Nye afgørelser fra Udlændingenævnet om ægtefællesammenføring og dispensation fra forsørgelseskravet som følge af funktionsnedsættelse

af Advokat Bjørn Dilou Jacobsen

Udlændingenævnet traf den 15. januar 2014 afgørelse i fire sager om adgang til ægtefællesammenføring. Den ene af sagerne blev ført af Homann Advokater.

I samtlige sager havde Udlændingestyrelsen givet afslag på ægtefællesammenføring med den begrundelse, at den herboende ægtefælle ikke kunne opfylde forsørgelseskravet, det vil sige kravet om, at den herboende ægtefælle ikke må have modtaget ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de sidste 3 år fra tidspunktet for styrelsens vurdering af ansøgningen om ægtefællesammenføring.

Udlændingenævnet omgjorde samtlige afgørelser med den begrundelse, at de herboende ægtefæller havde været visiteret til fleksjob. Nævnet lagde vægt på, at en person, der er visiteret til fleksjob, er afskåret fra at modtage arbejdsløshedsdagpenge, uanset om den pågældende måtte være medlem af en A-kasse, at ledighedsydelsen har et beskæftigelsesfremmende sigte, og at reglerne om familiesammenføring derfor modvirker hensynet til beskæftigelse. På det grundlag fandt nævnet, at det vil være ”bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser” ikke at meddele ansøgerne afslag på opholdstilladelse på baggrund af ægteskab under henvisning til, at ansøgernes herboende ægtefælle har modtaget ledighedsydelse.

Yderligere oplysninger om afgørelserne kan fås via dette til link til Udlændingenævnets hjemmeside.

Et interessant spørgsmål i den sammenhæng er, hvad Udlændingenævnet mener med, at det vil være ”bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser” ikke at meddele ansøgerne afslag.

Danmark har bl.a. tiltrådt Den Europæiske Konvention for Menneskerettigheder, der beskytter retten til familieliv. Konventionen beskytter endvidere mod usaglig forskelsbehandling (det vil sige diskrimination) i forhold til denne ret til familieliv. Danmark har endvidere tiltrådt FN’s handicapkonvention, der beskytter mod usaglig forskelsbehandling på grund af handicap. Det må umiddelbart formodes, at Udlændingenævnet har haft disse internationale konventioner i tanke.

Det er endvidere et interessant spørgsmål, om Udlændingenævnets afgørelser i så fald kan fortolkes således, at disse internationale forpligtelser, særlig handicapkonventionen, giver en ret til dispensation for selvforsørgelseskravet, hvor modtagelse af økonomisk hjælp fra kommunen skyldes en varig funktionsnedsættelse – også selv i tilfælde hvor den herboende ægtefælle ikke har været visiteret til et fleksjob. Det kan f.eks. være en situation, hvor den herboende ægtefælle gennem længere tid har været uarbejdsdygtig og enten er blevet meddelt eller må forventes at blive meddelt førtidspension, men hvor den pågældende af forskellige årsager ikke har været visiteret til et fleksjob.  

En sådan fortolkning finder støtter i et notat fra Institut for Menneskerettigheder om ægtefællesammenføring og handicap, som instituttet for nylig har offentliggjort. Notatet kan læses via dette link.

Også i sager om tidsubegrænset opholdstillade (’permanent opholdstilladelse’) kan det være relevant at se på, om ansøger har ret til dispensation for selvforsørgelseskravet som følge af en længerevarende funktionsnedsættelse.

For at få mere information om hvad HOMANN Advokater kan tilbyde indenfor udlændingeretten, herunder om opnåelse af familiesammenføring, ved at klikke her. Henvendelse om denne artikel kan rettes til Bjørn Dilou Jacobsen.