Bilordning – kørselsgodtgørelse eller fri bil?

af Advokat Gitte Skouby, Advokatfirmaet GS Tax ApS

Er der en økonomisk fordel ved at køre erhvervsmæssigt i egen bil eller skal man vælge fri bil?

Svaret afhænger af mange individuelle forhold. Ofte vil det imidlertid være afgørende, at det er lettest at administrere en ordning med fri bil, selvom der er lidt mere økonomi i at få kørselsgodtgørelse.

Artiklen beskriver reglerne for fri firmabil og skattefri kørselsgodtgørelse. Endvidere omtales en splitleasingordning, som Skatterådet har godkendt i februar 2010.

Firmabil / fri bil

Værdi af fri bil beregnes med 25 pct. af nyvognsprisen, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Denne værdi anvendes i indkomståret for første indregistrering og de to følgende indkomstår. Herefter nedsættes værdien til 75% af nyvognsprisen.

Er bilen ved anskaffelsen mere end 3 år gammel regnet fra første indregistrering, er det købsprisen inkl. udgifter til istandsættelse i forbindelse med anskaffelsen, der anvendes som beregningsgrundlag. Minimumsværdien på kr. 160.000 gælder også for brugte biler.

Med skattereformen er der indført et miljøtillæg for firmabiler.

Miljøtillægget svarer til den årlige ejerafgift for bilen. Personbiler, der er indregistreret inden den 1. juli 1997, er ikke er omfattet af reglerne om ejerafgift. For disse biler udgør miljøtillægget den årlige vægtafgift.

Eksempel

Hvis en firmabil eksempelvis koster 324.000 kr., udgør den skattepligtige værdi 79.800 kr.

Er det en benzindreven bil, der kører 13,9 km/liter, udgør ejerafgiften 3.020 kr. årligt.
Værdi af fri bil er hermed 79.800 kr. + 3.020 kr. = 82.820 kr.

Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, kan anvende reglerne om fri bil. Ønsker den selvstændige ikke det, kan i stedet foretages fradrag for faktiske udgifter ved erhvervsmæssig kørsel eller fradrag efter standardsatserne for skattefri kørselsgodtgørelse.

Kørselsgodtgørelse

Erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan kompenseres med skattefri kørselsgodtgørelse. Godtgørelsen beregnes efter antal erhvervsmæssigt kørte kilometer pr. år og satsen afhænger af, om der køres under eller over 20.000 km pr. år.

En virksomhed kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til lønmodtagere eller andre personer, der er ansatte og modtager løn eller honorar, der er skattepligtig A-indkomst.

Også, selvstændige, der anvender virksomhedsordningen, kan lade virksomheden udbetale skattefri kørselsgodtgørelse. Ønsker man ikke dette, kan man som andre selvstændige foretage fradrag for erhvervsmæssig kørsel enten på grundlag af faktiske udgifter eller ved at anvende standardsatserne.

Personer, der modtager enkeltstående honorarer, som er B-indkomst, kan ikke få skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i forbindelse med optjening af honoraret. Det gælder fx for honorarer til foredragsholdere eller kunstnere.

Erhvervsmæssig kørsel er:

  • kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder (60-dagesreglen)
  • kørsel mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver
  • kørsel inden for samme arbejdsplads.


I modsætning til ved fri bil-ordningen skal arbejdsgiveren føre kontrol med, at alle betingelser for skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt. Arbejdsgiveren skal modtage oplysninger om og kontrollere følgende:

  • kørslens erhvervsmæssige formål
  • dato for kørslen
  • kørslens mål med eventuelle delmål
  • det faktiske antal erhvervsmæssigt kørte kilometer
  • beregning af kørselsgodtgørelsen efter satserne
  • at kørslen er sket i lønmodtagerens egen bil


Er betingelserne ikke opfyldt, eller har arbejdsgiveren ikke ført kontrollen, bliver kørselsgodtgørelsen skattepligtig A-indkomst for modtageren.

Satserne

Der er to satser for kørselsgodtgørelse, den ”høje” på kr. 3,56 pr. km for de første 20.000 km, og den ”lave” på kr. 1,90 pr. km for kørsel ud over 20.000 km årligt.

Udbetaler virksomheden en højere godtgørelse end disse satser, bliver hele godtgørelsen skattepligtig A-indkomst for modtageren, medmindre arbejdsgiveren opdeler godtgørelsen og medtager den ekstra godtgørelse i lønnen.

Eksempel på beregning af kørselsgodtgørelse

Erhvervsmæssig kørsel 30.000 km   
2010
Skattefri kørselsgodtgørelse:   
20.000 km à 3,56 kr.    71.200 kr.
10.000 km à 1,90 kr.    19.000 kr.
I alt    90.200 kr.

Forhold, der påvirker valg mellem fri bil og egen bil

Generelt gælder, at det vil være fordelagtigt at have egen bil, hvis man har en bil til ca. 300.000 kr., har et almindeligt kørselsbehov og ikke kører mere end 10.-15.000 km privat årligt. Ligeledes gælder generelt, at kører man fortrinsvis privat i en forholdsvis dyr bil, så er fri bil det økonomisk mest fordelagtige.

Hvad der er mest fordelagtigt, afhænger af en individuel beregning, hvor man lægger en række forudsætninger ind:

  • Bilens pris
  • Diesel/benzinpris
  • hvor mange km kører bilen pr. l
  • Antal erhvervsmæssige km og private km
  • Kørsel hjem/arbejde, antal dage
  • Forventet værditab
  • Udgifter til vedligehold og forsikring
  • Rentesats


Beregningen afhænger tillige af de satser, der gælder for kørselsgodtgørelse, skatteværdi af fradrag for kørsel mellem hjem arbejde og endelig af, om værdi af fri bil helt eller delvis beskattes med topskat.

Hertil kommer, at man også skal vurdere, om det er muligt at få en fordelagtig leasing ordning, frem for at købe bilen.

Fordele ved fri bil:

For medarbejderen:

  • Omkostningerne ved at have bil er et fast månedligt beløb
  • Enkel administration (ingen kørebog)
  • Økonomisk en fordel hvis man kører meget privat og lidt erhverv
  • Ingen økonomisk risiko pga. værditab og/eller skader


For virksomheden:

  • Nem administration
  • Et attraktivt personalegode for mange medarbejdere
  • Virksomhedens image kan understøttes ved at medarbejderne kører i en præsentabel bil, når de besøger forretningsforbindelser.
  • Ingen konflikter med skattemyndigheder på grund af fejl i kørebog eller manglende kontrol


Fordele ved egen bil:

For medarbejderen;

  • Ved stort behov for erhvervskørsel er egen bil ofte økonomisk fordelagtig
  • Kan selv bestemme, hvor dyr en bil man ønsker


For virksomheden:

  • Medarbejderen påtager sig den økonomiske risiko ved evt. skader og værditab
  • Omkostninger til kørsel er variable i forhold til aktivitetsniveau

Splitleasing

Skatterådet har godkendt, at en splitleasingordning ikke medfører beskatning af fri bil for medarbejderen.

Følgende betingelserne skal være opfyldt, for at splitleasingordningen kan være skattefri:

  • Der skal indgås to separate enslydende leasingaftaler, én mellem arbejdsgiver og leasingselskab og én mellem medarbejderen og leasingselskabet.
  • Udgifterne forbundet med leasing, herunder udgifter til bilens drift inkl. brændstof, afskrivning og ekstraordinære ydelser som selvrisiko og reparation ved skade, skal fordeles mellem parterne svarende til forholdet mellem de faktisk kørte erhvervsmæssige og private km.
  • Leasingydelsen skal af arbejdsgiver og medarbejder betales direkte til leasingselskabet, og hver part må kun hæfte for egne forpligtelser


Ønsker man at benytte ordningen, er det nødvendigt, at der føres nøjagtig kørebog, da fordelingen af leasingydelsen skal ske efter forholdet mellem erhvervsmæssig og privat kørsel. Man skal kunne dokumentere, at arbejdsgiveren alene betaler leasingydelser for de km, der udgør den erhvervsmæssige kørsel.

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Gitte Skouby eller advokat Jesper Dreyer