Virksomhedsordning – indgreb mod privat gæld under virksomhedsbeskatning

af advokat Gitte Skouby

Skatteministeren har d. 11. juni 2014 fremsat et lovforslag, der vil ramme personer, der anvender virksomhedsordningen, og som har enten

  • en negativ indskudskonto eller
  • har stillet virksomhedsbeskattede aktiver til sikkerhed for privat gæld

Derudover indeholder forslaget andre skærpelser, idet rentesatsen for rentekorrektion forhøjes. Det betyder, at et større beløb i renteudgifter omlægges fra renteudgifter med høj fradragsværdi i virksomhedsordningen til private renteudgifter med lav fradragsværdi som negativ kapitalindkomst.

Lovforslaget planlægges vedtaget inden 15. september 2014. Der er flertal for at gennemføre forslaget, idet Venstre har indgået et forlig med regeringen, der omfatter dette forslag.

Det må forventes, at der kommer kritik af forslagets meget omfattende økonomiske konsekvenser, der reelt har tilbagevirkende kraft. Tillige omfatter det personer, der ikke har foretaget de spekulative dispositioner, som forslaget tilsigter at forhindre.

Negativ indskudskonto

Er der i et indkomstår en negativ saldo på indskudskontoen - og uanset størrelsen heraf - kan virksomhedens indehaver ikke få sit virksomhedsoverskud beskattet med virksomhedsskat. Det anses for overført til den private økonomi, hvor det beskattes som personlig indkomst. Opsparet overskud påvirkes dog ikke.

Det er virksomhedsindkomst, der indtjenes efter d. 11. juni 2014, der ikke kan virksomhedsbeskattes, men anses for en tvungen hævning fra ordningen. Som følge af forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse skal der således foretages en fordeling af indtjening før og efter d. 11. juni 2014.

Der er i forslaget en overgangsregel, hvorefter der accepteres en negativ indskudskonto på 100.000 kr. Muligvis bliver denne grænse hævet til 500.000 kr., som kan accepteres opretholdt i en periode.

Overgangsreglen gælder imidlertid ikke, hvis indskudskontoen bliver negativ eller en negativ saldo forøges efter d. 11. juni 2014.

Sikkerhedsstillelse med virksomhedsaktiver for privat gæld

De foreslåede begrænsninger gælder ikke, hvis der er en positiv indskudskonto i virksomheden. Hvis virksomhedens aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld, vil et beløb, der svarer til den stillede sikkerhed imidlertid blive anset for hævet i hæverækkefølgen. Hermed risikerer virksomhedens indehaver at blive beskattet af et opsparet (det vil sige et virksomhedsbeskattet) overskud. Der sker dermed en efterbeskatning af overskudsbeløb som personlig indkomst. Bliver indskudskontoen negativ som følge af den tvungne hævning, kan virksomhedens indtægter ikke virksomhedsbeskattes.

Forslaget giver anledning til afgrænsningsproblemer. Hvis en virksomhedsejer har givet sikkerhed i alle sine aktiver for alle sine forpligtelser over for sit pengeinstitut, vil den sikkerhed, der er givet i virksomhedsaktiver principielt også være til dækning af privat gæld. Dermed udløser sikkerhedsstillelsen en tvungen hævning. Det bevirker, at der skal tages stilling til, hvor stor den tvungne hævning skal være. Det afhænger af værdien af det virksomhedsaktiv, der er stillet som sikkerhed. Hermed er der adgang for SKAT til at beskatte ikke et objektivt konstaterbart beløb, men et beløb, der afhænger af en vurdering. Det er retssikkerhedsmæssigt kritisabelt, at en subjektiv vurdering skal danne grundlag for indkomstbeskatning.

Formålet med de foreslåede bestemmelser er at hindre en privat lånoptagelse til finansiering af privatforbrug, mens overskud i virksomhed beholdes i virksomheden og dermed kun beskattes med virksomhedsskat.

Forslaget tilsigter dermed at fremrykke en beskatning af opsparet overskud dvs. at hindre en skatteudskydelse. En sådan skatteudskydelse har ofte blot karakter af indkomstudjævning, som netop var et hovedformål med virksomhedsordningen, da den i sin tid blev indført. Den skulle sikre en erhvervsbeskatning på linje med virksomhed, der blev drevet i selskabsform. Da der ved privat lånoptagelse hverken opnås en skattemæssig fordel af rentefradraget eller kan afvikles på lånet med virksomhedsbeskattede midler, ligger forslaget på dette punkt helt uden for det i lovforslaget tilkendegivne formål. Desuden vil det medføre administrativt belastende afgrænsningsproblemer. Endelig er det mere vidtgående i sin beskatning af erhvervsindkomst, end hvis virksomheden var drevet i selskabsform. Her ville ejeren kunne stille sine aktier eller anparter i selskabet som sikkerhed for privat gæld uden skattemæssige konsekvenser.

--oooOooo---

Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Gitte Skouby.