Baggrund

Homann Advokater blev i den nuværende konstellation etableret den 1. april 2007. Der er tale om indgåelse af et samarbejde mellem forskellige advokatfirmaer, som har eksisteret i mange år. Formålet med samarbejdet er en fælles udvikling med henblik på dygtiggørelse og effektivisering og i øvrigt servicering af større klienter. Kontoret er ved den seneste sammenslutning vokset betydeligt, og beskæftiger nu mere end 50 personer, heraf 25 advokater og jurister.

Målsætningen har altid været at yde erhvervsretlig rådgivning af høj kvalitet, ligesom vi inden for det privatretlige område har indgående kendskab til udlændingeret og strafferet. Vi søger at opnå vore mål ved en høj prioritering af juridiske kvalifikationer og ved en løbende udvikling af kompetence.

Samtidig holder vi fast i nogle helt grundlæggende værdier, som altid har været og skal være centrale for advokater.

Vi er uafhængige i den forstand, at vi ikke er en integreret del af en advokatkæde eller i øvrigt underlagt udenforstående indflydelse.