Nye regler om oplysningspligt ved salg af andelsboliger

af advokat Bent-Ove Feldung

Den 1. januar 2014, se herved på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside, udvides sælgers oplysningspligt ved salg af boliger. Der skal udleveres et nøgleskema angående både selv andelslejligheden men også vedrørende foreningens forhold.

Ministeriet vil etablere en særlig hjemmeside, hvortil nøgleoplysningerne skal indberettes og på denne hjemmeside vil der både skulle indeholdes bank- og realkreditoplysninger om foreningens lån og også i store træk de nøgletal, der nu kendes fra en andelsboligforenings årsrapport. Den enkelte forening oprettes som bruger.

Skemaet forventes ifølge ministeriet først færdigt omkring marts måned 2014. Ifølge ABF er det dog en god ide at være på forkant med oplysningspligten. Hvor meget man kan være dette, er det store spørgsmål, idet banker og realkreditinstituttet jo skal afgive en række lovpligtige oplysninger om en forenings belåning, det skal undersøges om byfornyelsesstøtte under givne omstændigheder er tilbagebetalingspligtig og så er der alle de teknsik oplysninger om foreningens ejendom og den enkelte andel. Det vil givetvis  tage lang tid at få alle detaljer afklarede – men modsat er det sikkert også en god ide at få foreningens revisor og administrator til så langt som overhovedet muligt at indarbejde nøgletallene  i noter i årsrapporten.

Når de kommende årsrapporter godkendes på generalforsamlingerne hen over foråret, skal nøgletalskemaerne foreligge ved efterfølgende salg.

--oooOooo---

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Bent-Ove Feldung.