Nye regler om familiesammenføring er muligvis diskriminerende

af Advokat Bjørn Dilou Jacobsen

Den 1. juli 2011 træder de nye regler for ægtefællesammenføring i kraft. Som oplyst i dag på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations hjemmeside er det et element i de nye regler, at visse nationaliteter altid er undtaget fra betingelsen om at bestå indvandringsprøven. Det følger af en bekendtgørelse, hvorefter statsborgere fra følgende lande fritaget fra indvandringsprøven:

  • Australien
  • Canada
  • Israel
  • Japan
  • New Zealand
  • Schweiz
  • Sydkorea
  • USA

Der kan læses nærmere om de nye regler på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations hjemmeside www.nyidanmark.dk.

Institut for Menneskerettigheders direktør Jonas Christoffersen har i et kritisk høringssvar til Folketinget om lovforslaget til de nye regler vurderet, at ”meget stærke grunde taler for, at anvendelsen af den foreslåede bemyndigelse i praksis med stor sandsynlighed af de kompetente domstole vil blive anset for at indebære en uforholdsmæssig forskelsbehandling på grund af national oprindelse (statsborgerskab).”

Høringssvaret kan læses i sin helhed ved at trykke på følgende link:

Indvandringsprøven.pdf

Hvis man ønsker at søge om familiesammenføring, og man ikke hører til ovennævnte grupper, skal man derfor være opmærksom på, at kravet om indvandringsprøven muligvis er diskriminerende og i så fald både i strid med dansk og international ret.
For at få mere information om hvad HOMANN Advokater kan tilbyde indenfor udlændingeretten og ligebehandlings og diskriminationsretten ved at klikke her.

Henvendelse om denne artikel kan rettes til advokat Bjørn Dilou Jacobsen.