Dødsboer, bobestyrer, testamenter og arv

Af: advokat Bent-Ove Feldung

Når en nærtstående afgår ved døden kan de efterladte stå tilbage med mange spørgsmål og tvivl om, hvorledes de skal forholde sig juridisk med den afdødes efterladte bo. I denne artikel gennemgås en række basale forhold om behandling af et dødsbo og de juridiske problemstillinger og spørgsmål, der kan vise sig i forbindelse dermed.

På hjemmesiden www.domstol.dk (kig under blanketter) kan der fås yderligere information, ligesom de formularer, der anvendes i forbindelse med dødsbobehandlingen kan downloades. Om bobestyrerbehandling henvises i øvrigt til www.bobestyrer.dk og for så vidt angår håndtering af indbo og løsøre i et dødsbo henvises til www.bo-expert.dk.

INDHOLD:

1. Generelt om dødsbobehandling
2. Behandling af småboer:
   - Boudlæg
   - Forenklet privat skifte
   - Udlæg til efterlevende ægtefælle
3. Privat skifte
4. Bobestyrerbehandling, herunder insolvente boer
5. Skattefri/skattepligtige dødsboer
6. Arv og aktiver i/fra udlandet
7. Testamenter
8. Den nye arvelov og de nye forsikringsbegunstigelsesregler
9. Links og supplerende råd

1. Generelt om dødsbobehandling
Med henblik på at lette skiftet af et dødsbo blev reglerne om bobehandling ændret ved Dødsboskifteloven (DSL), der trådte i kraft den 1. januar 1997. Et skifte kan nu gennemføres uden væsentlig forsinkelse og unødige formaliteter, selvom:

• Der i boet er arvinger, der ikke kan varetage deres interesser under skiftet.
• Arvingerne undlader at reagere på skifterettens henvendelser, og dermed ikke tager stilling til de spørgsmål, som pårørende eller andre rejser i boet.

Skiftet gennemføres da ved, at skifteretten efter blot én arvings indstilling antager en autoriseret bobestyrer. Med den nye lov introduceres altså en helt ny skifteform, nemlig behandling ved bobestyrer, der er den person, som skifteretten overdrager behandlingen af et dødsbo til. Dette sker i de tilfælde, hvor der ikke skiftes privat, eller hvor boet ikke udlægges til en ægtefælle eller uden skiftebehandling i øvrigt. Ved testamente kan afdøde have bestemt, hvem der skal være bobestyrer. Cirka fire-otte uger efter et dødsfald kontakter den lokale skifteret den person, som bedemanden eller præsten har noteret i dødsanmeldelsen som værende den, der bestilte begravelsen. Der indkaldes til møde i skifteretten, og det er væsentligt at have for øje, at den, der indkaldes, ikke nødvendigvis tilhører den nærmeste familie.

Begreber fra den tidligere lov, såsom gældsvedtagelse, gældsfragåelse og hele eksekutorsystemet er afskaffet. Desuden er en række begreber moderniseret, så begravelsesudlæg nu hedder boudlæg, og skiftesamling nu hedder bomøde, og afholdes på bobestyrerens kontor i modsætning til de tidligere skiftesamlinger, der altid blev afholdt i skifteretten.

En af de meget væsentlige begrebsændringer er, at ordet arveafgift nu er erstattet af ordet boafgift. Der er ingen boafgift ved arv fra ægtefælle til ægtefælle. Livsarvinger betaler 15% i boafgift af de efterladte værdier, og øvrige arvinger betaler – udover de 15% - et tillæg på 25%. Før beregningen af boafgiften fratrækkes et bundfradrag, der i 2009 og 2010 udgjorde kr. 264.100,00, og skattestoppet bevirker, at dette bundfradrag er det samme i 2012.

Gaveafgiften beregnes med 15%, og bundfradraget andrager såvel i 2011 som i 2012 kr. 58.700,00 for livsarvinger og for svigerbørn kr. 20.500,00.

I det følgende uddyber vi den konkrete måde at behandle dødsboer på.

2. Behandling af småboer
Boudlæg
Ved DSL, § 18, er de tidligere gældende regler om begravelsesudlæg forenklet i forbindelse med en udvidelse af anvendelsesområdet. Bestemmelsen foreskriver, at boer, der ikke har ubehæftede aktiver for mere end kr. 38.000,00 i grundbeløb (2010) efter, at rimelige udgifter til begravelsen er afholdt, skal kunne udlægges til den, der påtager sig at afholde begravelsesomkostningerne. Det vil sige, at der ikke er nogen forpligtelse til at betale andre kreditorer end bedemanden, ligesom eventuelle øvrige arvinger ikke får noget.

Forenklet privat skifte
Reglerne findes i DSL, §§ 33-35, der forenkler bobehandlingen i boer, hvor der ikke skal betales boafgift eller skat af boets indtægter.

Der er følgende krav, der skal opfyldes, før udlevering kan ske til privat skifte:

• At der i boet ikke er arvinger, som er repræsenteret ved værger.
• At der i boet ikke er legatarer.
• At boet ikke er skattepligtigt.
• At afdøde ikke har drevet selvstændig virksomhed i indkomståret forud for dødsfaldet.
• At der ikke i boet findes aktiver, der kan af- eller nedskrives.

Det er et betingelse, at arvingerne - i forbindelse med boets udlevering – returnerer en opgørelse over boets aktiver og passiver. Det kan være lidt besværligt, da oplysningerne først kan indhentes, når man har dokumentationen fra skifteretten. Vi tilråder derfor, at få skifteretten til at udstede en foreløbig erklæring om, at oplysningerne kan indhentes fra den afdødes pengeinstitut m.v. Denne forenklede skifteform kan anvendes, hvor det er foreninger, der arver, eller en efterlevende ægtefælle, der er enearving.

Udlæg til en efterlevende ægtefælle
Reglen findes i dødsboskifteloven, § 22, og er en videreførelse af de gældende regler om uskiftet bo og udlæg efter den såkaldte kr. 150.000,00-regel, der med ændringen i den nye arvelov kom til at andrage kr. 600.000,00 (dog skal pensionsudbetalinger fremover medregnes i dette beløb, som ægtefællen har fortrinsret til). P.t. andrager ægtefællens krav på minimumsudbetalingen i medfør af de førnævnte bestemmelser kr. 650.000,00, såfremt dødsfaldet er sket i 2010 og frem. Såfremt ægtefællen er død før den nye arvelov trådte i kraft, den 1. januar 2008, er beløbet kr. 630.000,00.

Den længstlevende ægtefælle kan af boet udtage så meget, at ægtefællen samlet i 2011tal - men beløbet ændres i h t nærmere bekendtgørelse fra Justitsministeriet -  oppebære 660.000,- kr. Det førnævnte beløb sammensættes af boslod(=halvdelen af fællesboet), arvelod og med tillæg af fuldstændigt særeje, som længstlevende måtte have. Videre skal tillægges værdien af nærmere definerede forsikringsudbetalinger i Arvelovens §11 stk. 3.

Suppleringsarvsreglen gælder ikke samlevere og dette uanset, om der måtte være oprettet et udvidet samlevertestamente.

3. Privat skifte
Arvinger, der ønsker at skifte et bo privat, kan mod opfyldelse af specifikke betingelser herefter selv forestå behandlingen. Efter proklamafristens udløb skal det i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsstatus beregnes, om boet er solvent, og hvis dette ikke er tilfældet, skal der foretages en udbakning.

Tidligere skulle samtlige arvinger i forbindelse med en udlevering til privat skifte påtage sig at hæfte for den afdødes gældsforpligtelser. Derved kunne de at skulle hæfte personligt, hvis boets midler ikke var tilstrækkelige til at betale kreditorerne. Et privat skifte er en bobehandlingsmåde, hvor arvingerne selv udfører skiftet, eventuelt bistået af en advokat. Efter proklamafristens udløb, jf. om dette begreb ovenfor under udlæg til en efterlevende ægtefælle, skal der udfærdiges en åbningsstatus, der er en opgørelse over den afdødes aktiver og passiver på dødsdagen. Såfremt passiverne overstiger aktiverne i denne åbningsstatus, er boet ikke solvent, og skal derfor overgå til insolvensbehandling. Den førnævnte åbningsstatus er arvingerne forpligtede til at indsende til Skattevæsenet senest seks måneder efter boets udlevering, regnet fra dødsdagen. Skæringsdagen i boopgørelsen skal senest være et-års dagen for dødsfaldet. Indsendelsen af boopgørelsen skal ske inden tre måneder efter skæringsdagen eller ni måneder fra dødsdagen.

De nærmere betingelser for at kunne overtage et bo til privat skifte er anført i DSL § 25. Først og fremmest er der tale om, at alle arvinger skal være enige om, at boet skal skiftes privat. Er dette ikke tilfældet, overgår boet til bobestyrerbehandling. Det gælder også, hvis der er tvister om, hvorvidt en person er arving eller ej, eller at det i øvrigt er uafklaret, om boet kan udleveres til privat skifte. Til hinder for et privat skifte kan også være, at afdøde ved testamente har påbudt en bobestyrerbehandling.

Fordele og ulemper
Fordelene ved privat skifte i forhold til et bobestyrerbo er, at det private skifte er billigere, hvis arvingerne selv kan berigtige boet helt eller delvist uden sagkyndig assistance. Såfremt arvingerne anvender advokat, vil udgifterne formentlig være de samme, som ved bobestyrerbehandling.

Ulemperne ved et privat skifte er, at arvingerne hæfter personligt og solidarisk for gælden. Der kan dog ske frigørelse for dette ved en udbakning, hvis det viser sig, at boet er insolvent (forgældet), jf. herved også DSL § 29. Da det er en betingelse, at boet overgår til behandling ved bobestyrer, og at arvingerne i forbindelse med udbakningen tilbageleverer det, de eventuelt har modtaget fra boet eller fralægger sig berigelsen.

4. Bobestyrerbehandling, herunder insolvente boer
Det er skifteretten, der udleverer et bo til bobestyrerbehandling, og det vil typisk ske, når en arving anmoder om det , eller hvis afdøde i sit testamente har bestemt, at der skal være bobestyrerbehandling.

Hvis der ikke er en testamentarisk bobestyrer, er det skifteretten, der foranlediger boet udleveret til behandling ved en autoriseret bobestyrer.

Tidligere oprettede testamenter med såkaldte eksekutorindsættelser fortolkes således, at den indsatte advokat skal behandle boet som bobestyrer.

I modsætning til et privat skifte behøver arvingerne ikke at være enige om væsentlige spørgsmål. Er de uenige, afgøres beslutningerne ved en afstemning blandt arvingerne, eller ved at bobestyreren træffer en afgørelse. Bobestyreren er forpligtet til at fremme boets behandling mest muligt og til løbende at orientere arvingerne om boets afvikling. Arvingerne har klageret til skifteretten.

Behandlingsmåde
Om den nærmere behandling af bobestyrer boet, herunder de konkrete ekspeditioner, henvises til pkt. 3, privat skifte, idet bemærkes, at der både skal ske indrykning af proklama og udfærdigelse af åbningsstatus. I et bobestyrerbo oprettes der desuden en gældbog over anmeldte fordringer.  Der er særlige regler for, hvordan bobestyreren skal prøve de anmeldte fordringer, og hvordan eventuelle tvister om anmeldte krav skal afgøres.

Fordele
Bobestyrerbehandling kan være en fordel:

• Hvis der er tale om et bo, der er vanskeligt at opgøre indenfor 12-måneders fristen.
• Hvis der er tale om fast ejendom, som ikke umiddelbart kan afhændes.

Skæringsdagen i boopgørelsen i et bobestyrerbo er senest to år fra dødsfaldet, men der er dog dispensationsmulighed. Det er værd at bemærke, at der i bobestyrerboer også kan ske klage over bobestyrerens honorar direkte til skifteretten som led i en klageadgang (betyder det, at der kun er adgang for klager på bestemte tidspunkter?).

Øvrige fordele ved en bobestyrerbehandling kan ses under privat skifte ovenfor.
 
Er et privat skifte ikke afsluttet indenfor dødsboskiftelovens tidsfrister, jf. ovenfor under privat skifte, overgår boet til bobestyrerbehandling. En bobestyrer vil i første omgang forsøge et frivilligt salg af en boet tilhørende ejendom, men der vil på grund af manglende likvider i insolvente boer være tale om, at bobestyrer træffer afgørelse om, at salget af ejendommen skal ske på tvangsauktion. Hovedreglen er således tvangsauktion, men arvingerne vil ofte få tilbudt at købe ejendommen, eller for den sags skyld løsøreeffekter til vurderingsprisen og mod kontant betaling.
 
Har de privatskiftende arvinger udloddet a´conto til sig selv i forbindelse med det private skifte, skal alt betales tilbage, og der er skrappe hæftelseskrav i dødsboskiftelovens § 104, herunder erstatningsansvar. En konsekvens af, at et bo overgår til behandling som insolvent bo, er, at det ikke længere er arvingerne, der bestemmer i boet, men kreditorerne. En anden stor ulempe kan for en efterlevende ægtefælle med positiv formue være, at vedkommende, hvor der har været fælleseje i ægteskabet, og hvor førstafdøde kun havde gæld, kommer til at dele sin formue med førstafdødes kreditorer. Dette kunne være undgået ved oprettelse af et såkaldt kombinationssæreje.

Insolvente dødsboer
Specielt det kraftige fald på ejendomsmarkedet - hvad enten det drejer sig om villaer, ejerlejligheder, sommerhuse eller andelslejligheder - kan føre til, at denne slags ejendomme, der er erhvervet indenfor de senere år, eller hvis der er sket en kraftig belåning, undergår så kraftig en værdiforringelse, at boet bliver insolvent. Er dette tilfældet, skal skifteretten træffe afgørelse om insolvensbehandling, og hovedreglen er, at det insolvente bo behandles af en bobestyrer - men dog i visse tilfælde af en kurator. Boet behandles da i store træk efter konkurslovens regler.

5. Skattefri/skattepligtige dødsboer
Dødsboer er underkastet en beskatning med udgangspunkt i dødsboskatteloven. Indtil 1. juli 2008 var betingelserne for, at et bo kunne betragtes som skattepligtigt, at boets aktiver ifølge handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen ikke hverken oversteg et nærmere defineret beløb, som frem til 2008 udgjorde kr. 2.509.900,00, eller havde en nettoformue, der oversteg kr. 1.882.400,00.

Fra og med 1. juli 2008 er dødsboskattelovens definition af, hvornår der foreligger et skattepligtigt bo ændret således, at boets aktiver og nettoformue på skæringsdagen hver især ikke må overstige kr. 2.509.900,00. Beløbet reguleres hvert år. I 2009 er beløbet 2.595.100. De førnævnte beløb gælder også for 2012.

Som noget nyt indgår værdien af fast ejendom, som kunne sælges skattefrit i medfør af ejendomsavancelovens § 8 (villaer, sommerhuse, ejerlejligheder, andelslejligheder m.v.), ikke ved opgørelsen af aktiverne.

I nettoformuen indgår ikke mellemperiodeskatten, dødsboskatten, passivposter m.v.

Det er vigtigt, at reglerne for opgørelse af aktiver og nettoformue nu detaljeret opgøres med udgangspunkt i ligningsvejledningen B.B.1.5 i udgaven fra 2008-1.
Generelt gælder, at aktiverne består af de aktiver, der reelt er i behold på skæringsdagen plus aktiver, der er a´conto udloddede. Passiverne består af de gældsposter, der endnu ikke er betalt på skæringsdagen plus a´conto udloddede passiver.

Afsluttende ansættelse
Hvis boet ikke er skattepligtigt, kan ellers skatterelevante aktiver sælges uden beskatning i boet, herunder aktier og anparter. Genvundne afskrivninger beskattes heller ikke.

I skattefri boer har boet adgang til at begære en såkaldt afsluttende ansættelse inden seks måneder efter dødsfaldet, og det kan svare sig, såfremt afdøde har betalt for meget i skat. De nærmere regler om afsluttende skatteansættelse findes i DSL, og den afsluttende skatteansættelse kan kræves af såvel Skattemyndighederne som af dødsboet. Ansættelsen vedrører mellemperioden, der går fra 1. januar i dødsåret frem til dødsdagen. Kravet om afsluttende ansættelse skal fra boets side ledsages af en selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.

I skattepligtige boer beskattes indkomsten med 50 %, men i indtægten er der:

• Et månedligt fradrag på kr. 5.000,00 (2008), kr. 5.200,00 (2009) pr. påbegyndt måned i maksimalt 12 måneder.
• Et såkaldt mellemperiodefradrag fra den 1. januar i dødsåret frem til dødsfaldet på kr. 1.800,00 (2008), kr. 1.900,00 (2009) pr. måned.

For 2010 og 2011 er de to førnævnte fradrag af samme størrelse.

Som arving bør man nøje overveje, om det er en fordel, at boet er skattepligtigt, idet der kan være skattefordele ved at få for meget betalt skat tilbage i forbindelse med udnyttelsen af fradraget.

De indtægter, der skal beskattes, er de samme som for levende skattepligtige personer.

Beskatningen af den længstlevende ægtefælle er særdeles kompliceret, og vi vil derfor ikke gå i detaljer med disse regler her.

6. Arv og aktiver i/fra udlandet

Det kan være meget vanskeligt og langvarigt at få arv hjem fra udlandet eller at få realiseret aktiver i udlandet, hvilke aktiver skal hjemtages til udlodning i et dansk dødsbo.

Artiklens forfatter har en mangeårig erfaring med sådanne ekspeditioner lige fra at have været domstolsgodkendt bobestyrer i Thailand i en danskers bo, der blev behandlet i Phuket til at realisere fast ejendom i Spanien og Frankrig – som har helt specielle regler i Code Civil, hvor man ikke respekterer, at det f.eks er kreditorerne, der bestemmer i et – dansk – insolvent dødsbo og Sverige samt hjemtage kontanter og værdipapirer fra Gibraltar, Frankrig, Schweiz, USA, Thailand og flere andre lande.

Som autoriseret bobestyrer har jeg selv haft en række af de førnævnte sager, men har også repræsenteret advokatkolleger fra det meste af landet, som på denne måde har draget nytte af den oparbejdede ekspertise og vort kontors omfattende netværk.

7. Testamenter
Der findes en lang række eksempler på mennesker, som kunne have ønsket sig en anden fordeling af arven, end den der rent faktisk følger af arveloven. Derfor nævner vi her en række tilfælde, hvor et testamente kan forhindre senere komplikationer.

Det drejer sig om:

• Papirløst samlevende, der for eksempel ejer en andelslejlighed eller fast ejendom sammen, bør altid oprette et gensidigt testamente, hvori samleveren tilgodeses således, at samleveren ikke skal tilsvare beløb til førstafdødes familie. Er der børn i samlivet, bør disse skæres ned til tvangsarven.
• Personer uden arveberettigede slægtninge bør oprette testamente for at undgå, at formuen tilfalder Statskassen.
• Svigerforældre, som ønsker at betænke et svigerbarn – for eksempel fordi deres barn er afgået ved døden før svigerbarnet –, bør altid oprette et testamente.
• Såfremt man ønsker at betænke en almenvelgørende forening på bekostning af en ellers arveberettiget familie, bør man oprette testamente.
• Hvis der er ønske om at gøre arv til særeje for ens børn.
• Hvis arv skal båndlægges.

Endelig er det kun ved oprettelse af testamente, at en testator selv kan bestemme, hvem der skal være bobestyrer i boet. Begrebet testator dækker over den person, der opretter et testamente.

Der findes en meget let læst bog ved navn ”Dit Testamente” af Henrik Dam og Finn Taksøe-Jensen på Nyt Juridisk Forlag om denne problematik.

Oprettelse af testamente

Man kan godt selv oprette et testamente. Vi tilråder dog at lade en advokat forestå arbejdet med at skrive testamentet.

Såvel efter den gældende arvelov, som for den nedenfor nævnte nye arvelov, kan et testamente oprettes som enten et notartestamente, et vidnetestamente eller et såkaldt nødtestamente.

Testator skal som hovedregel være fyldt 18 år eller have indgået ægteskab. Ifølge Arveloven skal et testamente oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes enten overfor en skifteretsdommer eller overfor to vidner. Af bevismæssige grunde anbefaler vi, at testamentet oprettes overfor en skifteretsdommer, idet der i forbindelse med, at skifteretsdommeren påtegner det originale testamente, også afleveres en særlig testamentsgenpart, som opbevares centralt, og som skifteretten ved testators død, på forespørgsel, får en kopi af. Dette sker ganske automatisk.

Da skifteretsdommeren som standard giver testamentet en påtegning om, at testator er i stand til at handle fornuftsmæssigt ved oprettelsen, og i øvrigt anføre andre eventuelle omstændigheder, som kan være af betydning for testamentets gyldighed, er dette også et godt argument for at oprette et testamente for skifteretsdommeren - eller som det hedder i den mere gammeldags sprogbrug; for notaren.

Kravene til tilbagekaldelse af testamenter er blevet strengere, idet tilbagekaldelse altid skal ske i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente

Et gyldigt vidnetestamente kan kun oprettes, hvis en lang række betingelser i den nye arvelovs § 64 er opfyldt.

Om den nye mulighed for at oprette samlevertestamente og de markant ændrede båndlæggelses-bestemmelser samt andre relevante arveretlige forhold henvises der til punkt 7 og 8.

8. Ny arvelov m.v.

Fra og med 1. januar 2008 gælder der nye arveregler – dog med overgangsbestemmelser.

Tvangsarvereglerne før og efter 1. januar 2008 kan illustreres, som følger:

Gældende arvelov frem til 1. januar 2008 Fordeling af arv: Såfremt der ikke er livsarvinger, overtager ægtefællen hele boet. Såfremt der er livsarvinger, arver ægtefællen 1/3 og livsarvingerne 2/3.	Ny arvelov efter 1. januar 2008 Fordeling af arv: Såfremt der ikke er livsarvinger, overtager ægtefællen hele boet. Såfremt der ikke er oprettet testamente, får ægtefællen halvdelen af førstafdødes bo, og den anden halvdel tilfalder livsarvingerne.

Begrebet boslod er uforandret, og er udtryk for, at den efterlevende ægtefælle udtager halvdelen af fællesboet.

Den efterlevende ægtefælle har fået en udvidet ret i medfør af arvelovens § 11, stk. 2, hvoraf det fremgår, at den længstlevende ægtefælle har ret til at udtage et samlet beløb på indtil kr. 600.000,00 i 2007-tal. Ved beregningen af beløbet skal der ske sammenlægning af længstlevendes boslod og arvelod, fuldstændigt særeje og pensions- og forsikringsydelser, jf. den nye arvelovs § 11, stk. 2 og 3.

Såfremt der oprettes testamente, er differencerne i tvangsarvereglerne før og efter 1. januar 2008, som følger:

Regler, der gælder til 31. december 2007 Tvangsarv: Fastsat til halvdelen af arvelodden	Regler, der gælder efter 1. januar 2008 Tvangsarv: Fastsat til 1/4 af arvelodden Der kan efter den nye arvelov fastsættes et loft på kr. 1 mill. i maksimal arv til hvert barn

Begrænsningen til kr. 1 mill. giver arvelader mulighed for en stor rådighed over sit bo, hvad enten det udnyttes til et generationsskifte i en virksomhed eller andre formål. Testator står her helt frit til at udnytte friarven, der altså andrager 3/4 af det, som afdøde efterlader sig.

I den nye arvelovs § 87 m.fl. er der indført adgang til, at papirløst samlevende kan oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvilket indebærer, at de arver hinanden helt eller delvist som ægtefæller. Blandt andet giver det mulighed for, at livsarvingers tvangsarveret kan reduceres fra 1/4 til 1/8, den ovenfor anførte kr. 600.000,00-regel kan anvendes, der er udtagelsesret, og der kan ydes arvehenstand. Der vil fortsat ikke være mulighed for at hensidde i uskiftet bo, og der er ikke, som der ellers var lagt op til i det oprindelige lovforslag, indført en tvangsarveret for samlever. Såfremt der dog testeres mest muligt til fordel for samleveren, kan denne få i alt 7/8 af boet.

Betingelserne for at kunne oprette et udvidet samlevertestamente er, at parterne skulle opfylde kravene til at kunne indgå ægteskab/registreret partnerskab, at de ikke har oprettet andre udvidede samlevertestamenter, at de har boet sammen i to år, medmindre parret har børn, og at parterne har fælles bopæl på dødsfaldstidspunktet. Der skal i et sådant testamente tages højde for, hvad der skal ske, såfremt parterne indgår ægteskab.

Den anførte tvangsarv på 1/8 beregnes således, at den ovenfor anførte tvangsarv på 1/4 sættes i forhold til, at det er af den del af boet, som arveladeren efterlader sig, nemlig halvdelen, hvorefter tvangsarven er 1/8 af det samlede bo. 

Båndlæggelsesreglerne ændres fra og med 1. januar 2008. Tvangsarven kan nu maksimalt båndlægges til arvingens 25. år, og såfremt båndlæggelsen ikke tjener et rimeligt formål, som det hedder i loven, kan båndlæggelsen eventuelt ophæves. Der kan stadigvæk ske ubegrænset båndlæggelse af friarv, men med en mere lempelig mulighed for frigivelse til arvingen i medfør af den nye arvelovs § 56 (båndlæggelsen tjener ikke noget rimeligt formål m.v.).

Med hensyn til oprettelse af testamente er der tale om, at begreberne notartestamente og vidne-testamente, jf. ovenfor, stadigvæk eksisterer. Et nødtestamente kan nu oprettes såvel mundtligt som skriftligt, og der er videre åbnet adgang til, at testator – uden at de almindelige regler om oprettelse af testamente skal være opfyldt – ved en dateret og underskrevet erklæring kan bestemme, hvem der skal arve almindeligt indbo og personlige effekter. Det kan ikke i denne erklæring gyldigt bestemmes, at der ikke skal betales boafgift.

Den 1. januar 2008 er der trådt nye regler om begunstigelsesindsættelser i forsikrings- og pensionsaftaler i kraft. En forsikringstager har adgang til at indsætte en begunstiget til at modtage forsikringssummen ved forsikringstagerens død. Sådanne begunstigelsesindsættelser er reguleret i forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven, men arvelovens regler om blandt andet tvangsarv finder også anvendelse, hvilket følger af forsikringsaftalelovens § 104.

Det typiske er, at der i en forsikring ikke er indsat en konkret person som begunstiget, hvorfor forsikringen/pensionen skal udbetales til ”nærmeste pårørende”. Dette begreb omfatter i henhold til den ændrede lovgivning nu også ugifte samlevere, hvorefter en samlever på samme måde som en ægtefælle herefter vil oppebære forsikringssummen. Der stilles en række konkrete krav, før en samlever kan påberåbe sig at være ”nærmeste pårørende”, herunder at de ugifte samlevende ven-ter, eller har haft et barn, eller har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de to sidste år forud for dødsfaldet. Samleveren vil få udbetalt begunstigelsesbeløbet forud for livsarvinger og andre arvinger.

Der er mulighed for at få urimelige begunstigelser tilsidesat. Overgangsreglerne i de nye lov-bestemmelser er komplicerede, og forsikringstagere/pensionsopsparere skal være opmærksomme på, at gamle fortolkningsbestemmelser fortsat gælder for alle gamle aftaler. Det tilrådes at søge rådgivning om sådanne forhold.

9. Links og supplerende råd

På hjemmesiderne www.borger.dk og www.retsinformation.dk kan der læses mere om den nye arvelov.

Husk,

• at som enlig har man ingen tvangsarvinger, hvorfor man med fordel kan oprette testamente,
• at familier med børn fra tidligere forhold skal være opmærksomme på, at arven til børnene ikke automatisk fordeles lige, hvorfor det også her er nødvendigt at oprette et testamente,
• at ugifte samlevende, der ejer hus eller ejerlejlighed sammen, bør oprette et testamente til fordel for hinanden,
• at par med sammenbragte børn typisk bør oprette testamente og tilsvarende barnløse ægtepar,
• at det ved testamente kan bestemmes, hvad der skal ske med en tvangsarv, som tilkommer en livsarving, som efter at have arvet dør, før livsarvingen er fyldt 18 år,
• at det nu er muligt at få henstand med udbetaling af tvangsarv, herunder for eksempel såfremt en konsekvens ville være, at længstlevende ved et skifte skal sælge huset for at kunne betale tvangsarven til førstafdødes livsarvinger,
• at det ved testamentsoprettelse er en overvejelse værd at tilgodese en velgørende organi-sation, der typisk ikke skal betale boafgift, og
• at den nye arvelov gør det muligt at begrænse tvangsarvingers arv til kr. 1 mill., hvilket gør det betydeligt nemmere at generationsskifte, for eksempel en virksomhed eller at udlægge en bestemt ejendom til en arving.”

---