Sundhedsreform giver 100 flere ydernumre til alment praktiserende læger

Den 16. januar 2019 offentliggjorde Regeringen sine planer for de kommende reformer på sundhedsområdet. Hovedlinjerne er at tilstræbe færre indlæggelser på sygehusene og en samtidig styrkelse af almen praksis. Desuden skal de praktiserende speciallæger gøres til en mere integreret del af det nære sundhedsvæsen.

Helt konkret er det målet, at der i 2015 skal være 40.000 færre indlæggelser og 500.000 færre sygehuskontakter end nu. De patienter, som Regeringen forestiller sig kan holdes ude af sygehuset og i stedet behandles nært er patienter med diabetes, hjertekarsygdomme, muskelskeletsygdomme, angst, depression og KOL.

For at styrke den almene sektor vil Regeringen oprette 100 nye uddannelsesstillinger frem mod 2020 foruden de 60, som allerede er oprettet.

Lægeforeningens formand Christian Freitag er positiv over for den kraftige oprustning i uddannelse af praktiserende læger. Han udtaler til Ugeskrift for Læger 18. januar 2019: »Reformen er en stor strukturændring, men den entydige satsning og prioritering af, at vi skal fylde mere i det danske sundhedsvæsen, bifalder vi. For vores vedkommende er det epokegørende, at man vender kursen samtidig med, at det ikke går ud over sygehusene. Det bliver bedre at være ansat på et sygehus, fordi almen praksis bliver styrket«.

Som noget afgørende nyt indeholder Regeringens udspil også en såkaldt ”nærhedsfond” på hele seks milliarder kroner, der skal være med til at finansiere sundhedshuse og 21 sundhedsfællesskaber, der træder i stedet for regionsrådene. Regionerne bevares herefter som sundhedsforvaltninger. De praktiserende læger er tiltænkt en rolle i sundhedsfællesskaberne. Men ifølge Statsminister Lars Løkke Rasmussen er det sygehusene, der skal sidde ”ved bordenden”.

Sundhedsvæsnets nye struktur skal ifølge Statsministeriets hjemmeside se sådan ud:

  • Den overordnede politiske retning for sundhedsvæsenet fastsættes nationalt. En årlig udviklingsplan skal udstikke retningen for sundhedsvæsenet.
  • En ny national myndighed – Sundhedsvæsen Danmark (placeret i Aarhus) – skal være en drivkraft for at udvikle sundhedsvæsenet i hele landet og koordinere tværgående løsninger.
  • Fem nye sundhedsforvaltninger overtager regionernes sundhedsopgaver – med samme geografiske inddelinger som de nuværende fem regioner. Regionsrådene nedlægges.
  • Sygehusene skal fortsat løfte de mest specialiserede behandlinger, og de får en mere udadvendt rolle over for kommuner og praktiserende læger.
  • 21 nye sundhedsfællesskaber skal styrke det lokale samarbejde om sundhed.
  • Opgaver i regionerne uden for sundhedsområdet bortfalder eller overføres til stat eller kommuner (bl.a. miljø, trafik og kultur).
  • Administrative besparelser prioriteres til patienterne (Nærhedsfonden).

For de praktiserende læger betyder det altså, at der med en række nye opgaver og oprettelse af flere ydernumre er udsigt til en generel styrkelse af den primære sektor.

---oo0oo---

For spørgsmål til denne artikel eller om praktiserende lægers retsforhold generelt, kontakt venligst advokat Nicolai Platzer Funder.