Kan kreditorer forhandle eller købe sig til en bedre retsstilling i konkursboer?

af advokat Gunvor S. Happe

1) Ligelighedsprincippet

Når en virksomhed går konkurs, fratages virksomheden og ledelsen i virksomheden retten til at råde over virksomhedens aktiver, idet alle virksomhedens aktiver inddrages i konkursboet, hvorefter bobehandlingen varetages af en af skifteretten udpeget kurator.

Konkursboets formue skal deles ligeligt mellem de almindelige simple kreditorer, jf. konkurslovens § 97, efter kreditorer med bedre retsstilling, f.eks. som følge af et uomstødeligt pant. Konkursboets formue/aktivmasse fordeles således, at kreditorerne modtaget en dividende (procent af deres tilgodehavender) fra konkursboet.

Det er som udgangspunkt konkursboet, der rejser eventuelle erstatningskrav m.v., og provenuet/indtægten herfra tilfalder konkursboet til ligelig fordeling mellem de almindelige simple kreditorer (dog til fordeling i overensstemmelse med konkursordenen).

2) Den enkelte kreditors mulighed for at sikre sig bedst muligt, når den er i konkurrence med konkursboet

For den enkelte kreditor kan der være en interesse i selv at anlægge en retssag og ikke lade konkursboet anlægge sagen på vegne af alle kreditorerne. Derved modtager den enkelte kreditor selv provenuet (erstatningskravet) uden at skulle dele med de øvrige kreditorer.

Hvis en kreditors krav ikke hviler på samme grundlag som konkursboets krav, så kan denne kreditor i henhold til retspraksis selv anlægge en sag uden om konkursboet. Det kan eksempelvis dreje sig om en erstatningssag mod et konkursbos tidligere ledelse og revision for det tab, som den pågældende kreditor har lidt.

Den enkelte kreditor kan altså i konkurrence med konkursboet anlægge retssag mod de samme personer, så længe grundlaget for den pågældende kreditors krav er forskelligt fra konkursboets krav. Det følger eksempelvis af Højesterets afgørelser i eHuset (UfR 2014.1346 H) og Aurora (UfR 2014.2918 H) og Memory Card (UfR 2015.2075 H).

3) En kreditors køb af en bedre retsstilling i konkursboet  – Højesterets dom

I visse situationer kan en kreditor også forhandle eller købe sig en bedre retsstilling. Det kan være i situationer, hvor konkursboet har tilgodehavender eller krav, som konkursboet ikke har mulighed for at forfølge, fordi konkursboet er uden midler til at betale omkostningerne forbundet med retssagen.

Senest har Højesteret i en afgørelse fra marts 2017 (Højesterets dom af 23. marts 2017 i sag 266/2015) tilkendegivet, at et provenu fra et omstødelseskrav, der ellers tilkom et konkursbo til ligelig fordeling mellem konkursboets kreditorer, kunne sælges/fordeles, således at hele provenuet ikke tilfaldt konkursboet men skulle dele med en konkret kreditor.

Formålet med omstødelse er ellers at sikre, at de dispositioner, der er truffet af virksomheden forud for virksomhedens konkurs, og som på særlig måde har formindsket aktivmassen i konkursboet, eller som har tilsigtet at skaffe enkelte kreditorer en forlods fyldestgørelse, omstødes. Således vil omstødelige betalinger gå tilbage, og opnåede fordele opgives.

I den nævnte Højesteretssag blev betalinger til en bank inden for en 2 årig periode af insolvens omstødt.
Konkursboet var uden midler til at føre omstødelsessagen, og en kreditor havde stillet sikkerhed for omkostningerne ved omstødelsessagen på betingelse af, at vederlaget for sikkerhedsstillen udgjorde 50 % af det provenu, konkursboet måtte opnå ved retssagen.

Det betød, at den pågældende kreditor opnåede en væsentlig bedre retsstilling end de øvrige kreditorer i konkursboet, idet 50 % af provenuet netop tilkom den pågældende kreditor, mens alene de øvrige 50 % tilkom konkursboet til ligelig fordeling mellem kreditorerne.

Den bank, hvis krav blev omstødt, gjorde under retssagen gældende, at denne aftale skulle tilsidesættes, da aftalen ville betyde en krænkelse af konkurslovens principper, herunder ville der være tale om en fravigelse af dividendereglerne og omstødelsesreglerne.

Højesteret fandt ikke, at aftalen om sikkerhedsstillelsen - herunder at betingelsen om, at den kreditor, der havde stillet sikkerheden, skulle have 50 % af provenuet - skulle tilsidesættes.

Højesteret lagde vægt på, at konkursboet ønskede at gennemføre omstødelsessagen, men ikke havde tilstrækkelige midler hertil uden sikkerhedsstillelse for omkostningerne.

Kurator i konkursboet havde orienteret alle kreditorerne om situationen og havde i den sammenhæng orienteret de øvrige kreditorer om det tilbud om sikkerhedsstillelse, der var givet fra den pågældende kreditor og om betingelsen for sikkerhedsstillelsen.

Kurator havde endvidere afsøgt mulighederne for at opnå et bedre tilbud.

Ingen af kreditorerne havde fremsat bedre tilbud, ligesom ingen af kreditorerne havde protesteret imod kurators indstilling om at udnytte tilbuddet fra den pågældende kreditor.

Derfor skulle aftalen ikke tilsidesættes, og den pågældende kreditor var berettiget til 50 % af provenuet fra omstødelsessagen.

4) Hvornår kan den enkelte kreditor forhandle eller købe sig til en bedre retsstilling i konkursboer?

Som det fremgår af den ovenfor nævnte højesteretsdom, har en kreditor mulighed for at forhandle eller købe sig til en bedre retsstilling, forudsat at denne løsning viser sig også at være i konkursboets interesse.

Har et konkursbo et potentielt aktiv i form af eksempelvis et omstødelseskrav eller erstatningskrav, som konkursboet ikke har midler til at forfølge, vil konkursboet i første omgang forespørge, om én eller flere kreditorer vil stille sikkerhed for de omkostninger, der vil være forbundet med sagens førelse.

Det kan være omkosteligt for en kreditor at stille sikkerhed for en sag, hvor der er en større eller mindre procesrisiko, ligesom der kan være risiko for, at de sagsøgte ikke kan betale på det tidspunkt, hvor der falder dom i sagen.

Endvidere skal provenu ved sådanne sager indbetales til konkursboet til ligelig fordeling mellem kreditorerne. Derfor kan gevinsten for den eller de kreditorer, der har stillet sikkerhed, være begrænset eller så lille, at det ikke giver mening af stille sikkerhed.

I stedet for at kravene opgives, kan de enkelte kreditorer, der løber en risiko ved at stille sikkerheden forhandle eller købe sig til en bedre retstilling. Opgives kravet, opnår konkursboet intet provenu.
Inden en aftale, der reelt forfordeler en kreditor, indgås, må kurator i konkursboet sikre,

  • at konkursboet ikke selv har midler til at føre sagen/forfølge kravet,
  • at alle kreditorer er blevet orienteret om situationen og orienteret om det tilbud om sikkerhedsstillelse/salg, der foreligger,
  • at kurator har afsøgt mulighederne for at opnå et bedre tilbud, og
  • at  ingen andre kreditorer har fremsat bedre tilbud eller protesteret imod udnyttelse af det pågældende tilbud.

--oooOooo---

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om ovenstående eller om konkurs og rekonstruktion i øvrigt, så kontakt advokat Gunvor Sundgaard Happe eller advokat Thomas Torré Christiansen.