Nye regler i forældreansvarsloven – aftaler om delt bopæl mv.

af advokat Jesper Perregaard

Det blev i slutningen af 2018 besluttet at ændre reglerne i bl.a. Forældreansvarsloven for med virkning pr. 1. april 2019 at etablere et helt nyt familieretligt system, herunder en ny myndighed (i stedet for Statsforvaltningen) kaldet Familieretshuset, og en ny afdeling af domstolene kaldet Familieretten, hvor der fremover skal ske behandling, ydes vejledning og træffes afgørelse mv. i de familieretlige sager, herunder f.eks. i forbindelse med separation og skilsmisse, og ved tvister om forældremyndighed, bopæl og samvær med børn.

De nye regler indeholder mange og vigtige ændringer til, hvordan sager af den omhandlede karakter fremover (efter den 1. april 2019) skal behandles. Dele af ændringerne herom har været genstand for betydelige kritik, eksempelvis har Advokatrådet i dets høringssvar angående lovforslagene påpeget en række uklarheder og opfordret til, at man bedre gennemtænkte det nye regelsæt (!), dog uden held. Høringssvaret kan læses her.

Det kan konstateres, at der er en række ”retssikkerhedsmæssige udfordringer” forbundet med de nye regler. Eksempelvis er Familieretshuset på flere områder tillagt kompetence til at træffe afgørelser, der har judiciel karakter (og som dermed burde træffes af en domstol som Familieretten), det er uklart, hvordan det sikres, at sagerne bliver oplyst godt nok inden afgørelse træffes, herunder i hvilken udstræk parterne har adgang til at bidrage til sagernes oplysning, der indføres en række begrænsninger i klage og appeladgangen, og der skal kun i begrænset omfang (når der foreligger et ”helt særligt behov”) være adgang til advokatbeskikkelse.

Med de nye regler er der bl.a. indført regler i Forældreansvarsloven om såkaldt ”delt bopæl” for børnene. Hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ophæver samlivet mellem dem, og den ene af forældrene fraflytter det fælles hjem, har barnet som udgangspunkt delt bopæl i de første 3 måneder efter samlivets ophør, med mindre afgørende hensyn til barnets bedste taler imod dette. Formålet med reglen er at give parterne, og særligt barnet, ”ro på” i en overgangsperiode i håb om derved, i hvert fald i nogle tilfælde, at kunne undgå tvist om barnets fremtidige bopæl. I praksis er den vigtigste nyskabelse i sammenhængen måske at finde i den tilhørende lovændring i CPR-loven, hvorefter barnet i de anførte 3 måneder ikke kan få registreret – og dermed heller ikke skifte – folkeregisteradresse baseret på, hvilken forælder der efter Forældreansvarsloven er hhv. bopæls- og samværsforælder for barnet. Den formodningsregel der normalt gælder i denne sammenhæng, finder altså ikke anvendelse, når der er delt bopæl for barnet.

Der er tillige blevet muligt for forældre, der er enige herom, at aftale delt bopæl for deres børn. Er dette sket, kræves der enighed mellem parterne, når der skal træffes afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv. Enigheden vil også skulle omfatte, hvor barnet skal have registreret sin folkeregisteradresse.

Den praktiske betydning af en aftale om delt bopæl, skal nok ikke overvurderes, da aftalen vil kunne bringes til ophør (blot) ved at give besked/meddelelse herom til den anden part. Ordningen med at kunne aftale delt bopæl for børnene, er reelt kun relevant for de forældre, der selv kan løse evt. indbyrdes uenigheder.

Desuden er der vedtaget en regel om, at forældre der ønsker at etablere fælles forældremyndighed efter Forældreansvarslovens § 9, først gyldigt kan indgå aftale herom, når – og altså efter – barnet er født. Mig bekendt er dette nyt. Når man læser begrundelsen for reglen i bemærkningerne til lovforslaget, der angiveligt ikke tilsigter at ændre retsstillingen på området, får man indtryk af, at reglen kan bero på en fejl fra lovgivers side.

Med hensyn til de øvrige gyldighedsbetingelser til aftaler om overførelse af forældremyndighed og ophør af fælles forældremyndighed, der fremover angives i selve lovteksten, er der (”derimod”) blot tale om en lovfæstelse af regler, der aktuelt er angivet i en bekendtgørelse.

Du kan finde de fremsatte lovforslag med bemærkninger (LSF 90 og LSF 91 af 7/11 2018) og de vedtagne lovtekster (lov nr. 1702 og lov nr. 1711 af 27/12 2018)  på www.retsinformation.dk.

I hvert fald i en overgangsperiode må det forventes, at reglerne vil give anledning til nye typer af tvister osv., indtil reglernes indhold er bedre afklaret i praksis. I de fleste tilfælde er advokatbistand på området – desværre – ”for egen regning”, men det bliver naturligvis i alle sager undersøgt om omkostningerne kan dækkes via advokatbeskikkelse eller en tegnet retshjælpsforsikring.

---oo0oo---

Hvis du har brug for juridisk bistand/rådgivning om emnet, er du velkommen til at kontakte advokat Jesper Perregaardjsp@remove-this.homannlaw.dk eller telefon 33 15 01 02.