Småsagsprocessen

af Per Kristian Johansen

Den 1. januar 2008 trådte retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager) i kraft, som led i politi- og domstolsreformen. Nærværende artikel indeholder en oversigt over reglernes indhold og betydning. Der kan findes yderligere information om reglerne på www.domstol.dk og www.folketinget.dk. På sidstnævnte hjemmeside kan bl.a. læses justitsministeriets besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg vedrørende småsagsreglerne. På www.retsinfo.dk kan selve lovteksten læses og downloades.

Som det fremgår af behandlingen nedenfor, medfører reglerne om småsagsprocessen, at alle sager med en sagsværdi på maksimalt kr. 50.000,00 som udgangspunkt skal behandles efter småsagsreglerne, som i det væsentlige ikke sondrer mellem erhvervssager og private sager/forbrugersager.

I sager der behandles efter småsagsprocessen, forestår Rettens sekretariat forberedelsen af sagen og småsagsreglerne har indført temmelig skrappe begrænsninger for størrelsen af de omkostningsbeløb, der kan tilkendes til dækning af advokatbistand, se behandlingen under pkt. 4. I sager omfattet af småsagsprocessen bør det derfor ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt nøje overvejes, om der skal indgås aftale med advokat om bistand i sagen.

Indhold

  1. Anvendelsesområdet for småsagsprocessen
  2. Sagens forberedelse
  3. Hovedforhandlingen
  4. Sagsomkostninger
  5. Fri proces, retshjælpsforsikring og appel
  6. Fortsat stort behov for advokatbistand

1. Anvendelsesområdet for småsagsprocessen

Småsagsprocessen kan alene anvendes i tvistige byretssager og kan som udgangspunkt alene anvendes i sager, hvor kravet ikke har nogen økonomisk værdi, eller hvor den økonomiske værdi maksimalt er kr. 50.000,00.

Sagens økonomiske værdi bestemmes ud fra påstanden i stævningen. I tilfælde, hvor påstanden relaterer sig til flere krav mellem de samme to parter, skal sagens værdi fastsættes til den samlede værdi af disse krav. Såfremt sagsøger har krav mod flere sagsøgte, skal de enkelte krav derimod ikke sammenlægges i forbindelse med fastsættelsen af sagens værdi.

Såfremt sagsøgers krav er betinget af en modydelse, skal værdien heraf fratrækkes, hvorved sagens værdi skal fastsættes til nettoværdien af sagsøgers påstand.

Renter og omkostninger (både udenretslige inkassoomkostninger og indenretslige sagsomkostninger for behandling ved Retten) skal ikke medregnes ved opgørelsen af sagens værdi.

Sagens parter har mulighed for at aftale, at sagen skal behandles efter småsagsreglerne, selvom kravet er større end kr. 50.000,00. Såfremt begge parter er erhvervsdrivende, kan sådan aftale indgås både før og efter tvistens opståen. Dette giver erhvervsdrivende mulighed for i kontrakter at inkorporere bestemmelser om småsagsbehandling af tvister. Har begge parter ikke handlet som led i deres erhverv, kan aftale om småsagsbehandling alene indgås, efter tvisten er opstået.

Omvendt kan parterne, efter tvisten er opstået, aftale, at småsagsprocessen ikke skal anvendes på trods af sagen angår krav, som er mindre end kr. 50.000,00. Forudgående aftaler herom er ikke bindende, ej heller hvis begge sagens parter er erhvervsdrivende.

I visse typer sager, kan småsagsreglerne ikke anvendes. Disse er sager om ægteskab, faderskab, forældremyndighed, private straffesager m.fl. Parterne kan heller ikke indgå aftale om, at småsagsreglerne skal finde anvendelse på disse typer sager.

Retten kan efter anmodning fra en part eller af egen drift bestemme, at sagens videre behandling ved Retten skal ske uden anvendelse af småsagsreglerne, hvorved retsplejelovens almindelige regler i kapitel 21-38 om behandlingen af civile sager finder anvendelse. Denne mulighed for at overføre sagen til behandling under de almindelige procesretlige regler har Retten, såfremt sagen angår særligt komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller har særlig betydning for en part ud over påstanden. Det er i denne forbindelse uden betydning, om anvendelsen af småsagsreglerne beror på parternes aftale.

Henvisning til sagens behandling efter de almindelige procesretlige regler bør bl.a. ske i sager, hvor et egentligt syn og skøn med et mere kompliceret spørgetema er nødvendigt, samt i tilfælde, hvor sagen omfatter mere end to parter.

Efter anmodning fra en part har Retten endvidere mulighed for at undtage sagen fra behandling efter småsagsreglerne, såfremt påstanden udvides ud over kr. 50.000,00. Retten bør foretage en vurdering af, hvorvidt overskridelsen af beløbsgrænsen ændrer sagens karakter. Er dette tilfældet, kan selv mindre overskridelser af beløbsgrænsen føre til, at sagen overføres til behandling efter de almindelige processuelle regler.

Som det fremgår, er den nye småsagsproces valgfri i den forstand, at parterne har mulighed for at aftale, at de særlige regler ikke skal anvendes, selvom sagen er omfattet af småsagsprocessens legale anvendelsesområde, ligesom parterne kan aftale, at småsagsprocessen skal finde anvendelse, selv om sagen overstiger beløbsgrænsen. Omvendt er småsagsprocessen samtidig obligatorisk for sagens parter i den forstand, at sagsøger ikke ensidigt kan bestemme, om sagen skal behandles efter småsagsreglerne eller ej.

2. Sagens forberedelse

Forberedelsen sker efter de almindelige regler i retsplejelovens kapitel 33 om forberedelse af civile sager suppleret med de særlige regler, der alene gælder for småsagsprocessen.

Eter sagsøger har udtaget stævning og sagsøgte har afgivet svarskrift, overtager Rettens sekretariat forberedelsen af sagen. Parterne har som udgangspunkt ikke behov for advokatbistand i denne del af processen og i forbindelse med domstolsreformen er der generelt opstået mulighed for, at civile sager kan anlægges ved indlevering til Retten af en udfyldt stævningsblanket, ligesom sagsøgte kan svare ved at indlevere en udfyldt svarskriftblanket til Retten. Rettens sekretariat vejleder om udfyldelsen af blanketterne, som kan downloades fra www.domstol.dk, hvor der ligeledes findes vejledning om udfyldning af henholdsvis stævnings- og svarskriftblanket.

Under forberedelsen skal parternes stilling til sagens retlige og faktiske omstændigheder bringes på det rene, det skal klargøres, hvilke omstændigheder der ikke bestrides og hvilke omstændigheder, der skal være genstand for bevisførelse, ligesom det skal klargøres, hvilken bevisførelse der skal finde sted. Retten har ansvaret for sagens forberedelse og kontakter sagens parter telefonisk og/eller skriftligt for at tilvejebringe de oplysninger, der skal bruges for at kunne fastlægge parternes påstande og anbringender. Parterne bør kun undtagelsesvis indkaldes til retsmøder. Det tilsigtes således, at parterne på et oplyst grundlag bør være i stand til at tage stilling til spørgsmål vedrørende bevisførelsens omfang. Opstår der spørgsmål om nye anbringender i forhold til stævning og svarskrift, bør retten stille de fornødne spørgsmål for at klarlægge, om der er grundlag for et nyt anbringende og om dette giver anledning til særlig bevisførelse. Retten bør ikke yde vejledning om en parts materielle retsstilling uden at modparten har mulighed for at være til stede eller modtage kopi. Derimod er der intet til hinder for, at Retten telefonisk indhenter oplysninger fra en part uden modpartens deltagelse, når der ikke i forbindelse hermed ydes materiel vejledning. Begge parter skal naturligvis orienteres om samtlige oplysninger, som Retten har indhentet fra parter og tredjemand.

Retten har kun undtagelsesvist mulighed for at tillægge en parts manglende besvarelse af en henvendelse fra Retten udeblivelsesvirkning og pålægget skal i givet fald indeholde oplysning om, at manglende rettidigt svar medfører, at sagen afvises (hvis pålæg meddeles sagsøger) eller at sagsøgers påstand uden nærmere prøvelse tages til følge, hvis den er begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne (hvis pålæg meddeles sagsøgte). Der stilles ingen formkrav til parternes svar, som således kan afgives både mundtligt og skriftligt.

Retten udarbejder en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser, som sendes til parterne før forberedelsens afslutning, hvorved parterne har mulighed for at fremkomme med supplerende bemærkninger.

I småsagsprocessen kræver bevisførelse Rettens tilladelse og tilladelse gives alene, når det må anses for sandsynligt, at bevisførelsen er af betydning for sagen. Der er således tale om skærpelse af kravet til bevisførelsens relevans i forhold til de almindelige regler. Der er dog kun tilsigtet en begrænset skærpelse af relevanskravet, som næppe vil få større praktisk betydning.

Med småsagsprocessen er der endvidere indført særlige regler om sagkyndig oplysning af småsager. Efter anmodning fra en part kan sagkyndig oplysning af sagen tilvejebringes ved en forenklet form for syn og skøn eller ved indhentelse af en udtalelse fra en brancheorganisation, responsumudvalg m.v. I småsagsprocessen er det forudsat, at den skriftlige skønserklæring/sagkyndige udtalelse kun helt undtagelsesvis bør suppleres af en mundtlig forklaring fra den sagkyndige. Der er ikke i småsagsreglerne fastsat udtrykkelige regler om parternes adgang til at overvære en eventuel besigtigelse, men hvis den ene part har mulighed herfor, bør også den anden part gives mulighed for deltagelse i besigtigelsen.

Det er Retten der udformer spørgsmålene til den sagkyndige, men parterne skal have mulighed for at udtale sig om spørgsmålene, inden de stilles.

3. Hovedforhandlingen

Hovedforhandling foregår efter de almindelige regler for civile sager i første instans, idet der dog ikke skal gives nogen fremstilling af sagen (forelæggelse).

Det er forudsat, at hovedforhandling som udgangspunkt skal kunne gennemføres på 1-2 timer og at hovedforhandlingen ikke overstiger en halv retsdag, med mindre helt særlige grunde nødvendiggør det. Aflysninger og udsættelser af hovedforhandling bør i videst muligt omfang undgås.

Dommen i en småsag skal som udgangspunkt afsiges senest 14 dage efter hovedforhandlingen.

Det er særligt i forbindelse med hovedforhandlingens gennemførelse, at der med stor fordel fortsat kan søges advokatbistand for derved at sikre en kvalificeret og professionel håndtering af sagen i denne helt afgørende fase af processen.

4. Sagsomkostninger

Udgangspunktet er, at de almindelige regler om sagsomkostninger i retsplejelovens kapitel 30 ligeledes skal anvendes i småsagsprocessen. Dette betyder, at den tabende part skal erstatte den vindende part dennes udgifter i forbindelse med retssagen og at udgifter til advokatbistand skal erstattes med et ”passende beløb”, som er et standardiseret beløb.

Da småsagsprocessen er indrettet således, at parterne ikke har behov for advokatbistand under sagens forberedelse, er det i forarbejderne forudsat, at de standardbeløb der tilkendes til dækning af udgifter til advokatbistand, skal svare til et takstmæssigt salær for advokatens deltagelse i hovedforhandlingen og en passende forberedelse heraf. Det er endvidere forudsat, at de standardbeløb der tilkendes til dækning af udgifter til advokatbistand, fastsættes med udgangspunkt i Landsretternes vejledende salærtakster for hovedforhandling i straffesager. Disse udgør for tiden kr. 2.900,00-4.300,00 for en hovedforhandling på indtil 2 timer, kr. 4.300,00 for en hovedforhandling på 2 timer og kr. 6.500,00 for en hovedforhandling på 3 timer. Beløbene er ekskl. moms og inkluderer forberedelse af hovedforhandlingen.

Det er dog forudsat i forarbejderne, at disse vejledende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand yderligere skal begrænses i sager med en økonomisk værdi indtil kr. 10.000,00. I sager med en værdi indtil kr. 5.000,00 er den tabende parts pligt til at erstatte den vindende parts udgifter til advokat yderligere begrænset til kr. 1.500,00 ekskl. moms og i sager med en værdi mellem kr. 5.000,00 og kr. 10.000,00 er forpligtelsen begrænset til kr. 2.500,00 ekskl. moms. Maksimeringen gælder ikke for krav uden økonomisk værdi og beløbsgrænserne på henholdsvis kr. 1.500,00 og kr. 2.500,00 vedrører kun udgifter til advokatbistand. For alle øvrige udgifters vedkommende, udmåles sagsomkostningerne efter de almindelige regler i retsplejelovens kapitel 30.

Ovennævnte maksimering medfører bl.a., at en vindende part, der vælger at anvende advokat i en meget lille sag, som oftest ikke vil få dækket sine fulde udgifter hertil.

Parterne har mulighed for efter tvistens opståen, at fravige begrænsningen i, hvor stort et beløb der maksimalt kan tilkendes til dækning af advokatbistand m.v. i sager med en økonomisk værdi indtil kr. 10.000,00.

Om tilkendelse af sagsomkostninger henvises til www.advokatsamfundet.dk, hvor der skal klikkes ind på advokatpriser/prisoplysninger og så takster. Det er takstsæt II.

5. Fri proces, retshjælpsforsikring og appel

Byretterne bør vejlede sagens parter om mulighederne for retshjælpsforsikringsdækning, samt opnåelse af fri proces, ligesom rettens sekretariat bør være behjælpelig med anmeldelse af sagen til retshjælpsforsikringsselskabet og ansøgning om fri proces.

Anke til Landsretten i småsagsprocessen sker som udgangspunkt efter de almindelige regler i retsplejelovens kapitel 36. Dog er der en række af de almindelige regler, der ikke finder anvendelse i småsagsprocessen, hvorved ankebehandlingen bliver mere enkel. Derudover skal ankesagen som udgangspunkt afgøres på skriftligt grundlag, hvilket giver mulighed for en hurtigere ankebehandling.

6. Fortsat stort behov for advokatbistand

Efter indførelsen af småsagsprocessen er det fortsat tilrådeligt at søge advokatbistand inden sagen indledes. Advokaten vil bistå i vurderingen af kravets berettigelse, samt om/hvorledes sagen skal fortsættes, herunder om sagen er egnet til småsagsprocessen.

Såfremt sagen er af principiel karakter for klienten, er særligt kompliceret eller kan få betydning for andre af klientens sager, vil advokaten være behjælpelig med at fremsende anmodning til Retten om, at sagen behandles efter de almindelige regler. Herved opnås en sikker og kompetent behandling af sagen.

Under alle omstændigheder kan advokaten med fordel involveres i sagen i forbindelse med hovedforhandlingens gennemførelse, idet en hovedforhandling for de fleste ikke-professionelle vil være en uoverskuelig og ressourcekrævende proces.

Derudover vil det fortsat være en god ide at søge rådgivning hos en advokat under sagens forløb, idet advokaten vil kunne vurdere, om dommeren har medtaget alle relevante oplysninger og begrundelser, inden sagen skal for Retten.