Betalingsstandsning, konkurs og tvangsakkord

af advokat Lars Søndergaard

Konkursloven indeholder en række bestemmelser, der har betydning for personer eller selskaber i økonomiske vanskeligheder. Loven gælder for skyldnere i almindelighed, men i praksis bruges bestemmelserne mest i forhold til skyldnere, der driver eller har drevet erhvervsvirksomhed.

Betalingsstandsning

Der gælder ingen særlige betingelser for at påbegynde betalingsstandsning. Den pågældende skal mene sig ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, og der skal ske anmeldelse til skifteretten, og det vil i Hovedstadsområdet sige Sø- og Handelsretten. Der skal straks efter anmeldelsen beskikkes et tilsyn. Tilsynet har som opgave at sikre, at reglerne i konkursloven overholdes, at tage stilling til dispositioner af væsentlig betydning og at holde kreditorerne underrettet.

Tilsynet er i de fleste tilfælde en advokat, men denne skal ikke udelukkende varetage skyldnerens interesser men også kreditorernes.

Formålet med en betalingsstandsning er normalt at få en frist, hvor man kan overveje, om virksomheden kan videreføres eller må afhændes eller blot lukke. Hvis det besluttes at forsøge at videreføre virksomheden, vil det normalt være nødvendigt at forbedre driften, og det betyder, at enten skal udgifterne reduceres, eller også skal indtægterne forøges eller måske begge dele.

I en række tilfælde kan forbedringer i driften ikke i sig selv gøre, at der kan forventes det nødvendige overskud. Derfor forsøges det ofte at opnå en eftergivelse af en del af gælden eller blot udsættelse med betalingen. Det kan undertiden opnås ved forhandling om frivillig akkord. I andre tilfælde kan det ønskede resultat opnås ved tvangsakkord, som er omtalt længere henne i teksten.

Betalingsstandsning gælder for 3 måneder, og der kan ske forlængelse med indtil 3 måneder ad gangen men kun indtil i alt et år.

Det er ikke alle betalingsstandsninger, der ender med en saneret økonomi. I nogle tilfælde ender betalingsstandsningen blot, og i andre tilfælde afløses den af konkurs.

Konkurs

Konkurs kan begæres af en skyldner selv eller af en kreditor. Det er en betingelse, at skyldneren er insolvent, og det er tilfældet, hvis forfaldne tilgodehavender ikke kan betales rettidigt.

Efter afsigelse af konkursdekret er det normale, at driften af virksomheden ophører efter kort tid, hvis det ikke allerede er sket. Det skyldes, at hensigten med konkursbehandling er at sælge alle aktiver og derefter fordele det indkomne mellem kreditorerne efter konkurslovens regler, der indebærer, at nogle kreditorer har fortrinsret, mens andre kun får delvis eller måske slet ikke dækning af deres krav. I nogle tilfælde er der ikke engang dækning til omkostningerne ved konkursen.

Det er hensigten med konkurs at stille alle kreditorer lige bortset fra den forskel, der følger af reglerne i loven. Derfor er der mulighed for omstødelse af dispositioner, der er sket kort tid før fristdagen, som er den dag, hvor skifteretten modtog anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om konkurs.

Omstødelse kan for eksempel medføre, at en kreditor, der nåede at få et stort afdrag lige før konkursen, må aflevere det modtagne, således at beløbet i stedet fordeles blandt kreditorerne efter konkurslovens regler. Et andet eksempel er, at gaver kan omstødes, således at værdien går til kreditorerne og ikke til familien. Omstødelse kan ske både i konkurs og i tvangsakkord men ikke i betalingsstandsning.

Tvangsakkord

I nogle tilfælde er det nødvendigt med en akkord, der som nævnt ovenfor er enten en delvis eftergivelse af gæld eller udsættelse med betalingen. Det kan ikke altid opnås frivilligt, idet kreditorer nødig vil give afkald på deres krav. Det vil ofte være sådan, at nogle kreditorer gerne vil være med til en akkord, fordi de frygter at tabe mere, hvis ikke virksomheden fortsætter, mens andre er modstandere af en akkord. Det kan være økonomiske overvejelser eller mere personlige grunde, der ligger bag.

De kreditorer, der ønsker en akkord, kan bestemme, at der skal gives en tvangsakkord. Det kræver, at der åbnes tvangsakkordforhandlinger, og det er kun skyldneren, der kan anmode om det. Der kræves et akkordforslag, der normalt udarbejdes af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Der medvirker normalt også en advokat i forbindelse med tvangsakkordforhandlinger, og det kan være en advokat, det har været tilsyn under en forudgående betalingsstandsning.

For at vedtage et tvangsakkordforslag kræves der tilslutning fra et flertal af de kreditorer, der deltager i afstemningen om tvangsakkorden. Der er detaljerede regler om dette. Ved tvangsakkorden bortfalder den del af gælden, som ikke er overtaget ved akkorden, og den omfatter også krav, der ikke har været anmeldt. Det kan have stor praktisk betydning, hvis der er ukendte krav, for eksempel vedrørende mangler ved byggeri.

Se nærmere på denne hjemmeside under Rådgivningsområder og på www.domstol.dk

Insolvente dødsboer

Disse behandles som altovervejende hovedregel efter dødsboskiftelovens regler, der dog i øvrigt i vidt omfang henviser til konkursloven. Der henvises mere detaljeret til artiklen dødsboer, testamenter og arv.