Andelskroneværdiens beregning/valuarvurderinger/godt at vide

af advokat Bent-Ove Feldung

En andelsboligforeningsejendomsværdi fastsættes i medfør af andelsboligforeningenslovens § 5 og der er tre beregningsmetoder, nemlig

  1. anskaffelsesprisen,
  2. den kontante handelsværdi som udlejningsejendom og
  3. den seneste ansatte ejendomsværdi med eventuelle reguleringer

Særligt i disse år, hvor der ikke sker regulering af den offentlige ejendomsvurdering, og hvor vi nu ved, at andelsboligforeningerne tidligst kan forvente en ny offentlig ejendomsvurdering i 2019, kan der være en række gode grunde til at overgå til metode nr. 2. Vurderingen skal foretages af en statsautoriseret ejendomsmægler, der er valuar og vurderingen må ikke være mere end 18 måneder gammel, som det følger af loven. Der kan læses på ABF’s hjemmeside www.abf-rep.dk og også ejendomsmæglerforeningens hjemmeside www.de.dk om vurderingsprincipper. I det nummer af ABF nyt der kom 1. marts 2016 er der oplistet fordele og ulemper ved en valuarvurdering og her fremhæves det bl.a., som jeg også selv er inde på, at valuarvurderingen skal fornys hvert år og videre fremhæves det, at en valuarvurdering kan variere meget fra valuar til valuar og videre er det, som det udtrykkes, komplekst at vende tilbage til en offentlig vurdering (det er ikke så nemt at skifte regnskabsprincip). Se herved også graf med videre om prisudviklingen på andelsboliger fra Andelsportalen.

Der kan være rigtig gode grunde til at få en valuarvurdering, men udover, at det kræver en godkendelse på en generalforsamling at benytte valuarvurderingen, vil jeg fremhæve følgende punkter som altid skal overvejes:

a) Særligt, hvis der forestår større vedligeholdelsesarbejder i en forening (tagudskiftning, facade, istandsættelser, omfattende rørrenoveringer m.v.)vil det være rettidig ildhu, at få foretaget en valuarvurdering med henblik på at konstatere, hvorvidt andelskroneforeningen vil være udsat for et (væsentligt) fald.

b) Jeg har selv været involveret i en sag, hvor en klient, i god tro, solgte en andelslejlighed til den godkendte andelskroneværdi, hvor administrator efterfølgende, uden at underrette sælger, eller foreningens bestyrelse, får et regnskabsudkast der indeholder et oplæg til et stort fald i andelskroneværdien, som følge af et kombineret vedligeholdelses- og altanprojekt. I UfR 1997.1271 blev der ikke taget hensyn til vedligeholdelsesarbejder, der medførte et fald i andelskroneværdien. Under min sag fortolkede byretten højesteretsdommen i UfR 2013.1093H (det fremgår af Højesterets præmisser), at er der imidlertid til foreningen fremkommet oplysning om forhold af væsentlig negativ betydning for fastsættelsen af andelens værdi skal der (i tiden indtil en ny generalforsamling) ved prisfastsættelsen af en andel og bestyrelsens kontrol heraf tages højde herfor…, således at også et større vedligeholdelsesarbejde (nu) er et væsentligt forhold, der skal tages hensyn til, og sælger blev derfor dømt til at tilbagebetale overprisen i forhold til den andelskroneværdi, der efter handlens endelighed blev godkendt på en generalforsamling. Der blev ikke taget hensyn til, at andelsboligforeningen ca. 2 måneder senere ved en valuarvurdering hævede andelskroneværdien så meget, at køberne ikke alene scorede overprisen, men også fik en opskrivning, der stort set svarede til "overprisen". Rådet til alle sælgere og administratorer i sådanne situationer er, at er skal indsættes en reguleringsklausul.

Det ligger således fast efter Højesteretsafgørelse nr. 365 fra 2011 og den ovenfor anførte Højesteretsdom, at en andelsboligforening har pligt til at kontrollere og regulere andelsværdien, hvis der er fremkommet oplysninger om væsentlige forhold, der kan medføre ændring i fastsættelsen af andelskronen. Dette gælder altså ikke blot, såfremt den offentlige ejendomsvurdering er faldet, eller en valuarvurdering er faldet, men også ved optagelse af nye lån, udsving i kursværdien af en renteswap eller lignende, og fremfor alt også, som det fremgår, ved store vedligeholdelsesarbejder. Det er tidspunktet for parternes aftale, der er det afgørende for bedømmelsen i relation til Andelsboligforeningslovens § 5, men er der, som det også fremgår af 2013-Højesteretsdommen, til foreningen/dennes bestyrelse/administrator fremkommet de førnævnte oplysninger af væsentlig karakter, får de altså også betydning. Min personlige opfattelse er, at det nærmest er et "ingenmandsland" i en del måneder op til en planlagt generalforsamling, og den rettidige "ildhu" er at anbefale sælger at afvente, at en kommende generalforsamling fastsætter den korrekte andelskroneværdi – eller også, at der decideret gøres opmærksom på, at sælger, uanset nærmere definerede konkrete forhold, alligevel af personlige årsager har valgt at sælge til den gældende andelskroneværdi.

Et andet råd kunne være at indsætte en reguleringsklausul, men her er det heller ikke sikkert, at den holder i "Byretten". I den foran anførte sag, som jeg selv tabte, afviste administrators forsikringsselskab at dække, idet det blev gjort gældende, at der blot var tale om "skuffede forventninger". Tabet blev derfor opgjort på handelstidspunktet og uden hensyntagen til, at køberen efterfølgende mere end vandt "tabet" ind.

c) Det vil være rettidig omhu at få afklaret om der er mulighed for at beregne højere maksimalpris og så måske hensætte til fremtidig vedligeholdelse, fremfor at udlodde hele egenkapitalen til andelshaverne. En typisk generalforsamlingsdiskussion er ofte under regnskabsgennemgangen, at der er skjulte værdier som burde komme andelshaverne til gode og særligt vil de medlemmer der skal sælge en andel i det nye regnskabsår plædere for en højere andelskroneværdi. Medlemmer der forbliver boende vil typisk mere være interesseret i at andelskroneværdien, som det ofte udtrykkes: Holdes i ro.

d) Som allerede anført skal fastsættelsen af andelskroneværdien ved brug af en valuarvurdering vedtages på en generalforsamling. Ethvert medlem kan frit fremsætte forslag herom og godkendes forslaget er det bestyrelsens pligt at foranledige en valuarvurdering indhentet og eventuelt må der herefter afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor der tages stilling til i hvilket omfang valuarvurderingen skal lægges til grund for en reberegnet andelskrone.

e) Hvorvidt en valuarvurdering skal lægges til grund/udløse en højere andelskrone er et rent foreningspolitisk spørgsmål, som hverken en administrator eller foreningens revisor skal blande sig i. Der er argumenter både for og i mod en stigning og i flæng kan nævnes ”for” stigning: Sælgende andelshavere skal måske købe noget som er ”tilsvarende” dyrt og måske en højere andelskrone giver bedre lånemuligheder, herunder mulighed for en lavere rente. ”Mod” taler sociale hensyn, herunder ikke mindst (det lyder som en kemisk væske) andelstanken, men som det ofte nævnes på generalforsamlinger, at der skal tages hensyn til købere som måske ikke råder over så store købesummer. Hvad enten en andeskrone skal holde status quo eller stige afgøres forslaget med simpelt flertal på generalforsamlingen.

f) Hvad angår valg af valuar tilrådes det, dels at indhente flere tilbud og dels at spørge tilbudsgiveren om erfaring fra tidligere vurderingsopgaver. Der findes normer og retningslinjer for valuarerne, når de skal foretage en valuarvurdering. Spørg eventuelt hertil.

g) Uden at jeg skal gå i detaljer, følger det af andelsboligforeningsloven, at foreningens ejendom skal vurderes som en udlejningsejendom og ville ejendommen, alt andet lige, være omfattet af omkostningsbestemt husleje, skal valuaren opstille et omkostningsbestemt budget for ejendommen og valuaren forudsættes at indhente alle oplysninger om ejendommen, på samme måde som hvis valuaren skulle forstå salget af ejendommen, som udlejningsejendom.

h) Særligt skal en forenings bestyrelse – hvis bestyrelsen ikke er opmærksom på dette forhold, vil det meget hurtigt blive påtalt af såvel administrator som revisor – påse, at det afkast, som valuaren baserer sin vurdering på, er i overensstemmelse med det markedsniveau, som en investor vil forlange. Det ses jævnligt, at der er fastsat en meget lav afkastprocent (nogen gange under 1%), hvilket fører til en meget høj værdi af ejendommen. Det er altid fornuftligt for en bestyrelse at spørge sig selv om den ville have indsat et større kontantbeløb til så lav en forrentning og herefter udfordre valuaren med detaljerede spørgsmål herom. Omdrejningspunktet er at bestyrelsen kan risikere et erstatningsansvar, hvis der er en indlysende overpris. EDC Erhverv har i februar 2016 offentliggjort gennemsnitlig afkastkrav til ældre boligudlejningsejendomme/fuldt udviklede ældre udlejningsejendomme i København. Sådanne afkastkrav ændrer sig naturligvis, men spørg til det og statistikken viser det laveste krav på 3% og det højeste på 4,75% - oplyst med alle forbehold.

Udover den ovenfor anførte afkastprocentberegning ses det også ofte, at valuaren tager udgangspunkt i prisen pr. m2 for en udlejningsejendom. Erfaringsmæssigt svinger priserne på udlejningsejendomme utroligt meget; alt afhængigt af, om ejendomsinvestorerne mener, at priserne vil stige eller falde fremover. Selv brugen af referenceejendomme kan være misvisende, hvorfor det optimale nok er en kombination af, hvad en investor vil betale for ejendommen, og hvad sådanne ejendomme typisk handles til pr. m2. Det er alene op til valuaren at vurdere, hvad afkastprocenten fastsættes til i valuarvurderingen og jo lavere afkastprocent, jo højere værdiansættelse.

i) En fordel ved en valuarvurdering kan være at forbedringer på ejendommen kommer til udtryk i en højere værdi. Det kan f.eks. være et gennemført altanprojekt eller et tagterrasseprojekt.

j) Overgang til valuarvurdering er ensbetydende med, at der er en udgift i hvert regnskabsår på formentlig et sted mellem 12.-25.000 + moms. Som allerede nævnt tilrådes det at hente et konkret tilbud. Fornyelsen af valuarvurderingen plejer typisk at være billigere end først gangs vurderingen. En andelskroneværdi er som medlemmerne sikkert ofte har hørt på en generalforsamling ”papirpenge”, idet den godkendte andelskroneværdi først realiseres når andelen skal sælges – men selvsagt kan en højere andelskroneværdi også være interessant for en långivende bank.

k)  Et særskilt diskussionspunkt i øvrigt er, om en andelsboligforening i tiden fra den ordinære generalforsamling, hvor andelskroneværdien typisk er godkendt, og hvilken godkendelse gælder, indtil den næste ordinære generalforsamling/ny generalforsamling måtte ændre andelskroneværdien, enten er berettiget til at foretage en midtvejsregulering i den førnævnte periode, eller om foreningen skal acceptere en sælgers krav om en sådan mellemregulering. Den gældende retspraksis om reguleringsklausuler ses detaljeret beskrevet hos Mette Neville, side 231 ff. i Andelsboligforeningsloven med kommentarer. Den korte version af førnævnte og retspraksis er efter min opfattelse, at der enten skal være en direkte hjemmel i vedtægterne til, at der kan foretages en sådan midtvejsregulering, eller også skal der, hvilket også følger af retspraksis, være en mangeårig kutyme for, at der foretages en midtvejsregulering. Er der ikke en sådan hjemmel/praksis, må udgangspunktet være, at sælger kun kan sælge til den andelskroneværdi, der er godkendt på en generalforsamling; naturligvis med de undtagelser, der følger af artiklen ovenfor.

--oooOooo---

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Bent-Ove Feldung.