Nye EU regler om udvisning

Udlændinge omfattet af EU-reglerne kan kun udvises i medfør af udlændingelovens bestemmelser i det omfang, det er foreneligt med EU-reglerne.

EU-reglerne, hvorefter en straffedom alene ikke uden videre kan begrunde udvisning, hvorimod vurderingen skal støttes på den pågældendes personlige forhold, har hidtil bl.a. været indeholdt i Rådets direktiv af 25. feb. 1964 (64/221), der imidlertid er ophævet med virkning fra 30. april 2006.

Fra 30. april 2006 findes reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 (2004/38), der understreger, at en udvisning af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og udelukkende kan begrundes i vedkommendes personlige adfærd, der skal udgøre en reel umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en alvorlig samfundsinteresse.  Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes.

Herudover er i overensstemmelse med direktiv 2004/38 ved lov nr. 301 af 19. april 2006 indført en ny særlig prøvelsesregel i udlændingelovens § 50 b.  Er en udvisning af en statsborger omfattet af EU-reglerne ikke iværksat 2 år efter afgørelsen, indbringer Anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan forventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten.  Retten skal i forbindelse hermed tage stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev truffet.