Løvfald giver anledning til nabostridigheder

af advokat Nicolai Platzer Funder

En dom, afsagt af Retten i Lyngby 31. oktober 2011, understreger den generelle retspraksis i nabosager, hvorefter en grundejer ikke skal acceptere generende løvfald m.v. fra naboens træer, hvis grene rager ind over skellet.

Særligt her i efteråret er det for mange grundejere generende, at naboen har træer med store grene, ragende ind over hæk og plankeværk, idet løvfaldet kan være endog særdeles generende. I ovennævnte sag var det desuden den tilstødende grundejers bekymring, om det ganske store bøgetræ havde et rodnet, som kunne forårsage skader på kloakledningen, som lå umiddelbart i tilknytning til træets placering.

Sager af denne type har ofte været behandlet af domstolene. Men da fakta i sagerne selvsagt er af betydelig forskellighed, er det vanskeligt at udlede mange generelle retningslinjer fra dommene, hvorfor der højst sandsynligt vil blive ved med at komme sager af denne type til afgørelse. Nærværende sag handlede om en grundejer, som købte sin ejendom i 2006, hvor der allerede på dette tidspunkt stod et ganske stort bøgetræ 80 cm. fra skellet på naboens side. Træet var omkring 50 år gammelt og 16 meter i højden med en trækrone på ca. 18 meter i diameter. Det vurderedes, at ca. 47% af trækronen rakte ind over naboens ejendom. Disse forhold var dokumenteret ved en skønsmands udtalelse.

Naboen var i det væsentligste bekymret for gener i form af løvfald, mulige skadevirkninger fra rodnet på kloakledning, samt om der på sigt var risiko for, at træet kunne vælte ind over naboens ejendom og forårsage skade på hus m.v.

Skønsmanden i sagen afviste generelt, at der var en nævneværdig risiko for betydelige skader på naboens ejendom på grund af træets placering. Man kunne blot risikere, at eventuelt nedfaldne grene kunne medføre buler i taget på parkerede biler i naboens indkørsel, medmindre disse biler da var parkeret på dertil indrettede pladser, hvor skaderisikoen ville være ”ikke-eksisterende”. Skønsmanden udtalte endvidere, at træet var sundt og raskt og ville kunne stå 25-30 år endnu uden forøget risiko.

Skønsmanden svarede endvidere, at det ikke kunne anbefales at beskære træet, idet trækronen derved ville lide et æstetisk tab, ligesom der kunne opstå øget indgang for svampe, hvilket kunne gøre træet mere risikofyldt.

Lyngby Ret besluttede efter en samlet vurdering, at træet skulle fældes. Dette kan synes overraskende, eftersom skønsmanden reelt bagatelliserede alle mulige risici, som foreslået af den sagsøgende nabo, men retten håndhævede det i retspraksis dannede udgangspunkt om, at en nabo ikke skal tåle store grene m.v., som rager ind over skel. Hermed blev den i retspraksis skabte ”tålegrænse” endnu engang anvendt i en nabosag, og det må forventes, at lignende sager vil blive behandlet på samme måde, da dommen ses at være i overensstemmelse med retspraksis.

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til advokat Nicolai Platzer Funder, herunder også eventuel assistance i lignende sager eller i sager om fast ejendom i almindelighed.