Virksomhedsoverdragelse

Vi har i en årrække medvirket til en lang række køb og salg af forskellige former for erhvervsvirksomheder. Der er således oparbejdet en ekspertise, hvad angår alle faser i en virksomhedsoverdragelse, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheder og foretagelse af due diligence.

Videre kan vi tilbyde professionel assistance i forbindelse med udarbejdelse af selve overdragelsesaftalen og forhandling af samtlige betingelser forud for dennes endelige indgåelse.

Vi bistår med overdragelse af mange typer af virksomheder - herunder fx også læge- og tandlægepraksisser - og lægger vægt på at sammensætte rådgivningens indhold og omfang efter det konkrete behov i den enkelte situation.

Udover selve overdragelsessituationen rådgiver vi bl.a. også om

  • langsigtede M&A strategier, vækst-strategier og -analyser
  • forberedelse og tilrettelæggelse af overdragelser
  • IPO / børsintroduktion
  • business analyzing & intelligence,
  • management buyouts

samt generelle vurderinger og en række andre aspekter af området.

I vores aktiviteter og rådgivning indenfor området har vi tæt samarbejde med revisorer, finans, business analysts og andre relevante aktører og har et omfattende netværk såvel nationalt som internationalt.