De skattefri aktionærer betaler skatten!

af Advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann

De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven medfører, at de skattefri aktionærer og skattepligtige personaktionærer belastes med en del af den skat, som påhviler skattepligtige selskabsaktionærer.

Artiklen tager udgangspunkt i de nye skatteregler om porteføljeaktionærselskaber, datterselskabsaktionærer og koncernselskabsaktionærer, og skat af udbytte og aktieavance.

Forfatterne peger på, at de aktionærer, der er skattefri af udbytte, kommer til at betale skatten på de andre aktionærers vegne. Disse selskabsaktionærer vil dermed lide et tab, hvis de ikke har krav på at få refunderet den betalte skat, eller hvis medaktionæren ikke kan betale. Endvidere peger forfatterne på, at det er uafklaret, om et mellemholdingselskab med de nye regler opnår et retskrav mod dets porteføljeselskabsaktionærer, når det underliggende driftsselskab på disses vegne indeholder udbytteskat. Er det ikke tilfældet, er resultatet, at de øvrige aktionærer er med til at betale andre aktionærers udbytteskat.

Eventuelle EU-retlige aspekter af denne problematik omtales ikke i denne artikel, men det kan blot konstateres, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget nr. L 202, at det er en tilsigtet effekt, at der sker en økonomisk dobbeltbeskatning af porteføljeaktionærens udbytte, når et mellemholdingselskab er transparent.

I artiklen gennemgår forfatterne nogle situationer, hvor en selskabsaktionær skattemæssigt skifter status fra eller til skattepligt af udbytte/aktieavance.

En selskabsaktionær er i mange tilfælde helt uden indflydelse på et sådant skift i status og har ikke umiddelbart kendskab til dette skift. Den manglende viden kan betyde, at man ikke selvangiver korrekt og dermed risikerer straf for udeholdte indtægter.

Endelig udtrykker forfatterne et vist forbehold for, om værdiansættelsen af aktier ved skift af skattemæssig status vil være så smertefri, som lovgiver h

1. Indledning

Flere forfattere har i artikler gennemgået skattereformens ændringer i reglerne for beskatning af selskabers aktie- og udbyttebeskatning.[1] [2] [3] [4] Vi vil alene koncentrere os om nogle konsekvenser af de nye regler.

Fremover vil sædvanlige selskabsaktionærer, uanset ejertid være skattefri af udbytter og af fortjenester/tab ved afståelse af aktier, når selskabsaktionæren ejer mindst 10 % af aktiekapitalen (datterselskabsaktier/koncernselskabsaktier). Der er således ikke længere krav om, at aktierne skal være ejet en vis periode. Selskaber, der ejer mindre end 10 % af aktierne i et selskab (porteføljeaktionærer), er uanset ejertid skattepligtige af såvel udbytte som fortjeneste/tab på deres aktier. Forslag om ændringer blev fremsat med lovforslag nr. L 202, den 22. april 2009, som med visse ændringer blev vedtaget ved lov nr. 525 af 12. juni 2009.

De nye regler indeholder en værnsregel for at undgå, at en gruppe selskabsporteføljeaktionærer kan opnå skattefrihed ved at eje aktierne i driftsselskabet gennem et fælles Mellemholdingselskab, der ejer over 10 % af kapitalen i driftsselskabet. Henrik Møller Nielsen har beskrevet den nye værnsregel i aktieavancebeskatningsloven § 4A. Værnsreglen går ud på, at et fælles holdingselskab/Mellemholdingselskab under visse betingelser skattemæssigt anses for gennemsigtigt. Når dette er tilfældet, anses en forholdsmæssig andel af Mellemholdingselskabets aktier i Driftsselskabet for ejet direkte af Mellemholdingselskabets selskabsaktionærer. Den skattemæssige konsekvens er, at en forholdsmæssig andel af det udbytte, som udloddes til Mellemholdingselskabet skattemæssigt anses for udloddet direkte til selskabsporteføljeaktionæren, uanset om udbyttet bliver i Mellemholdingselskabet eller efterfølgende videreudloddes til porteføljeaktionæren. Tilsvarende, hvis Mellemholdingselskabet afstår aktier i Driftsselskabet, så anses selskabsporteføljeaktionæren for skattemæssigt at have afstået en forholdsmæssig andel af disse aktier. Denne gennemsigtighed er konsekvensen af den såkaldte regel om omvendte juletræer i aktieavancebeskatningsloven § 4A.

De relativt mange anmodninger om bindende svar, der allerede er offentliggjort, angående mellemholdingselskaber og transparens viser, at problemstillingen er vanskelig at håndtere og i øvrigt almindeligt forekommende.

Vi vil som nævnt koncentrere os om konsekvenserne af transparensreglen.

Et væsentligt element i værnsreglen er, at Mellemholdingselskabet kun er skattemæssigt transparent, hvis mere end 50 % af aktierne ejes af aktionærer, der ikke ville kunne modtage udbytte skattefrit, hvis aktierne i Driftsselskabet var ejet direkte.

Eksempel 1:

MH 1 er transparent

Selskaberne B-E ejer tilsammen mere end 50 % af kapitalen i MH 1, og alle fire selskabers indirekte ejerandel i DRIFT A/S er mindre end 10 %. Kun A A/S er skattefri, fordi selskabets indirekte ejerandel i DRIFT er 24,5 % af kapitalen (49 % x 50 % = 24,5 %). Selskaberne B-E er skattepligtige af deres forholdsmæssige andele af udbytte, som DRIFT A/S udlodder til MH 1, ligesom de er skattepligtige af den forholdsmæssige avance, hvis MH 1 afstår aktier i DRIFT A/S.

MH 2 er ikke transparent

F A/S ejer mere end 50 % af kapitalen i MH 2, og ville tillige kunne modtage skattefrit udbytte, hvis aktierne i DRIFT A/S var ejet direkte. Selskaberne G-J er ikke skattepligtige af udbytte, der udloddes fra DRIFT A/S til MH 2 og heller ikke af avance, hvis MH 2 afstår aktier i DRIFT A/S.

2. Driftsselskabet skal indeholde udbytteskat

Med de nye regler skal Driftsselskabet undersøge, hvorledes aktionærkredsen i et Mellemholdingselskab er sammensat for at vurdere, om det er skattemæssigt transparent og i givet fald for at sikre sig, at der sker korrekt indeholdelse af udbytteskat af udlodninger. Driftsselskabet har således pligt til at indeholde udbytteskat med 25 % af den del af udbyttet, der kan henføres til aktionærer i Mellemholdingselskabet, der skattemæssigt anses for at være porteføljeselskabsaktionærer i relation til Driftsselskabet, dvs. aktionærer, der indirekte ejer under 10 % af selskabskapitalen i Driftsselskabet, – forudsat at betingelserne i aktieavancebeskatningsloven § 4 A i øvrigt er opfyldt.

I eksemplet ovenfor skal DRIFT A/S ved udlodning af udbytte til MH 1 indeholde skat af den del af udbyttet, der ”tilfalder” selskaberne B-E.

Driftsselskaber kan hermed ikke nøjes med at se på, om det selskab, der direkte er aktionær i Driftsselskabet, har over eller under 10 % af kapitalen. Der kræves en yderligere undersøgelse, som formentlig i mange situationer vil være ganske vanskelig at gennemføre for Driftsselskabet, som ikke umiddelbart har adgang til oplysninger om sammensætning af aktionærkredsen i det overliggende selskab.

Det må imidlertid konstateres, at Driftsselskabet har en indeholdelsespligt, således at det hæfter for udbytteskatten på de 25 %, hvis det fejlagtigt ikke har foretaget korrekt indeholdelse.

3. Økonomisk dobbeltbeskatning af selskabsporteføljeaktionærer, der ejer aktier via et Mellemholdingselskab

Der vil fremkomme økonomisk dobbeltbeskatning af en selskabsporteføljeaktionær, der ejer aktier via et Mellemholdingselskab, hvis selskabsaktionæren er porteføljeaktionær både i relation til Mellemholdingselskabet og det underliggende Driftsselskab.
Udloddes udbytte til et Mellemholdingselskab, hvor mere end 50 % af selskabskapitalen i Mellemholdingselskabet ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytte skattefrit direkte fra Driftsselskabet, skal porteføljeaktionærselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne en forholdsmæssig andel af udbyttet, der er udloddet til Mellemholdingselskabet. Det samme gælder fortjeneste/tab ved Mellemholdingselskabets salg af aktier i Driftsselskabet, uanset om provenuet fra salget forbliver i Mellemholdingselskabet eller efterfølgende videreudloddes til porteføljeaktionærselskabet. Hvis eksempelvis 54 % af selskabskapitalen i et Mellemholdingselskab ejes af selskabsporteføljeaktionærer skal Driftsselskabet indeholde udbytteskat for så vidt angår 54 % af det beløb, der deklareres i udbytte.

Ejerforholdene kan illustreres således:

Eksempel 2

Det udbytteudloddende selskab skal som nævnt indeholde udbytteskat på 25 % jf. kildeskatteloven § 65. Denne udbytteskat godskrives porteføljeaktionærerne. Da indeholdelsesprocenten svarer til selskabsskatteprocenten, er der intet likviditetsproblem for porteføljeaktionæren. Driftsselskabet skal selvfølgelig ikke indeholde udbytteskat vedrørende den del af aktierne, der indirekte ejes af en personaktionær eller en selskabsaktionær, der via direkte aktiebesiddelse i Driftsselskabet ville opfylde betingelserne for skattefrihed.

Selskabsporteføljeaktionæren godskrives som nævnt den udbytteskat, der er indeholdt ved udlodning til Mellemholdingselskabet. Den indeholdte udbytteskat indgår også som betalt skat ved selskabsporteføljeaktionærens eventuelle tilbagesøgning af for meget betalt skat i henhold til selskabsskatteloven § 29 D. Den indeholdte udbytteskat indgår ved den endelige skatteberegning for indkomståret til forskel fra reglerne for fysiske personer, hvor den indeholdte udbytteskat er endelig jf. personskatteloven § 8 a.

Selskabsporteføljeaktionæren, der netop er karakteriseret ved kun at eje en mindre aktiepost, vil i de konkrete situationer ofte ikke have nogen indflydelse på udbyttepolitikken i hverken Driftsselskabet eller Mellemholdingselskabet.

Når generalforsamlingen i Mellemholdingselskabet senere måtte vedtage at udlodde et udbytte, skal Mellemholdingselskabet indeholde udbytteskat med 25 % af den del af udbyttet, der tilfalder selskabsporteføljeaktionærer og eventuelle personaktionærer. Det vil sige, at der sker en økonomisk dobbeltbeskatning af selskabsporteføljeaktionærerne. Dette sker ikke for udbytter og gevinster på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, da der her er skattefrihed. Denne øgede beskatning af selskabsporteføljeaktionærer omtales i de ”Almindelige bemærkninger” afsnit 3 i lovforslaget, hvor det netop anføres, at der vil ske dobbeltbeskatning fremover i denne situation.

Det er imidlertid uklart, om Mellemholdingselskabet kan udlodde et udbytte svarende til bruttoudbyttet modtaget fra Driftsselskabet, eller om udbytte fra Driftsselskabet skal reduceres med den udbytteskat, som er indeholdt af Driftsselskabet.

Eksempel 3

Det forudsættes, at Driftsselskabets udbytte på 1 mill. kr. ønskes videreudloddet fra Mellemholdingselskabet til dettes aktionærer.

Porteføljeaktionærernes andel af udbyttet på kr. 1.000.000 udgør 54 % svarende til kr. 540.000. Af dette beløb skal disse aktionærer svare en samlet skat på kr. 270.000, dvs. 50 %.

Har Mellemholdingselskabet ikke krav på at få refunderet indeholdt udbytteskat, kan selskabet alene udlodde nettoudbyttet kr. 865.000.

 

 Det vil sige, at det udbytte, der tilfalder datterselskabsaktionæren reduceres med 62.100 kr. (460.000 kr. – 397.900 kr.). Dette svarer til, at disse aktionærer i realiteten er med til at betale porteføljeselskabsaktionærernes skat. Den del af udbyttet, der tilfalder porteføljeselskabsaktionærerne er endvidere undergivet økonomisk dobbeltbeskatning.

Hvis det imidlertid antages, at Mellemholdingselskabet har krav på at få refunderet den udbytteskat, der er indeholdt ved Driftsselskabets udlodning af udbyttet til Mellemholdingselskabet, vil selskabsporteføljeaktionærerne skulle udrede dette beløb til Mellemholdingselskabet. Hvis disse porteføljeaktionærselskaber ikke har midler til at betale dette beløb, kan de blive tvunget til at afstå aktier i Mellemholdingselskabet, hvilket vil udløse skat af aktieavance, eller eventuelt optage lån for at kunne indbetale et beløb svarende til den indeholdte udbytteskat til Mellemholdingselskabet.

Der er ligeledes tale om økonomisk dobbeltbeskatning af porteføljeaktionærer i den situation, hvor Mellemholdingselskabet sælger aktier i Driftsselskabet med fortjeneste. Her beskattes selskabsporteføljeaktionæren umiddelbart og igen, hvis aktierne i Mellemholdingselskabet sælges med fortjeneste. Ved Mellemholdingselskabets salg af aktier i Driftsselskabet til tredjemand skal køber af aktierne ikke indeholde skat, hvorfor selskabsporteføljeaktionærerne ikke får godskrevet nogen skat af fortjeneste på aktierne. I denne situation bliver selskabsporteføljeaktionæren beskattet af salget, selvom provenuet fra aktiesalget måtte blive i Mellemholdingselskabet og ikke nødvendigvis videreudloddes til porteføljeaktionæren. Det vil sige, at selskabsporteføljeaktionæren kan blive tvunget til at sælge aktier i Mellemholdingselskabet for at udrede skatten af den fortjeneste, som opgøres ved Mellemholdingselskabets salg af aktier.

Konklusionen er således, at Mellemholdingselskabet ikke er skattepligtigt af modtaget udbytte eller fortjeneste på salg af aktier i Driftsselskabet, da det ejer mere end 10 % af kapitalen i dette. Mellemholdingselskabet skal imidlertid tåle, at Driftsselskabet indeholder udbytteskat på 25 % af den del af udbyttet, der kan henføres til selskabsporteføljeaktionærerne. Driftsselskabet skal ikke indeholde udbytteskat af den øvrige del af udbyttet.

Hvis det må antages, at Mellemholdingselskabet ikke kan kræve den udbytteskat, som Driftsselskabet har indeholdt, refunderet hos selskabsaktionærerne, vil det betyde, at selskabsporteføljeaktionærerne får en andel af det ”merudbytte”, som Mellemholdingselskabet har modtaget vedrørende de aktier, hvor Driftsselskabet ikke har indeholdt udbytteskat. Der sker en overførsel af værdier til porteføljeaktionærerne, uanset om Mellemholdingselskabet foretager en videreudlodning eller ej. Der sker således en formueforskydning på bekostning af de selskabsaktionærer, der har datterselskabsaktier. Dette kan populært udtrykkes på den måde, at medaktionærerne betaler en del af selskabsporteføljeaktionærernes skat. Hvis der er personaktionærer i Mellemholdingselskabet vil disse personaktionærer ligeledes være med til at betale skatten for selskabsporteføljeaktionærerne.

Der sker en overførsel af værdier til porteføljeaktionærerne, selvom der ikke udloddes udbytte fra Mellemholdingselskabet, da der alt andet lige sker en ”for stor” værditilvækst på de aktier, som porteføljeaktionærerne ejer.

4. Den økonomiske stilling for Mellemholdingselskabet, der modtager udbytte med indeholdelse af udbytteskat

Mellemholdingselskabet er ikke skattepligtigt af nogen del af udbytte og fortjeneste/tab på aktier i Driftsselskabet, når Mellemholdingselskabet opfylder kravet om at eje 10 % af aktierne i Driftsselskabet. Driftsselskabet skal imidlertid ved udbetalingen af udbytte indeholde udbytteskat med 25 % af den del af aktiebesiddelsen, der kan henføres til selskabsporteføljeaktionærer. Denne udbytteskat godskrives selskabsporteføljeaktionærerne på bekostning af Mellemholdingselskabet, der skal tåle, at Driftsselskabet har indeholdt udbytteskat. Det vil sige, at den skattemæssige situation for ejerne af Mellemholdingselskabet har indflydelse på, hvor stor en andel af udbyttet, der udbetales til Mellemholdingselskabet.

Når betingelserne for at anvende reglen om omvendte juletræer er opfyldt anses selskabsporteføljeaktionærer skattemæssigt for at have modtaget et udbytte direkte fra Driftsselskabet. Det er imidlertid Mellemholdingselskabet, der selskabsretligt/civilretligt har krav på udbyttet. Denne situation er også omtalt Henrik Møller Nielsen, Kasper Bastian og Niklas Bjerggaard Andersen artikler.1-3

Spørgsmålet er, om Mellemholdingselskabet har et krav mod de porteføljeselskabsaktionærer i Mellemholdingselskabet, der er blevet godskrevet den udbytteskat, som Driftsselskabet har indeholdt. Dette vil være en naturlig konsekvens, da der ellers sker en økonomisk belastning af Mellemholdingselskabet, der simpelthen mangler 25 % af det udbytte, som Driftsselskabet har deklareret vedrørende selskabsporteføljeaktionærerne. Samtidig vil det som beskrevet ovenfor indebære en overførsel af værdier mellem aktionærerne i Mellemholdingselskabet.

Mellemholdingselskabet har ikke modtaget nogen fordel fra selskabsporteføljeaktionærerne, og skal derfor heller ikke beskattes af noget beløb. Det udbytte som Mellemholdingselskabet har modtaget er skattefrit i henhold til de sædvanlige regler, når blot Mellemholdingselskabet ejer mindst 10 % af selskabskapitalen i Driftsselskabet. Hvis eksempelvis ejerforholdene er som beskrevet i figur 1, nemlig at selskabsporteføljeaktionærer ejer 54 % af selskabskapitalen i Mellemholdingselskabet, mens resten ejes af datterselskabsaktionærer, betyder det, at Driftsselskabet skal indeholde udbytteskat for så vidt angår 54 % af udbyttet. Hvis det forudsættes, at Driftsselskabet deklarerer et udbytte på 1 mio. kr. skal Driftsselskabet indeholde udbytteskat med 135.000 kr. I denne situation skal Mellemholdingselskabet således tåle, at udbyttet i realiteten reduceres med dette beløb, som godskrives selskabsporteføljeaktionærerne. En anden indfaldsvinkel vil være at anse medaktionærerne for at have et krav mod porteføljeaktionærerne, da det også økonomisk går ud over datterselskabsaktionærerne/koncernselskabsaktionærerne og personaktionærerne, når mellemholdingselskabet ikke modtager det udbytte, som det har krav på.

Det må være interessant at overvære den generalforsamling, hvor det går op for medaktionærerne, at egenkapitalen i mellemholdingselskabet er reduceret med udbytteskat, som driftsselskabet har indeholdt. Man kan forestille sig, at medaktionærerne vil hævde, at det er mellemholdingselskabet, der har et krav mod porteføljeaktionærerne, eller at de vil hævde, at de selv har et krav direkte mod porteføljeselskabsaktionæren. Herefter vil der muligt opstå en diskussion om videreudlodning fra mellemholdingselskabet, som aktionærerne kan have forskellig indstilling til.

Denne for samtlige aktionærer meget væsentlige problematik er ikke omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, selvom der må siges at være tale om en total nyskabelse. Skatten opkræves hos en anden juridisk enhed end den, som indkomsten tilfalder. Endvidere påhviler den endelige skat en juridisk enhed, der ikke modtager indkomsten. Derudover er de skattefri medaktionærer og personaktionærer med til at betale porteføljeselskabsaktionærernes udbytteskat. Medaktionærernes eventuelle krav på kompensation for det økonomiske tab, de lider, ved at skulle afholde skat på deres medaktionærers vegne er i givet fald et krav, der skal rettes enten mod den skattepligtige medaktionær, mod mellemholdingselskabet eller mod det udbytteudloddende driftsselskab. En anden mulighed er, at Mellemholdingselskabet har et krav mod driftsselskabet eller mod den skattepligtige porteføljeselskabsaktionær, da Mellemholdingselskabet netop har krav på at få det fulde udbyttebeløb, det vil sige uden indeholdelse af udbytteskat, da Mellemholdingselskabet opfylder kravet om minimum 10% kapitalandel i det udloddende driftsselskab.

5. Statusskift

Som beskrevet er beskatningen af en selskabsaktionær ændret radikalt med vedtagelsen af lovforslag nr. L 202. De nye regler indebærer samtidig, at den skattemæssige behandling af en selskabsaktionær ændres, hvis aktionærselskabet skifter status fra selskabsporteføljeaktionær til datterselskabsaktionær/koncernselskabsaktionær eller omvendt. Aktieavancebeskatningsloven § 33 A regulerer den skattemæssige behandling af en selskabsaktionær ved skifte af aktionærstatus. Bestemmelsen definerer samtidig, hvornår der sker statusskifte.

Det interessante i denne sammenhæng er ikke mindst, at statusskifte kan ske uden, at den pågældende selskabsaktionær har indflydelse herpå. Tredjemands dispositioner kan således påvirke den skattemæssige behandling af en selskabsaktionær uden, at den pågældende aktionær kan forhindre dette, hvilket efter vores opfattelse er meget usædvanligt i dansk skatteret og betænkeligt.

Vi har to eksempler på skifte af status affødt af dispositioner, som den enkelte aktionær ikke nødvendigvis har indflydelse på og et eksempel, hvor en aktionær ved tilkøb måske til manges overraskelse skal betale avanceskat af hidtidig beholdning, selvom der ikke afstås aktier.

5.1. Ændring i aktionærkreds i Mellemholdingselskab kan medføre transparens

Selskabsaktionærens udbytte- eller avanceskat afhænger ikke blot af størrelsen af aktionærens egen aktiebeholdning, men også af hvem der i øvrigt ejer aktierne i Mellemholdingselskabet. Det er således en betingelse for transparens, at mere end 50 % af aktierne i Mellemholdingselskabet ejes af selskabsaktionærer, der ikke opfylder betingelserne for at kunne modtage udbytte skattefrit fra Driftsselskabet ved direkte ejerskab. Hvis aktionærkredsens sammensætning ændres, og betingelserne for transparens i aktieavancebeskatningsloven § 33 A herefter vil være opfyldt, ændres den skattemæssige status for selskabsporteføljeaktionærerne i Mellemholdingselskabet. Porteføljeaktionærerne må tåle, at de skattemæssigt bliver anset for aktionærer i et andet selskab end det, de umiddelbart civilretligt ejer aktier i, ligesom Mellemholdingselskabet ikke får glæde af det fulde udbytte længere. Den indre transparens betyder, at porteføljeaktionærerne skattemæssigt ændrer status fra at være aktionærer i Mellemholdingselskabet til at blive aktionærer i Driftsselskabet. Hvis eksempelvis en medaktionær afstår en mindre aktiepost, således at beholdningen af aktier i Driftsselskabet går fra 10% til 9 %, og dette samtidig indebærer, at mere end 50 % af aktierne ejes af porteføljeaktionærer, er konsekvensen, at samtlige hidtidige porteføljeaktionærer fremover skattemæssigt anses for at eje aktier direkte i Driftsselskabet. De hidtidige aktionærer i Mellemholdingselskabet ændrer således status, uden at de nødvendigvis har haft nogen indflydelse herpå. De pågældende aktionærer vil som tidligere beskrevet fremover være skattepligtige af en forholdsmæssig andel af udbytter, som Mellemholdingselskabet modtager, ligesom aktieavancer, som Mellemholdingselskabet oppebærer for en forholdsmæssig andels vedkommende skal beskattes hos porteføljeaktionærerne.

Tilsvarende kan udløses beskatning, hvis et Mellemholdingselskab ophører med at være transparent på grund af en enkelt disposition. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis Mellemholdingselskabet foretager en rettet kapitalnedsættelse uden at afstå aktier i det underliggende Driftsselskab. Herved vil selskabsaktionærernes indirekte ejerandel blive større, og hvis dette medfører, at Mellemholdingselskabets ejerkreds fortrinsvis kommer til at bestå af datterselskabsaktionærer, vil porteføljeaktionærer ændre status til datterselskabsaktionær. Dette vil udløse skat af fortjeneste på de hidtidige porteføljeaktionærers aktiebeholdning.

5.2. Porteføljeaktionærs køb af yderligere aktier i Driftsselskab/Mellemholdingselskab medfører skat af fortjeneste i købsåret

Hvis eksempelvis en porteføljeaktionær, der indirekte ejer 9 % af aktierne i et Driftsselskab via et Mellemholdingselskab, køber yderligere aktier enten i Driftsselskabet eller i Mellemholdingselskabet således, at selskabsaktionæren ville eje mindst 10 % af aktierne i Driftsselskabet ved direkte ejerskab, sker der ændring af denne aktionærs status, jf. B A/S i eksemplet nedenfor. Ved tilkøbet går aktionæren fra at være porteføljeaktionær til at blive datterselskabsaktionær. Den for mange overraskende konsekvens er, at selskabsaktionæren ved statusskiftet skal udarbejde en avanceopgørelse for de 9 % aktier, som selskabet fortsat ejer. En eventuel fortjeneste er skattepligtig. For de øvrige aktionærer, der ejer under 10 %, det vil sige selskab C-G, betyder skiftet i aktionærkredsen, at de fremover ikke længere anses for at være aktionærer Driftsselskabet.

Eksempel 4

Udgangspunktet er som i eksempel 2, men A A/S afstår 1% af kapitalen i MH til B A/S.

Som eksemplet viser, vil B A/S’ køb af 1 % af kapitalen fra A A/S betyde, at de resterende aktionærer med en beholdning på 9 % ligeledes skifter status. Det skyldes, at B A/S’ køb af 1 % fra A A/S får som konsekvens, at mere end 50 % af kapitalen i MH ejes af selskaber, der ville kunne modtage skattefrit udbytte direkte fra DRIFT. B A/S’ køb af kapitalen fra A A/S betyder således, at aktionærerne C-G A/S også skal udarbejde en avanceopgørelse og afregne skat af eventuel fortjeneste, da A A/S’ og B A/S’ skattefrihed af udbytte og aktieavancer i denne situation smitter af på de selskaber, der eller ville være porteføljeaktionærer. Det skal dog bemærkes, at i eksemplet er selskaberne C-G A/S fortsat porteføljeaktionærer i relation til MH.

I eksemplet er det reelt kun A A/S, der har afstået aktier svarende til 1 % af kapitalen i MH. A A/S’ avance er skattefri på grund af A A/S’ ejerandel i MH og indirekte i DRIFT.

B A/S, der erhverver yderligere 1 % kapitalandel i MH, bliver derimod beskattet af den beholdning på 9 %, som selskabet fortsat ejer. Beskatningen indtræder således på et tidspunkt, hvor selskabsaktionæren ikke afstår aktier og dermed heller ikke modtager noget salgsprovenu og derfor ikke nødvendigvis tager højde for, at køb af en yderligere kapitalandel udløser avance og skat på den hidtidige beholdning.

For de selskabsaktionærer, som ikke har været involveret i overdragelsen, vil de skattemæssige konsekvenser formentlig komme som en endnu større overraskelse. De skal således foretage en avanceopgørelse og afregne skat, uanset de ikke nødvendigvis har fået oplysninger om deres statusskift og dermed kan opfylde deres selvangivelsespligt. Dette forekommer at være en stærkt betænkelig situation, da manglende overholdelse af selvangivelsespligten er belagt med straf.

Ved skift fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier er aktiernes handelsværdi på datoen for skift af status afgørende for beskatning af porteføljeaktierne. Ved et skift den anden vej er handelsværdien på dagen også afgørende for den skattemæssige anskaffelsessum for porteføljeaktierne.

6. Værdiansættelsen af aktier, der skifter status.

Ved skifte af status skal aktierne værdiansættes enten for at opgøre beskatningsgrundlaget ved overgang fra porteføljeaktionær til datterselskabsaktionær eller ved skift den anden vej for at have en indgangsværdi/anskaffelsessum. Ifølge lovgiver er dette ikke noget problem, selvom der måtte være tale om unoterede aktier, idet der alt andet lige vil være en anskaffelsessum eller afståelsessum, som der kan tages udgangspunkt i. Det anføres således i bemærkningerne til L 202, at dette især gælder ved køb af og salg af kapitalandele til tredjemand, der bringer ejerandelen over 10 pct., men også i de tilfælde hvor statusskiftet sker i forbindelse med en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse. Det bliver interessant at se, hvordan dette vil fungere i praksis. I forbindelse med tidligere ændringer af aktieavancebeskatningsloven, hvor der skulle ansættes en indgangsværdi på unoterede aktier og anparter pr. 19. maj 1993, affødte dette mange klagesager. Det sker oven i købet stadigvæk, at der nu mere end 15 år efter lovændringen i 1993 dukker sager op om dette spørgsmål. Vedrørende værdiansættelsen i 1993 blev en aktionær i bemærkningerne til lovændringen henvist til at anvende handelsværdien eller eventuelt formueskattekursen. Mange af disse sager er først afklaret efter, at der blev afholdt syn og skøn.

Samme situation vil opstå med de nye regler, hvor parterne ikke har modstridende interesser i værdiansættelsen, eller hvor aftalen indgås mellem interesseforbundne parter for eksempel i forbindelse med generationsskifte.

---oooOooo---

Artiklen er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter den 24/3 2010 under nummer TfS 2010, 229, jf. pdf-fil nedenfor.

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Gitte Skouby eller advokat Jesper Dreyer.

 

---------------------------
1 Chefkonsulent Henrik Møller Nielsen, SR-SKAT, nr. 4 2009
2 Senior tax manager Anja Svendgaard Dalgas, SR-SKAT, nr. 5 2009
3  Kasper Bastian og Niklas Bjerggaard Andersen, UfS 2009.4007
4  Poul Erik Lytken og Nikolaj Bjørnholm, TfS 2009, 1123