Gravide er også beskyttet i afskedigelsesrunder

af Advokat Thomas Torré Christiansen

Det er ikke forbudt at afskedige gravide medarbejdere eller medarbejdere på orlov, men det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at opsigelsen ikke skyldtes graviditet eller orlov. Denne bevisbyrde er i praksis meget svær at løfte.

I retspraksis fra landsretterne og Ligebehandlingsnævnet er det slået fast, at gravide også er beskyttet mod opsigelse, selvom det sker som led en større opsigelsesrunde, hvor den gravide eller fraværende medarbejder er blandt de opsagte.

I disse tilfælde er det stadig arbejdsgiveren, der skal bevise, at graviditeten end ikke var en medvirkende årsag til valget af den gravide. Selvom det der sagligt begrundet i den økonomiske situation at opsige et antal medarbejdere, så må orloven ikke tillægges betydning i valget mellem flere alternativer. Det er derfor problematisk at vælge opsige en beskyttet medarbejder, hvis der findes alternative afskedigelsesmuligheder eller den gravide kunne have været omplaceret til en anden stilling eller en anden afdeling i firmaet. Grænsen for omplaceringspligten er i mange tilfælde fortolket til medarbejderens fordel, men Højesteret har endnu ikke haft mulighed for at udtale sig om spørgsmålet.

Hvis du vurderer, at det ikke burde have været dig, der sad tilbage med ”Sorteper” efter en afskedigelsesrunde, kan du have krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Godtgørelsen vil normalt udgøre 6-15 måneders løn.

--oooOooo---

Netop nu tilbyder advokat Thomas Torré Christiansen, der er specialiseret af disse sager, at man gratis og uforpligtende kan få vurderet sin sag.