”Amnesti” for skattesnyd
Af: Advokat Gitte Skouby, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann Advokater
Den lovede amnesti for skattesnyd er udskudt, der skulle være indført med virkning fra 1. januar 2011, er udskudt til 2012. Skatteministeren og partierne bag forliget om amnesti begrunder det med, at man vil straffe de personer, man kan få oplysninger om, efter de gældende regler. Amnestien skal kun være åben for andre.
Ordningen skal få skjulte formuer i udlandet frem i lyset under overskriften: ”Gør rent bord og undgå fængsel”.
De fleste partier er med i en aftale om amnesti. En vigtig undtagelse er socialdemokraterne, og dette kan skabe en vis usikkerhed om en amnesti bliver en realitet. Selvom man ikke kan få amnesti, skal man være opmærksom på, at det er muligt at få nedsat bøde og straf, hvis man er selvanmelder. Denne praksis er omtalt nedenfor.
Hvem kan få amnesti?
Ifølge forligsaftalen skal ordningen gælde for personer, virksomheder og selskaber, der har skjulte formuer i lande, hvor Danmark pr. 1.1.2008 ikke kunne få bankoplysninger fra. Ordningen skal gælde i 2011.
Danmark har indgået aftaler med en række lande om udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne, ligesom der efter et EU-direktiv udveksles oplysninger mellem medlemslandene.
Mange af de aftaler, Danmark har indgået med skattely-lande er indgået i de sidste par år og dermed efter 1.1.2008. I 2010 er indgået aftale med bl.a. Cayman Islands og andre øer i Caribien og med Gibraltar. Disse skattely er derfor omfattet af ordningen med amnesti.
Danmark har i dobbeltbeskatningsaftalen med såvel Schweiz som Luxembourg aftalt, at der kan udveksles oplysninger. Det har imidlertid traditionelt været vanskeligt at få oplysninger om fx indestående på bankkonti fra Schweiz. Om Schweiz som følge heraf vil være omfattet af tilbuddet om amnesti, er for øjeblikket usikkert, men må forventes afklaret, når skatteministeren fremsætter lovforslaget, der vil indeholde flere detaljer om den amnesti, der skal gælde.
Amnesti vil betyde:
- ingen fængselsstraf for skatteunddragelse, uanset hvor stort det unddragne skattebeløb er
- sagen kan afsluttes administrativt og i diskretion, dvs. at sagen ikke går til politi og domstole
- bøde bliver kun på 60 % af det unddragne beløb.
Derudover skal man betale skatten af de beløb, der ikke har været selvangivet.
Nedsat straf uden amnesti som selvanmelder
Personer, der ikke kan benytte den planlagte ordning med amnesti, kan opnå strafbortfald eller strafnedsættelse ved at anmelde sig selv til SKAT. Strafnedsættelse som selvanmelder er en praksis, man kan benytte sig af til hver en tid. Men man betragtes kun som selvanmelder, hvis man reelt kommer frivilligt, og inden SKAT har taget sagen op. Hvis SKAT allerede er i gang med at udrede forholdene og fx har bedt om at få indsendt yderligere oplysninger, så er man kommet for sent til at blive betragtet som selvanmelder.
Selvanmeldere kan opnå strafbortfald, dvs. der bliver hverken tale om bøde eller fængsel. Hvis der er tale om grov uagtsom unddragelse, skal man kun indbetale den skyldige skat. Det samme gælder forsætlige unddragelser på op til kr. 250.000.
Ved forsætlige forhold, hvor de unddragne skatter overstiger kr. 250.000 kan opnås en rabat ved selvanmeldelse. Sagen sendes dog til politi og domstole, men der nedlægges kun påstand om frihedsstraf og en bøde, der svarer til halvdelen af de unddragne skatter, hvor normalbøden er en gang de unddragne skatter. Også ved udmåling af fængselsstraf giver det nedsættelse, at man er selvanmelder og medvirker til sagens opklaring.
Straf for skattesvig
Hvis man fanges i en skattekontrol, er udgangspunktet for strafudmåling, at der ved mindre grove overtrædelser, vil blive pålagt en bøde på to gange det unddragne beløb ved forsætlige forhold og med en gang beløbet, når forholdet er groft uagtsomt.
Ved grovere unddragelser, dvs. hvor beløbene er større end kr. 250.000, eller hvor der er tale om både skatteunddragelse, momssvig eller andre afgiftsovertrædelser, vil der ved forsætlige overtrædelser blive tale om fængselsstraf kombineret med bøde, der normalt udgør en gang den unddragne skat. Som eksempel kan nævnes en sag, hvor en person havde solgt nogle aktieoptioner og indsat pengene på en konto i Schweiz uden at oplyse fortjenesten på sin selvangivelse. Der var tale om forsætlig unddragelse af skat med kr. 1,5 mill. Straffen blev fastsat til 1 års ubetinget fængsel og en bøde på kr. 1,5 mill. Udover bøden skal også skatten på kr. 1,5 mill. betales.
Skatteministeren har i øvrigt tilkendegivet, at man ønsker at skærpe straffen for de grovere tilfælde af skatteunddragelse i forbindelse med forslaget om amnesti.
Er forholdet alene groft uagtsomt kan sagen afgøres med en administrativ bøde, der normalt udmåles som en gang det unddragne beløb.
--oooOooo---
Yderligere oplysninger om reglerne, herunder assistance, kan fås ved henvendelse til advokat Gitte Skouby.
