Bevis for årsagsforbindelse ved personskade

af advokat Lars Søndergaard

For at få medhold i et erstatningskrav ved personskade skal skadelidte bevise, at der er årsagsforbindelse mellem et ansvarspådragende forhold og den konstaterede skade.

Hvis skadelidte har været udsat for en ulykke og kræver erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal det bevises, at ulykken er årsag til den sygemelding eller den nedsatte arbejdstid, der er årsag til indtægtstabet. Det vil ofte kunne bevises ved hjælp af lægeerklæringer og en naturlig tidsmæssig sammenhæng.

I en række sager bestrides det, at en ulykke er årsag til skaden eller hele skaden. Med henblik på at få det afklaret vil man normalt spørge Arbejdsskadestyrelsen om mén og erhvervsevnetab, hvis skadelidte mener, at der er sådanne varige følger, og det ikke anerkendes af den erstatningsansvarlige.

Arbejdsskadestyrelsen vil derefter udtale sig om, hvorvidt der er mén og erhvervsevnetab, og hvis der er det, vil Arbejdsskadestyrelsen også udtale sig om størrelsen af ménet og erhvervsevnetabet. Arbejdsskadestyrelsen vil i den forbindelse forholde sig til, om der er årsagsforbindelse. Hvis der er et stort mén, vil det ofte være muligt at nå til enighed om de andre erstatningsposter, herunder godtgørelse for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.

Hvis en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen ikke medfører enighed, vil der ofte blive anlagt retssag, hvor begge parter vil have mulighed for at spørge Retslægerådet om årsagsforbindelsen mellem ulykken og de fysiske skader, den skadelidte mener at lide af. Der kan spørges om, hvad skadelidte fejler, og om, hvad der er årsag.

I nogle tilfælde kan det føre til, at der ikke er overensstemmelse mellem, hvad Arbejdsskadestyrelsen har lagt til grund, at skadelidte fejler og om årsagerne til dette, og det, som Retslægerådet når frem til om samme spørgsmål.

Der er fri bevisbedømmelse i dansk ret, og det betyder, at retten i det enkelte tilfælde afgør, hvad der anses for bevist.

Hvis Arbejdsskadestyrelsen mener, at skadelidte har rygproblemer, der er en følge af en ulykke, og Retslægerådet enten ikke mener, at skadelidte har rygproblemer, eller at rygproblemerne har andre årsager end ulykken, vil det normalt føre til, at skadelidte taber sagen.

Skadelidte har bevisbyrden for årsagsforbindelse.

I en del tilfælde er der også efter erklæring fra Retslægerådet  tvivl om årsagsforbindelsen, der kan måske være flere årsager. I så fald bør Arbejdsskadestyrelsen spørges om mén og erhvervsevnetab på baggrund af Retslægerådets erklæring. Det kan måske føre til, at skadelidte får delvist medhold. 

--oooOooo---

Spørgsmål om ovenstående og anmodning om assistance kan rettes til advokat Lars Søndergaard.