Kritik af Udlændingestyrelsens rapport om forholdene i Eritrea

af advokat Bjørn D. Jacobsen

Efter at have modtaget et udsædvanligt stort antal asylansøgere fra Eritrea i 2014 blev det besluttet, at Udlændingestyrelsen skulle udarbejde en ny rapport om forholdene i Eritrea. Denne rapport er nu udkommet og kan findes her:

www.nyidanmark.dk/Ny rapport om forhold i Eritrea

Som følge af konklusionerne i rapporten må det formodes, at Udlændingestyrelsen lægger op til en skærpet kurs over for de mange flygtninge fra Eritrea, særligt da rapporten umiddelbart kan forstås således, at der som udgangspunkt ikke er grundlag for at give asyl i Danmark til de mange flygtninge fra Eritrea, der er kommet til Danmark, alene med henvisning til, at de har stået over for at skulle i militærtjeneste eller er udrejst illegalt fra landet, se f.eks.:

www.politiken.dk/Udlændingestyrelsen lægger op til ny praksis over for de mange asylansøgere fra Eritrea

Rapporten har efterfølgende været genstand for voldsom kritik. En af de navngivne kilder, der var anført i rapporten, professor Gaim Kibreab fra London, har således trukket sig, da han har følt, at hans oplysninger er blevet misbrugt i rapporten. Derudover har embedsmænd i Udlændingestyrelsen kritiseret den måde, som rapporten blev udarbejdet på, se f.eks.:

www.berlingske.dk/Embedsmand står frem: Vi skulle nå et bestemt resultat

Efterfølgende har Udlændingestyrelsen meldt ud, at man nu – på trods af rapportens konklusioner – vil lade tvivlen kommer asylansøgere fra Eritrea til gode:

www.nyidanmark.dk/Udlændingestyrelsens vurdering af visse generelle forhold vedrørende asylansøgere fra Eritrea/

Se en kort beskrivelse af hele sagen her:

www.berlingske.dk/Forstå Eritrea sagen på fem minutter

Ved behandling af asylsager omhandlende flygtninge fra Eritrea bør der således særlig være fokus på, hvilke baggrundsoplysninger om Eritrea, der finder anvendelse, og om disse baggrundsoplysninger er tilstrækkelige til at sikre den fornødne beskyttelse af personer, der har behov for asyl.

--oooOooo---

For at få mere information om hvad HOMANN Advokater kan tilbyde indenfor udlændingeretten, herunder om bistand i sager om asyl, ved at klikke her. Henvendelse om denne artikel kan rettes til Bjørn Dilou Jacobsen.