Danske statsborgeres ret til familiesammenføring efter EU-retten udvides formentlig efter ny dom fra EU-Domstolen

af advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja

I sag C-457/12 har en nederlandsk domstol præjudicielt forelagt to spørgsmål for EU-Domstolen.

Det første spørgsmål er, om en nederlandsk statsborgers familiemedlem har ret til ophold i Nederlandene i en situation, hvor den nederlandske statsborger er ansat hos en arbejdsgiver i Nederlandene, men udfører en væsentlig del af sit arbejde i en anden EU-medlemsstat.

Det andet spørgsmål er, om en nederlandsk statsborgers familiemedlem har ret til ophold i Nederlandene i en situation, hvor den nederlandske statsborger er ansat hos en arbejdsgiver i en anden medlemsstat, men fortsat bor i Nederlandene.

EU-Domstolene slår fast, at begge arbejdstageres familiemedlemmer vil kunne aflede en opholdsret efter traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed. Herefter udtaler EU-Domstolen, at retten til at opnå familiesammenføring efter EU-retten konkret afhænger af, om afslag på en opholdsret til familiemedlemmet indebærer, at arbejdstageren konkret vil afholde sig fra at udnytte sin rettigheder efter artikel 45, eller om der er en nærliggende risiko herfor. EU-Domstolen udtaler, at en konkret vurdering heraf må foretages af den nederlandske domstol.

Det betyder formentlig med andre ord, at en dansk statsborger, der f.eks. er ansat hos en arbejdsgiver i Sverige og dagligt tager på arbejde i Sverige, men bor i Danmark, vil kunne opnå familiesammenføring med f.eks. en ægtefælle fra et tredjeland i Danmark efter EU-retten, hvis den danske statsborger og ægtefællen f.eks. har et eller flere små børn, som ægtefællen passer, når den danske statsborger er på arbejde i Sverige.

Det betyder formentlig også med andre ord, at en dansk statsborger, der f.eks. er ansat hos en arbejdsgiver i Danmark og bor i Danmark, vil kunne opnå familiesammenføring med f.eks. en ægtefælle fra et tredjeland i Danmark efter EU-retten, hvis den danske statsborgers arbejde indebærer, at han eller hun har et væsentligt antal forretningsrejser mv. til andre EU-lande, og hvis den danske statsborger og ægtefællen f.eks. har et eller flere små børn, som ægtefællen passer, når den danske statsborger er på forretningsrejser mv. i andre EU-lande.

Dommen ser ud til at kunne få betydning for de danske udlændingemyndigheders indtil videre restriktive praksis på området, hvor man alene i begrænset omfang har indrømmet en ret til familiesammenføring efter EU-retten til tjenesteydere etableret i Danmark, som leverer tjenesteydelser til andre EU-lande. Almindelige arbejdstagere har indtil videre ikke været omfattet denne mulighed. Den hidtidige praksis har været baseret direkte og snævert på EU-Domstolens dom i den såkaldte Carpenter-sag fra 2000 (sag C-60/00). Antallet af opholdstilladelser til familiemedlemmer til danske statsborger efter EU-retten på dette grundlag har været så få, at de ikke overhovedet fremgår af Udlændingestyrelsens statistikker.

Yderligere oplysninger om mulighederne, som EU-Domstolens nye dom kan medføre, kan fås ved henvendelse til advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.