Ny EU-dom medfører udvidede opholdsrettigheder for tredjelandsstatsborgere

af Advokat Bjørn Dilou Jacobsen

En ny dom afsagt ved EU-Domstolen den 8. marts 2011 giver tredjelandsstatsborgere ret til ophold i EU, såfremt den pågældende person er forælder til et barn, der har statsborgerskab – og derved også er unionsborger – i en EU-medlemsstat.

I den pågældende sag – Ruiz Zambrano mod Office national de l’emploi (C-34/09) – havde hr. og fru Zambarano, der begge er colombianske statsborgere, søgt om asyl i Belgien. De belgiske myndigheder afviste at tildele dem status som flygtninge og påbød dem at forlade Belgien. Mens parret fortsat boede i Belgien for at afvente udfaldet af deres anmodning om lovliggørelse af deres ophold, fødte fru Zambrano to børn, der erhvervede belgisk statsborgerskab. Parret og deres børn opholdte sig flere år i Belgien og under opholdet søgte hr. og fru Zambrano blandt andet om opholdstilladelse med henvisning til deres børns belgiske statsborgerskab. De belgiske myndigheder afviste imidlertid denne ansøgning, idet de var af den opfattelse, at ægtefællerne med vilje havde undladt at tage de nødvendige skridt ved de colombianske myndigheder for at få anerkendt deres børns colombianske statsborgerskab, og dette med det formål at få lovliggjort deres egne ophold i landet. Hr. Zambrano søgte endvidere om arbejdsløshedsunderstøttelse, hvilket tillige blev afvist med den begrundelse, at han ifølge de belgiske myndigheder ikke opfyldte betingelserne i belgisk lovgivning om udlændinges ophold og ikke havde ret til at arbejde i Belgien.

Sagen endte ved EU-Domstolen, hvor hr. og fru Zambrano blandt andet gjorde gældende, at afslaget på opholdstilladelse var i strid med deres børns ret til at opholde sig i Belgien som unionsborgere.

EU-Domstolen konkluderede, at unionsborgerskabet kræver, at en medlemsstat tillader tredjelandsstatsborgere, der er forældre til et barn, som har statsborgerskab i denne medlemsstat, at opholde sig og arbejde dér, for så vidt som en nægtelse reelt fratager dette barn den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger. Ifølge EU-Domstolen gælder dette krav, selv om barnet aldrig har udøvet sin ret til fri bevægelighed på medlemsstaternes område.

Dommen er endvidere interessant i forhold til de nuværende muligheder for at opnå familiesammenføring efter EU-reglerne. Grunden til dette er, at det ikke kan udelukkes, at afgørelsen skal forstås således, at den gælder alle former for familieliv for unionsborgere. Hvis dette er tilfældet, vil det ikke længere kunne kræves af de danske udlændingemyndigheder, at en herboende dansk statsborger først skal rejse til Sverige eller et andet EU-land og have et reelt og faktisk ophold der for at gøre brug af EU-reglerne om familiesammenføring.

Nærmere oplysninger om EU-domstolens afgørelse i Zambrano-sagen kan findes i EU-domstolens pressemeddelelse af 8. marts 2011 om dommen:

http://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2011-03/cp110016da.pdf

Dommen kan læses i sin helhed på EU-domstolens hjemmeside ved at benytte dette link:

http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/form.pl?lang=EN&Submit=rechercher&numaff=C-34/09

NB: Opdatering af 5. maj 2013
Den 15. november 2011 traf EU-Domstolens Store Afdeling afgørelse i Dereci-sag m.fl. (Sag C-256/11).

Dommen kan læses i sin helhed ved at bruge dette link til EU-Domstolens hjemmeside:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:62011J0256:DA:NOT

Sagen omhandlede fem østrigske afgørelser om afslag på familiesammenføring, herunder til par med børn. En af disse afgørelser var i forhold til en tyrkisk statsborger ved navn Murat Dereci, der var gift med en østrigsk statsborger, og de havde tre børn sammen, der alle var østrigske statsborgere. På trods heraf fik Murat Dereci afslag på anmodning om familiesammenføring efter EU-reglerne med den begrundelse, at hans ægtefælle ikke havde gjort brug af sin ret til fri bevægelighed.

I lyset af denne afgørelse må Zambrano-sagen umiddelbart skulle forstås således, at hr. og fru. Zambrano alene fik meddelt opholdstilladelse som følge af deres børns belgiske statsborgerskab, fordi de begge var tredjelandsstatsborgere. De ville således begge skulle udrejse, med mindre de fik en opholdstilladelse efter EU-reglerne. Uden deres forældre ville børnene ikke kunne have blevet i Belgien, og derfor ville udvisningen af begge forældre have frataget børnene den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet deres status som unionsborgere. De rettigheder til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere med børn med unionsborgerskab, der følger af Zambrano-sagen, må således anses for at være yderst begrænsede.

For at få mere information om hvad HOMANN Advokater kan tilbyde indenfor udlændingeretten, herunder om opnåelse af familiesammenføring efter EU-reglerne, ved at klikke her. Henvendelse om denne artikel kan rettes til Bjørn Dilou Jacobsen