Erstatning, erhvervsevnetab og mistet efterlønspræmie

af advokat Lars Søndergaard

Den 22. august 2013 traf Højesteret afgørelse i en erstatningssag. En skadelidt var på grund af følgerne efter en arbejdsskade gået på efterløn flere år tidligere end planlagt. Derfor havde skadelidte fået erstatning for erhvervsevnetab både efter reglerne i Arbejdsskadesikringsloven og efter Erstatningsansvarsloven.

Skadelidte krævede desuden erstatning for det tab, der skyldtes, at han på grund af sin tidlige overgang til efterløn ikke kunne få efterlønspræmie, som er en præmie, der gives til personer, der venter med at gå på efterløn.

Højesteret fandt, at efterlønspræmien var erstatningsretligt værnet eller sagt på en anden måde, at man kunne få erstatning for den mistede præmie. Det skulle ske ved, at kravet indgik i beregningen af skadelidtes erstatning for erhvervsevnetab. Det var ikke sket i det konkrete tilfælde, og derfor fik skadelidte ikke erstatning for sin mistede efterlønspræmie.

Afgørelsen må føre til fremover, at skadelidte, der er berettiget til erstatning efter Arbejdsskadesikringsloven eller Erstatningsansvarsloven eller eventuelt begge love, også kan få erstatning for mistet efterlønspræmie. Det er forventeligt, at Arbejdsskadestyrelsen tager hensyn til mistet efterlønspræmie ved vurdering af erhvervstabets størrelse og ved beregning af årslønnen.

I en del tilfælde kan man miste retten til efterlønspræmie, uden at der foreligger et erhvervsevnetab. En af betingelserne for retten til efterlønspræmie er, at man arbejder mindst 2 år efter det tidspunkt, hvor man kunne være gået på efterløn. Det opgøres kvartal for kvartal.

Hvert kvartal skal der være arbejdet mindst 481 timer. En skadelidt, der er sygemeldt i et eller flere kvartaler, hvor vedkommende kunne have optjent ret til efterlønspræmie, vil ikke kunne få efterlønspræmie for kvartaler med sygemelding, idet beskæftigelseskravet ikke er opfyldt.

Hvis nu skadelidte genoptager sit arbejde trods sygemeldingen og arbejder til pensionsalderen, vil der ikke være noget erhvervsevnetab.

I en sådan situation vil det være naturligt at sammenlægge de mistede efterlønspræmier og kræve dette beløb som erstatning.

Højesterets dom vedrører et tilfælde med erhvervsevnetab og forhindrer således ikke, at erstatningen opgøres anderledes i et tilfælde uden erhvervsevnetab.

Som følge af dommen er der grund til i en række tilfælde at overveje, om man skal forsøge en erstatningssag genoptaget.

--oooOooo---

Henvendelser vedrørende ovenstående og anmodning om bistand kan rettes til advokat Lars Søndergaard.