Omstødelse i konkurs

af advokat Lars Søndergaard

I forbindelse med konkurs kan der i visse tilfælde ske omstødelse. Omstødelse betyder, at gyldige dispositioner ophæves. Formålet er at sikre, at der sker udlodning af et konkursbos midler i henhold til reglerne i konkursloven.

Det betyder, at man kan se bort fra dispositioner foretaget af den nu konkursramte skyldner, hvis dispositionerne har forringet boets status. Det vil være tilfældet, hvis skyldneren har foræret en del af sine aktiver bort.

Der kan også ske omstødelse af betalinger eller sikkerhedsstillelse til kreditorer, hvis disse dispositioner medfører en anden fordeling af boets midler mellem kreditorerne end forudsat i loven.

Ved omstødelse af for eksempel en gave skal gavemodtageren aflevere gaven til boet, der så kan lade boets kreditorer få gavn af, at boets aktiver forøges. Der bliver således mere at udlodde i henhold til konkursordenen.

Andre dispositioner, der typisk omstødes, er betaling af gælden til en stor kreditor eller sikkerhedsstillelse for gælden. Det kan være, at den pågældende kreditor har været mere pågående end de øvrige, eller det kan være, at skyldneren er særligt interesseret i at nedbringe gælden til den pågældende kreditor, for eksempel på grund af personlig hæftelse for gælden fra virksomhedens indehaver.

Omstødelse ved retssag

I de fleste tilfælde vil den begunstigede gavemodtager eller kreditor ikke acceptere omstødelse. Den kreditor, der lige inden konkursen har modtaget et stort afdrag på gælden, vil ikke aflevere afdraget til konkursboet. Det medfører i de fleste tilfælde en retssag, hvis konkursboet kan skaffe midlerne til en retssag.Det er ikke altid tilfældet.

Det er ikke altid let at forudse, hvem der får medhold i en omstødelsessag. Den omstødelige disposition skal være foretaget inden for ret kort tid forud for fristdagen, der ofte er den dag, hvor konkursbegæringen blev indleveret til skifteretten.

For eksempel kan betaling af gæld foretaget senere end tre måneder før fristdagen fordres omstødt, men det kræver, at betalingen enten er sket med usædvanlige betalingsmidler eller afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne. Det forudsætter desuden, at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.

Den kreditor, der en måned før konkursen har fået et afdrag på et stort beløb, vil måske kunne vinde en omstødelsessag, hvis han gør gældende, at det for ham så ud til, at der var tale om en almindelig betaling, og at han ikke vidste, at konkursboet efter betalingen ikke havde flere midler.

Omstødelsesfristerne er længere i forhold til skyldnerens nærtstående, der blandt andet er skyldnerens nærmeste familie, og hvis skyldneren er et selskab, er det blandt andet ejerne af selskabet og deres nærmeste familie.

Som hovedregel gælder der en frist på 12 måneder efter konkursdekretet for anlæggelse af omstødelsessag.

Reglerne om omstødelse kan også anvendes i rekonstruktion og gældssanering efter konkursloven.

--oooOooo---

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Lars Søndergaard.