Pr. 1. januar 2016 er der indført regler om, at der i syns- og skønssager ved de almindelige domstole skal anvendes den blanket, der er udfærdiget af domstolsstyrelsen (jf. bekendtgørelse nr. 1442 af 8. december 2015).
Retten kan i den enkelte sag bestemme, at kravet om blanket fraviges, såfremt en af parterne ikke har mulighed for at modtage eller fremsende blanketten digitalt. Der er ikke efter bekendtgørelsen andre muligheder for at fravige kravet om anvendelse af blanketten, som i praksis dermed er obligatorisk. Blanketten, og en vejledning til udfyldelse af denne, findes på www.domstol.dk under Blanketter – Syn og skøn.
Blanketten skal ifølge bekendtgørelsen anvendes ”ved spørgsmål til og fra skønsmanden” – men ikke ved en begæring om syn og skøn. Anvendelse af blanketten bliver dermed først påkrævet, når retten har truffet afgørelse om syn og skøn, men der kan antageligvis spares tid, hvis spørgsmål, der allerede er formuleret på tidspunktet for begæringen om syn og skøn, er anført på en vedlagt blanket.
Det er i vejledningen til blanketten forudsat, at parterne efter tur udfylder denne (digitalt), således at retten er cc ved hver fremsendelse, og således at skønsmanden modtager blanketten når den er udfyldt med spørgsmålene fra alle parter. Det må forventes, at retterne fortsat sikrer fremdriften i skønssagerne bl.a. ved at meddele frister for fremsættelse af eventuelle spørgsmål fra de skønsindstævnte parter.
I skønssager, der ikke er begæret som led i en verserende retssag, er det sædvanligt at der afgives en sagsfremstilling fra hver part, ligesom det er sædvanligt og hensigtsmæssigt, at sagsfremstillingen ledsages af en bilagsfortegnelse. Som den p.t. er udformet, rummer blanketten imidlertid hverken mulighed for angivelse af en sagsfremstilling fra andre end den, der har begæret syn og skøn (rekvirenten), eller en bilagsfortegnelse fra rekvirenten eller fra andre parter. Betænkningens angivelse af, at blanketten anvendes ”ved spørgsmål til og svar fra skønsmanden” må således forstås bogstaveligt, således at der (fortsat) ikke er noget til hinder for, at parter i en sag om isoleret bevisoptagelse afgiver skrifter om sagens faktum til brug for skønsmanden, og hver især fremlægger bilag i tilknytning hertil.
Brugen af blanketten kan dog vise sig vanskelig af andre årsager. Kun i de helt enkle sager fremkommer parterne således med spørgsmål efter tur, som skønsmanden derefter modtager, behandler og besvarer. I praksis vi parterne således meget ofte foretage tilføjelser til eller ændringer af spørgsmålene, også efter at skønsmanden har modtaget disse – bl.a. som følge af uoverensstemmelser mellem parterne om formuleringen af spørgsmål, fremlæggelse af bilag mv. Det må i lyset heraf nok siges at være usikkert, om den obligatoriske blanket vil vise sig som et brugbart redskab. Den lovændring vedrørende syn og skøn, der blev gennemført i 2014, vil næppe helt eliminere uenigheder mellem parterne om spørgsmålene og processen i skønssagerne – selvom dette især var formålet med lovændringen.
Hverken Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, eller Voldgiftsinstituttet, har foreløbigt fastsat krav om brug af blanket ved syn og skøn, og der gælder således ikke i praksis et blanketkrav ved skønssager i regi af voldgift.
--oooOooo---
For eventuelle spørgsmål om denne artikel, entreprise eller syn og skøn kontakt venligst advokat Frederik Bue Johnsen.