Kunst og forventninger – i et juridisk perspektiv

af advokat Alice Folker Bruun

Hvad er kunst, hvad er god kunst og hvad er dårlig kunst? Temaet er behandlet udførligt og berøres ofte i kunsthistorisk sammenhæng. For denne artikel er det dog blot en indledning for at perspektivere de vanskeligheder, som juraen møder, ved bedømmelsen af om et bestilt værk opfylder bestilleren og kunstnerens aftale. Kan domstolene vurdere, om et kunstværk er mangelfuldt?

Formodentlig for 4-5 år siden bestilte Kongehuset et familieportræt af maleren Thomas Kluge. Det har været udstillet på Amalienborg og får en blivende plads i Regentparrets residens på Fredensborg Slot. Maleriet har været genstand for en offentlig debat både herhjemme og i udlandet, hvor kunsthistorikere, journalister, debattører mv. har udtrykt dels begejstring og dels skuffelse over maleriet.

Mange andre kunstværker har delt vandende, og kunst vurderes uden undtagelse subjektivt af beskueren. Af de større offentlige debatter kan bl.a. nævnes skulpturen Store Robert og Marco Evaristtis guldfisk på Trapholt museum.

Samarbejde om udsmykning eller bestilling af et værk er værdiskabende for både bestillere, kunstnere og naturligvis beskuerne. Disse samarbejder forløber ofte uden problemer. Uenigheder kan imidlertid opstå, og årsagen er som regel, at der ikke er afstemt forventninger og fastlagt klare retningslinjer for samarbejdet. Det er derfor min anbefaling, at følgende emner overvejes og indarbejdes i en skriftlig aftale. Alternativet – hvis en tvist opstår – vil overlade det til domstolene at afgøre, og udfaldet kan være yderst vanskeligt at forudse.

Indledning af samarbejde

Kunstneren bør udarbejde en beskrivelse og en skitse af værket, som skal skabes. Det bør oplistes hvilket materiale, medie eller lign. som skal anvendes samt størrelse på værket. Formålet er, at foretage en forventningsafstemning mellem kunstneren og bestilleren. Dog bærer bestilleren som udgangspunkt risikoen for sit eget materialevalg, men kunstneren skal vejlede herom. Det vil som udgangspunkt være kunstneren, som har risikoen for, at værket kan udføres som planlagt.

En tidsplan med deadlines og afleveringssted- og tidspunkt er vigtig. Ofte skal værket indgå i en udstilling, en event eller evt. videregives som gave ved en bestemt lejlighed. Overskridelse af tidsplanen kan i værste fald indebære, at bestilleren ikke får mulighed for at anvende værket som forudsat. Omvendt kan en præmatur afsløring af værket også være skadeligt for bestilleren, værket og kunstneren. Aftalen bør regulere hvilke konsekvenser forsinkelse eller bevidst præmatur afsløring af værket skal have.

Der bør indgås aftale om hvem der opnår ejerskab til modeller og skitser, samt om disse løbende skal godkendes af bestilleren. Skal bestilleren have en ændringsret? Her skal kunstneren overveje om eventuelle ændringer medfører udskydelse af tidsplanen, og om værket fortsat kan realiseres – eller om ændringerne er umulige.

Fordelingen af omkostninger bør aftales. Hvem skal levere og betale for materiale, som skal anvendes i værket. Hvem betaler for evt. 3.-mands fremstilling (især relevant for skulpturer, installationer, foto, video), ramme, fragt, montering, installering mv.? Hvem bærer risikoen for værkets hændelige undergang indtil levering, og hvem sørger for forsikring af værket indtil da?

Værkets destination bør også aftales. Hvor skal det ophænges eller installeres? Skal der være en bestemt baggrund til værket? Hvem skal betale for og udføre evt. opsats, baggrund? Skal udlåning af værket forhåndsgodkendes af kunstneren - det var ikke tilfældet da Den Lille Havfrue blev udlånt til Kina.
Hvis der skal indhentes myndighedsgodkendelser til udsmykning af en gavl, opstilling af en skulptur mv. bør bestilleren sørge for det.

Prisen og en tidsplan for betalinger bør fastlægges. Skal der betales forud, skal der betales en forholdsmæssig del af købesummen efter løbende godkendelse af bestilleren? Skal købesummen først betales når værket er afleveret? Hvis bestilleren har ret til ændringer, vil ændringer så forøge prisen?

Aflevering af værket og perioden derefter

Kunstneren bør indestå for at værket er originalt, at det ikke krænker 3.-mands rettigheder eller andre personers ejendomsret. Kunstneren skal være opmærksom på, at der er en fin grænse mellem ytringsfrihed og ophavsret.

Køb af et kunstværk medfører ikke overdragelse af ophavsretten. Bestilleren har derfor ikke ret til at fremstille postkort eller lign. af værket uden aftale med kunstneren. Såfremt det er bestillerens intention, skal det fremgå af aftalen.

Manglende vedligeholdelse af kunstværker forringer værdien til skade for både bestilleren, kunstneren beskueren. Skulpturen Agnete og Havmanden, som står på bunden af Slotsholmskanalen er et eksempel på, at både omfanget af vedligeholdelsespligten samt den tidsmæssige udstrækning bør fremgå af aftalen. Konsekvenserne af manglende iagttagelse af vedligeholdelsespligten bør også aftales, således at det kan sanktioneres.

Et kunstværk kan – i modsætning til andre genstande – repræsentere en værdi selvom det evt. ikke bliver færdiggjort pga. kunstnerens død. I sådan tilfælde vil bestilleren formentlig have ret til at kræve det ufærdige værk leveret, mod betaling af den aftalte købesum. Omvendt bør kunstneren overveje om der er sikkerhed, fx en garanti for bestillerens betalingsevne, idet bestilleren kan gå konkurs.  
Ved bestilling af værker fra udenlandske kunstnere eller ved salg af værker til udenlandske bestillere skal skat og moms vurderes individuelt afhængig af hvilke lande der handles med. Det er dog for omfattende at beskrive her.

Denne artikel indeholder blot et udsnit af væsentlige punkter, som en samarbejdsaftale om udsmykning eller bestilling af et værk, bør indeholde. Jo større klarhed bestilleren og kunstnerens aftale har, desto færre ubehagelige overraskelser kan der opstå efterfølgende. Denne artikel udgør ikke juridisk rådgivning og kan ikke træde i stedet for konkret rådgivning. Spørgsmål kan rettes til Homann Advokater.