Når der er tvist om at være nærmeste pårørende til afdøde i forbindelse med udbetaling af forsikringsydelser mv.

af advokat Jesper Perregaard

Mange har tegnet pensions- og forsikringsydelser, der ved død tilfalder afdødes ”nærmeste pårørende”, men der er ikke altid klart, hvem der konkret er afdødes nærmeste pårørende.

I nogen tilfælde har den, der har tegnet pensionen/forsikringen – mens vedkommende endnu var i live – selv taget stilling ved få indsat/noteret en begunstiget (typisk fået indskrevet navnet på en konkret person) på sine pensioner og forsikringer. Udbetalingen af de omhandlede forsikringsydelser mv. vil så normalt ikke give anledning til tvivl, men blot ske til den begunstigede mod at vedkommende dokumenterer sin identitet overfor pensions- eller forsikringsselskabet. Men i nogle tilfælde kan der dog, selvom der er indsat en begunstiget, rejses berettiget tvivl ”post mortem” om retten til de tegnede forsikringsydelser mv., f.eks. gående på, om begunstigelsen er ugyldig, om væsentlige forudsætninger for begunstigelsen er ændret (eksempelvis kan afdøde og den begunstigede efterfølgende være blevet ”dødeligt uvenner”), eller om begunstigelsen er tilbagekaldt mv.

Har man ikke fået indsat en begunstiget – eller andet i øvrigt fremgår af omstændighederne – så gælder der ifølge forsikringsaftalelovens § 105 a den regel, at man anser afdødes ægtefælle, en samlever, der opfylder nærmere anførte betingelser, børn eller andre arvinger i den nævnte rækkefølge for at være nærmeste pårørende til afdøde. I praksis vil jeg tro, at de fleste tvister for skifteretterne er mellem afdødes samlever og afdødes arvinger, og hvor parternes uenighed nærmere går på, hvorvidt samleveren opfylder de i § 105 a, stk. 2 angivne betingelser til længden af samlivet (som skal have varet mindst de sidste 2 år før dødsfaldet) og karakteren af samlivet (det skal have været et ægteskabslignende forhold).

For vist nok første gang har Østre Landsret i en ny dom (afsagt den 24. august 2015) haft lejlighed til at tage stilling til en sådan tvist mellem afdødes samlever og afdødes arvingerne (som i det konkrete tilfælde var afdødes forældre) angående længden og karakten af samlivet mellem afdøde og samleveren. Ved landsrettens dom – der gav forældrene medhold i modsætning til skifteretten, hvor samleveren havde vundet – blev der bl.a. lagt vægt på, hvorledes afdødes bopæl var noteret hos folkeregistreret, og hvorledes afdøde selv havde angivet sin bopæl ved jobsøgning og i andet skriftligt materiale. Heroverfor stod - som skifteretten havde tillagt afgørende betydning ved sin afgørelse - bl.a., at afdøde og samleveren med sikkerhed havde boet sammen i mindst ca. 1 ½ år, og at afdøde ifølge en række vidneforklaringer rent faktisk allerede var flyttet fra adressen, registreret hos folkeregisteret, og ind hos samleveren mere end 2 år inden dødsfaldet. Det bemærkes, at et af disse vidner selv boede på den omhandlede folkeregisteradresse.

Er man i tvivl om afdødes faktiske bopælsforhold kan det - som det også skete i den nævnte landsretssag – yderligere være relevant f.eks. at tilvejebringe oplysninger om forbruget af el, vand og varme på de mulige bopælsadresser, og hvor afdøde har benyttet kreditkort og mobiltelefon mv. Særligt kan indhentelse af teleoplysninger være forbundet med visse vanskeligheder, ligesom oplysningerne kun opbevares i kortere tid (normalt vist 1 år).

--oooOooo---

Hvis du har brug for juridisk rådgivning om emnet, er du velkommen til at kontakte advokat Jesper Perregaard på telefon 33 15 01 02 eller e-mail herom.