb er større end kr. 250.000 kan straffen for forsætlige eller groft uagtsomme forhold udgøre fængsel i op til 18 måneder. Er beløbet over kr. 500.000, er den maksimale fængselsstraf 8 år, når overtrædelsen sker med forsæt. Hertil kommer en tillægsbøde på normalt én gang den unddragne skat.

Som eksempel kan nævnes en sag, hvor en person havde solgt nogle aktieoptioner og indsat pengene på en konto i Schweiz uden at oplyse fortjenesten på sin selvangivelse. Der var tale om forsætlig unddragelse af skat med kr. 1,5 mill. Straffen blev fastsat til 1 års ubetinget fængsel og en bøde på kr. 1,5 mill. Udover bøden skal også skatten på kr. 1,5 mill. betales.

--oooOooo---

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Gitte Skouby.