Mere om at være ”nærmeste pårørende” og have ret til forsikringssummen ved dødsfald

Et par nyere Højesterets domme giver anledning til at tage emnet op igen. 

Siden 1. januar 2008 har udgangspunktet ifølge Forsikringsaftalelovens § 105 a og § 105 b været det, at forsikringssummen udbetales til den, forsikringstageren har valgt at indsætte som begunstiget, og ellers til den ”nærmeste pårørende” i form af forsikringstagers ægtefælle, en samlever, der opfylder betingelserne om mindst 2 års fælles ægteskabeligt samliv op til dødsfaldet, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge. 

Det gælder dog ikke, ”medmindre andet fremgår af omstændighederne”.

Som jeg har omtalt i en tidligere artikel har Østre Landsret i dom af 24. august 2015 fastslået, at der til dokumentation for den tidsmæssige udstrækning af det fælles samliv mellem forsikringstageren og dennes samlever (”normalt”) må lægges afgørende vægt på oplysningerne i folkeregisteret herom. Samleveren havde derfor i den konkrete sag, hvor den fælles folkeregisteradresse alene havde bestået i ca. 1 ½ år inden dødsfaldet, ikke godtgjort, at hun var ”nærmeste pårørende”, uanset at afdødes forrige samlever som vidne bekræftede, at forsikringstager rent faktisk var flyttet fra hende og ind hos den nye samlever mere end 2 år før dødsfaldet. 

Der skal altså ”rigtigt meget til” for, at domstolene i denne sammenhæng vil anses det for dokumenteret, at afdøde boede et andet sted end anført i folkeregisteret. Jeg bistår gerne med rådgivning og vejledning i konkrete sager herom.

Hvis afdødes ”nærmeste pårørende” omfatter flere personer inden for samme arveklasse, vil forsikringssummen som udgangspunkt skulle deles ligeligt mellem dem, ”medmindre andet fremgår af omstændighederne”. Først en lille sidebemærkning. Reglerne tager ikke højde for den – nok usædvanlige men dog forekommende – situation, at forsikringstageren reelt lever sammen med flere ligeværdige samlevere. Det må man – naturligvis - godt efter dansk ret, men hvilket eller hvilke – hvis overhoved nogen – af disse samliv vil kunne anses for at have ægteskabelig karakter? I disse tilfælde må det kraftigt anbefales, at forsikringstager positivt tager stilling og indsætter den/de, der ønskes begunstiget på forsikringen/pensionen. Støtte praktisk betydning har reglen om ligedeling inden for samme arveklasse for de tilfælde, hvor afdødes ”nærmeste pårørende” er enten afdødes ”børn” eller afdødes ”forældre”, f.eks. hvor forsikringstager er død tidligt i livet uden at have nået at få ægtefælle, samlever eller børn. 

Højesteret har ved dom af 30. april 2020 (i sag BS-39119/2019-HJR) truffet afgørelse i en sag, hvor den ene af forældrene – moderen – mente at være berettiget til hele forsikringssummen med henvisning til, at afdøde (en søn på 31 år) og faderen kun havde haft ganske lidt kontakt i flere år. Flere tidligere domme, særligt UfR 2007.2815H om en afdød 24 årig, der aldrig havde haft kontakt til faderen, blev inddraget af Højesteret i afgørelsen. Da afdøde i den nye sag var født i ægteskab og havde haft samvær de første ca. 3 leveår med faderen, og også efterfølgende havde haft en vis, blot begrænset, kontakt med faderen, valgte Højesteret – henset til den manglende viljestilkendegivelse fra afdødes side - at fastholde udgangspunktet om ligedeling mellem forældrene. 

Henset til, at afdøde og faderen alene havde haft kontakt ca. 5-8 gange over en periode på ca. 28 år og slet ikke havde kontakt de sidste ca. 13 år af sønnens liv, vil der skulle ”meget” til, for at fravige lovens udgangspunkt. Jeg bistår gerne med rådgivning og vejledning i konkrete sager herom.

Senest har Højesteret ved dom af 3. september 2020 (i sag BS-49362/2019-HJR) behandlet emnet. Denne dom er principiel for, hvordan forsikringsselskaber/pensionsselskaber kan ændre gældende forsikringsbetingelser i relation til, hvem der er ”nærmeste pårørende” og tilsvarende. Oprindeligt havde forsikringstageren – standardmæssigt – fået noteret ”nærmeste pårørende” som begunstiget på forsikringen/pensionen. PFA havde efterfølgende i efteråret 2011 udsendt informationsbreve til kunderne, herunder forsikringstageren (nu afdøde) om en ændring af forsikringsbetingelserne, der – kort fortalt – handlede om, at forsikringstagers evt. samlever fremadrettet ville være en del af de ”nærmest pårørende”, sådan som det også var angivet (med virkning fra den 1. januar 2008) i Forsikringsaftalelovens § 105 a. 

Højesteret har fastslået ved dommen – modsat resultatet for landsretten og byretten – at denne ændring af forsikringsbetingelserne måtte kræve en aktiv accept fra forsikringstagerens side, og ikke blot kunne ske ved passiv accept, herunder ved fortsat betaling af præmien. Afdødes barn havde derfor krav på at få udbetalt forsikringssummen af afdødes samlevers dødsbo (idet PFA tidligere havde udbetalt forsikringssummen til afdødes samlever på grundlag af forsikringsbetingelsernes indhold).

---oo0oo---

Har du brug for en konkret vurdering af, hvem der som ”nærmeste pårørende” og/eller ”begunstiget” har ret til forsikringssummen, eller i øvrigt har spørgsmål mv. til emnet, er du velkommen til at kontakte advokat Jesper Perregaard på mail jsp@remove-this.homannlaw.dk eller telefon 33 15 01 02 herom.