Homann Advokater - Rådgivning speciale
Homann Advokater - Om Homann Advokater
Homann Advokater - Kompetencer
Homann Advokater - Internationalt Netværk
Homann Advokater - Kontakt Os

Udvisning

Ved udvisning forstås i udlændingeloven en afgørelse, der indebærer, at en udlændings eventuelle ret til ophold her i landet bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her (indrejseforbud).

I forhold til andre situationer, hvor en udlænding er forpligtet til at udrejse, f.eks. som følge af udløb af en visumperiode, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, eller fordi en tidligere meddelt opholdstilladelse bliver inddraget, adskiller udvisningen sig ved det hertil knyttede (gen)indrejseforbud, der kan være meddelt for et bestemt antal år eller for bestandig.

En udlænding kan udvises af hensyn til statens sikkerhed, som følge af visse ordensmæssige hensyn eller på grund af ulovligt ophold eller arbejde. Endvidere kan der ske udvisning, hvis en udlænding begår strafbart forhold.

Udlændinge, der ikke har opholdt sig lovligt her i mere end de sidste 6 måneder, kan således udvises af Udlændingeservice med et etårigt indrejseforbud, f.eks. i tilfælde af

  • udlændingen er pågrebet i forbindelse med mindre berigelseskriminalitet, voldelig eller truende optræden, har brugt eller er fundet i besiddelse af euforiserende stoffer, eller hvis
  • udlændingen antages at ville opholde sig her eller tage arbejde uden fornøden tilladelse eller
  • udlændingen mangler de fornødne midler til sit underhold og til hjemrejsen, ligesom der i det hele taget kan ske udvisning af en udlænding, der opholder sig her ulovligt.

Begår en udlænding kriminalitet, og rejses der straffesag, bliver det domstolene, der efter påstand fra Anklagemyndigheden skal tage stilling til, om udlændingen, hvis han findes skyldig, ved siden af den idømte straf tillige skal udvises af landet, når straffen er afsonet. Afhængigt af kriminalitetens art og straffens størrelse vil det ved en udvisningsdom fastsatte indrejseforbud være på enten 3 år, 5 år, 10 år eller for bestandig. Indrejseforbudet begynder først at løbe fra tidspunktet for udrejsen/udsendelsen.

Under straffesagen vil udlændingen få en forsvarer beskikket.  Reglerne om udvisning på grund af kriminalitet er skærpet mange gange inden for de sidste 10 år, og det er vigtigt under straffesagen at være meget opmærksom på, at alle forhold, der kan indgå i afvejningen af, om der bør ske udvisning eller ej, kommer frem under sagen, da selve udvisningen for udlændinge med blot nogen tilknytning hertil ofte vil føles som en langt mere vidtrækkende sanktion end selv den idømte straf.

Er den udviste udlænding ikke selv fra et Schengen-land eller et EU-land, og er vedkommende udvist med indrejseforbud for mindst 5 år, vil der ske indberetning til Schengen-informationssystemet, således at udvisningen også får den konsekvens, at udlændingen som uønsket ikke vil kunne indrejse i de andre Schengen-lande/EU-lande.

En udlænding, der er udvist ved dom, men hvor udvisningen endnu ikke er iværksat, har mulighed for at få domstolene til at prøve udvisningsspørgsmålet på ny, hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold.

Begæringen om ny prøvelse skal fremsættes tidligst 6 måneder og senest 2 måneder før det tidspunkt, hvor udvisningen forventes iværksat (typisk prøveløsladelsestidspunket).

Har den udviste udlænding tidligere haft flygtningestatus (opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7), og ønsker vedkommende sig ikke udsendt til hjemlandet, skal Udlændingestyrelsen forud for udsendelsen tage stilling til, om udsendelsen kan ske eller eventuelt må undlades, fordi udlændingen ellers risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling, eller i øvrigt risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionen anførte grunde.  Udlændingestyrelsens afgørelse kan indbringes for Flygtningenævnet.

Både ved den forannævnte nye retlige prøvelse og ved Flygtningenævnets prøvelse vil udlændingen få en forsvarer/advokat beskikket efter eget valg.

EU regler om udvisning

Udlændinge omfattet af EU-reglerne kan kun udvises i medfør af udlændingelovens bestemmelser i det omfang, det er foreneligt med EU-reglerne.

EU-reglerne, hvorefter en straffedom alene ikke uden videre kan begrunde udvisning, hvorimod vurderingen skal støttes på den pågældendes personlige forhold, har hidtil bl.a. været indeholdt i Rådets direktiv af 25. feb. 1964 (64/221), der imidlertid er ophævet med virkning fra 30. april 2006.

Fra 30. april 2006 findes reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 (2004/38), der understreger, at en udvisning af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og udelukkende kan begrundes i vedkommendes personlige adfærd, der skal udgøre en reel umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en alvorlig samfundsinteresse.  Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes.

Herudover er i overensstemmelse med direktiv 2004/38 ved lov nr. 301 af 19. april 2006 indført en ny særlig prøvelsesregel i udlændingelovens § 50 b.  Er en udvisning af en statsborger omfattet af EU-reglerne ikke iværksat 2 år efter afgørelsen, indbringer Anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan forventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten.  Retten skal i forbindelse hermed tage stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev truffet.

Regler om betinget udvisning

Udvisningsreglerne er på forskellige punkter blevet ændret.  Kravene til de tidsmæssige betingelser for øget beskyttelse mod udvisning er blevet skærpet, og flere kriminalitetsformer, f.eks. trussel om vold m.v. over for vidner eller hensættelse af en anden i hjælpeløs tilstand og visse særligt grove skatte-, told- eller afgiftssvindelsager er blevet henført under de bestemmelser, der indebærer en udvidet udvisningsadgang.

Udover visse andre justeringer er der indført adgang til betinget udvisning.

Betinget udvisning kan komme på tale, hvor der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter de ellers gældende regler, fordi udvisningen må antages at virke særligt belastende.

Der fastsættes i så fald en prøvetid på 2 år, og begår udlændingen nyt strafbart forhold i prøvetiden, vil udgangspunktet være, at der så sker udvisning. Domstolene kan dog efter omstændighederne undlade at udvise, f.eks. hvis det nye strafbare forhold er af mindre alvorlig karakter, og den samlede proportionalitetsafvejning taler mod at skride til udvisning.

Formålet med de nye regler om betinget udvisning har været at give en klar advarsel til den kriminelle og sende et signal til familien om, hvad konsekvensen af næste skridt på en kriminel løbebane kan være.