Hvornår pålægges konkurskarantæne?

af advokat Gunvor Sundgaard Happe

Reglerne om at pålægge ledelsen i en virksomhed konkurskarantæne trådte i kraft 1. januar 2014 og har således været anvendt i mere end 1½ år.

Det er derfor nu muligt at konstatere, hvordan reglerne anvendes i praksis, og hvad der skal til, for at der pålægges konkurskarantæne.

Betingelserne for at pålægge konkurskarantæne og retsvirkningerne heraf fremgår af konkurslovens kapitel 19 (§§ 157-159).

Hvad betyder det at blive pålagt konkurskarantæne?

Når en person pålægges konkurskarantæne, fratages pågældende i en periode retten til at deltage i ledelsen i en virksomhed, hvor personen ikke hæfter personlig og ubegrænset. Det betyder blandet andet, at pågældende ikke i den givne periode kan være direktør eller bestyrelsesmedlem i et aktie- eller anpartsselskab.

I visse situationer kan en person også pålægges ikke at drive personlig virksomhed, hvor hæftelsen er personlig og ubegrænset.

Konkurskarantæne pålægges sædvanligvis for tre år. Der er dog i praksis eksempler på, at karantæne pålægges for en kortere eller længere periode.

Erhvervsstyrelsen fører et register over personer, der er pålagt konkurskarantæne. Dette register er ikke offentligt tilgængeligt. Pålægges en person konkurskarantæne, og er denne person direktør i et selskab og/eller besidder en eller flere bestyrelsesposter, skal pågældende straks udtræde som direktør og/eller bestyrelsesmedlem.

Overtrædes den pålagte konkurskarantæne, kan det bl.a. medføre en personlig hæftelse for selskabets forpligtelser på objektivt grundlag og kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, jf. straffelovens § 131.

Hvem kan pålægges konkurskarantæne?

Det er kurator i den konkursramte virksomhed, der undersøger, hvorvidt der foreligger omstændigheder, der giver anledning til at anmode skifteretten om at indlede sag om konkurskarantæne mod den tidligere ledelse.

Den eller de personer, der har deltaget i selskabets ledelse senere end et år før fristdagen, kan pålægges konkurskarantæne. Fristdagen er defineret i konkurslovens § 1 og er eksempelvis den dag, hvor skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling eller begæring om konkurs.

Også stråmænd og medlemmer af ledelsen (bestyrelsen og direktionen), der reelt ikke har forestået driften i virksomheden, kan pålægges konkurskarantæne. Eksempelvis vil en person, der er registreret som direktør i et selskab, men som reelt har overladt den daglige ledelse til en anden person, kunne anses for at have handlet groft uforsvarligt ved at have overladt den daglige ledelse til den anden person og derved pålægges konkurskarantæne. Om dette er tilfældet beror på en på en konkret vurdering. Det gælder også, hvis den anden person, som driften er overladt til, er en ægtefælle, samlevende eller en anden nærtbeslægtet person.

Hvad skal der til for at pålægge konkurskarantæne?

Det er en forudsætning for at pålægge konkurskarantæne, at pågældende har deltaget i groft uforsvarlig forretningsførelse, der gør, at den pågældende må anses for uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Vurderingen af, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, beror på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder i hver enkelt sag.

Det er værd at bemærke, at det ikke er tilstrækkeligt for at pålægge konkurskarantæne, at forretningsførelsen har været uforsvarlig. Der skal noget mere til, idet forretningsførelsen netop skal kunne karakteriseres som groft uforsvarligt, og reglerne om konkurskarantæne er ikke møntet på at ramme den ”uheldige forretningsmand”, der eksempelvis blot er blevet ramt af opsagte samarbejdsaftaler, nye konkurrenter, lavkonjunktur eller andre ydre omstændigheder.

I forhold til at pålægge konkurskarantæne er der fra domstolens side lagt en rimelig hård linje, og der kan oplistes en række momenter, som domstolene særligt har lagt vægt på ved vurderingen af, om ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Disse momenter er bl.a.:

  • Om selskabets ledelse har undladt at angive og/eller betale moms og A-skat mv.
  • Om selskabets regnskabs- og/eller bogføringsmateriale mangler ved konkursens indtræden eller er ufuldstændigt.
  • Om der foreligger stråmandskonstruktioner.
  • Om ledelsen har fortsat driften efter det tidspunkt, hvor selskabet for længst var ude af stand til at betale sine kreditorer (drift efter håbløshedstidspunktet).
  • Om ledelsen har været involveret i andre konkurser og/eller tvangsopløste selskaber.
  • Om der foreligger oplysninger om unddragelse af aktiver og/eller lån til selskabets ejere og omfanget af kreditorernes tab.
  • Om ledelsen har udøvet de påkrævede ledelsesbeføjelser.

Der ses umiddelbart på ledelsens adfærd i perioden, der ligger senere end et år før fristdagen.

Som nævnt er det altid en konkret afvejning, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, og sædvanligvis indgår flere af de nævne momenter i de konkrete afgørelser.

Særligt bemærkes følgende:

A-skat og moms

I praksis er der lagt betydelig vægt på, om selskabet har overholdt sine pligter til at angive og betale moms og A-skat mv. Typisk har bogføringsmaterialet tillige manglet eller været ufuldstændigt i disse sager, og der er konkurskarantæne blevet pålagt ledelsen, navnlig hvis den manglende indberetning og betaling af moms og A-skat mv. har fundet sted over en længere periode. Hvis virksomheden alene ganske kort før konkursens indtræden har undladt at indberette og/eller betale moms, vil det normalt ikke i sig selv kunne begrunde en konkurskarantæne, hvis der ikke er øvrige momenter, der taler for konkurskarantæne.

Manglende regnskabs og bogføringsmateriale

Skifteretterne har i mange tilfælde pålagt konkurskarantæne i situationer, hvor virksomhedernes regnskabs- og bogføringsmateriale har manglet. Manglende regnskabs- og bogføringsmateriale medfører, at kurator i det konkursramte selskab fratages muligheden for at foretage kontrol af de økonomiske dispositioner i den konkursramte virksomhed (pengestrømme og udbetalinger mv.).

En mangelfuld bogføring vil ikke automatisk i sig selv kvalificere groft uforsvarlig forretningsførelse, og typisk er det mangelfulde regnskabs- og bogføringsmateriale alene ét moment blandt flere momenter, der gøres gældende mod den pågældende ledelse.

Eksempelvis har landsretten i en sag om konkurskarantæne, hvor skifteretten havde pålagt et års karantæne under henvisning til, at bogføringsmaterialet var bortkommet, frifundet pågældende, idet landsretten efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen fandt, at pågældende – trods den mangelfulde bogføring – ikke havde udvist en adfærd, der kunne karakterers som groft uforsvarlig forretningsførelse.

I en sådan vurdering indgår bl.a., om konkursen har ført til betydelig tab for kreditorerne, og om konkursen skyldes, at ledelsen har løbet uacceptable risici, eller om konkursen kan henføres til ydre omstændigheder som konjunkturudvikling eller pludselige væsentlige ændringer i virksomhedens indtjeningsevne.

Stråmandskonstruktioner

I flere sager er den registrerede direktør i et konkursramt selskab blevet pålagt konkurskarantæne, når den daglige ledelse udelukkende er udøvet af en anden person, end den registrerede direktør. I disse sager vurderer skifteretten, om det må anses for groft uforsvarligt at have overladt den daglige ledelse til en anden person, eksempelvis hvis den registrerede direktør herved har medvirket til kriminelle forhold eller i hvert fald har været bekendt hermed.

Drift efter håbløshedstidspunktet

Drift efter håbløshedstidspunktet, det vil sige efter det tidspunkt, hvor ledelsen vidste eller burde vide, at driften ikke ville kunne fortsættes uden yderligere tab for kreditorerne, har i flere tilfælde medført, at ledelsen af den konkursramte virksomhed er blevet pålagt konkurskarantæne, særligt hvis den fortsatte drift har påført virksomhedens kreditorer et ikke ubetydeligt tab.

Det er vigtigt at påpege, at ledelsen har et vist råderum til at handle og fortsætte driften (forsøge at få virksomheden på rette køl), inden håbløshedstidspunktet indtræder.

Deltagelse i tidligere konkurser eller tvangsopløsninger

At en person tidligere har deltaget i ledelsen i konkursramte og/eller tvangsopløste selskaber fører ikke automatisk til, at pågældende pålægges konkurskarantæne, men det er et moment, som skifteretten typisk forholder sig til som et moment blandt flere momenter.

Sø- og Handelsretten pålagde eksempelvis en person konkurskarantæne i en sag, hvor den pågældende havde deltaget i ledelsen af 24 tidligere konkursramte og tvangsopløste selskaber.

Unddragelse af aktiver, selskabsejerlån og kreditorernes tab

I praksis har unddragelse af aktiver og lån til selskabernes ejere, der har påført kreditorerne tab, i forening med andre momenter, herunder manglende bogføringsmateriale, medført pålæg af konkurskarantæne.

Hvem pålægger konkurskarantæne, og hvordan foregår det?

Det er skifteretten, der træffer beslutning om at indlede en konkurskarantænesag. Denne beslutning træffes på baggrund af en indstilling fra kurator i det konkursramte selskab. Herefter påbegyndes konkurskarantænesagen.

Når en konkurskarantænesag er indledt mod en person, har pågældende ret til at få beskikket en advokat, ligesom pågældende har ret til at udtale sig i retten og anmode om mundtlig forhandling.

Såvel når kurator i et konkursbo skal vurdere, om der er grundlag for at anmode skifteretten om at indlede en konkurskarantænesag, som når ledelsen efterfølgende skal forsvare sig, er det nødvendigt systematisk at forholde sig til hele hændelsesforløbet op til konkursen, også de forhold der ikke nødvendigvis er belyst af kurator.

Kurator kan alene basere sin indstilling om konkurskarantæne på de oplysninger, som kurator er i besiddelse af, og der kan også meget vel i processen efter konkurskarantænesagens indledning fremkomme oplysninger af relevans for sagen. Det er vigtigt, at disse oplysninger fremlægges for skifteretten, så en afgørelse ikke træffes på et mangelfuldt grundlag.

Den person, der begæres pålagt konkurskarantæne, vil ofte selv i betydeligt omfang kunne bidrage til oplysning af sagen og kan således selv være med til at sikre, at skifteretten træffer den rette afgørelse. Det er afgørende, at pågældende sammen med sin advokat får kortlagt sagens oplysninger, fremhævet relevante forhold og lagt den rette strategi for sagen.

Skifteretten træffer ved kendelse afgørelse om, hvorvidt konkurskarantæne skal pålægges, og skifterettens afgørelse kan kæres til landsretten, enten af konkursboet eller af den person, der er blevet pålagt konkurskarantæne.

Om konkurskarantæne se også domstolenes hjemmeside samt Sø- og Handelsrettens beskrivelse af konkurskarantæne og sagens gang.

--oooOooo---

For eventuelle spørgsmål om denne artikel, oplysninger om konkurskarantæne eller insolvens/rekonstruktion kontakt venligst advokat Gunvor Sundgaard Happe eller advokat Thomas Torré-Christiansen.