Om ansvar for generende træer på kirkegård

En dom afsagt af Østre Landsret den 7. juni 2022 i anke af Næstved rets dom af 23. februar 2021, perspektiverer betingelser for idømmelse af naboeretligt ansvar for høje træer.

Naboret er et gennem mange årtier dommerskabt fænomen. Hegnsloven gælder kun hvad der foregår på selve skellinjen. Hvad der derimod foregår inde på folks egen grund er som udgangspunkt ikke noget, andre folk skal eller kan blande sig i. Med mindre disse aktiviteter overskrider den ”Naboretlige tålegrænse”, som tidligere er beskrevet i bl.a. artiklen Den naboretlige tålegrænse.

Den aktuelle sag fra Næstved angik et mellemværende mellem en nabo, A, og det lokale menighedsråd, B, idet A blev generet af høje træer på en del af kirkegården, som havde skel til den generede nabo.

Landsretten henviste til en af de senere domme om emnet, nemlig Højesterets dom af 16. januar 2018 (omtalt i ovennævnte artikel) og udtalte, at en ejer af en fast ejendom efter almindelige naboretlige regler kan tilpligtes at fjerne varige naboulemper, i det omfang ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den samfundsmæssige udvikling på det ulempeforvoldende område. Hvad en nabo må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter. Ved denne vurdering må der tillige tages hensyn til en eventuel offentligretlig regulering af den ulempeforvoldende virksomhed, jf. herved også Højesterets dom i UfR 2009.2680 (ikke erstatning for gener fra en vindmøllepark).

I sagen om træerne på kirkegården måtte det på den ene side tillægges betydning, at A på sin ejendom oplevede tiltagende og betydelige gener som følge af skyggevirkning og nedfald fra de høje træer på kirkegården, og at der var tale om gener, som normalt ville overstige tålegrænsen i et villaområde. På den anden side måtte det tillægges betydning, at de omhandlede træer udgjorde centrale elementer i et særligt anlæg på kirkegården med den særlige ”kirkelige og kulturelle betydning”, som et sådant anlæg havde. Det måtte herudover tillægges betydning, at kirkegården var anlagt som en lund, hvor træerne indgik i et samspil med kirken og den øvrige del af kirkegården samt at kirkegårde generelt har en vigtig samfundsmæssig betydning. Endelig måtte det tillægges betydning, at det omhandlede gravanlæg med to bøgetræer og ca. 20 egetræer var anlagt i slutningen af 1960’erne. På det tidspunkt, da egetræerne blev plantet, stod på området de to bøgetræer, der da var ca. 30 år gamle.

Området var således beplantet og havde været i brug som kirkegård i ca. 30 år, da A i 1997 erhvervede naboejendommen øst for kirkegården. Uanset at nyere retspraksis ellers ikke har tillagt det afgørende betydning, at generne – eller kimen hertil - ”var til stede” allerede da den generede nabo flyttede ind, og uanset at de generne fra de omhandlede træer var betydelige, fandt landsretten efter en samlet afvejning, at A måtte tåle de gener, som naboskabet til kirkegården var forbundet med, og som hun måtte have været bekendt med eller havde kunnet forudse, da hun købte sin ejendom. Landsretten frifandt derfor menighedsrådet og træerne kunne blive stående.

Dommen er interessant, idet den som nævnt berører og præciserer elementet om ”påregnelighed”, og dermed huskøbers egen pligt til at undersøge eksisterende og potentielle gener. Og dommen antyder også, at hvis genernes udgangspunkt er omfattet af offentligretlig regulering, synes tærsklen for at på dom for erstatning m.m. at være noget højere end ellers. Over for dette står imidlertid flere domme, hvor husejere har fået erstatning for gener fra lovligt opførte byggerier, der imidlertid var så dominerende, at de medførte betydelige tab i handelsværdier på naboejendommene, hvis ejere derfor fik medhold i tilsvarende erstatningskrav.

Tilbage står, at der i hver enkelt sag – jf. Højesterets grundsætning om den naboretlige tålegrænse – i hver enkelt sag skal foretages en helt konkret rimelighedsvurdering af genebilledet i forhold til naboers krav om fysisk lovliggørelse og/eller erstatning.

---oo0oo---

For bistand i sager vedrørende naboretlige gener kontakt da gerne advokat Nicolai Platzer Funder.

Seneste artikler

Tvangsauktion over fast ejendom

af advokat Bent-Ove Feldung

Antallet af tvangsauktioner er stigende, og en række henvendelser til vort kontor, som også beskæftiger sig med tvangsauktioner over fast ejendom, har…

International arv og bobehandling

af advokat Bent-Ove Feldung

Denne artikel er et forsøg på at sammenfatte de erfaringer, undertegnede har gjort og har opnået kendskab til i forbindelse med bobehandling og…

Dødsbobehandling, herunder bobestyrerbehandling, testamenter og arv

af advokat Bent-Ove Feldung

I artiklen gennemgås en række basale forhold om behandling af et dødsbo (bobestyrer, testamente og arv) og de juridiske problemstillinger og…

De nye regler om konkurskarantæne

af advokat Bjørn Wittrup

De nye regler om konkurskarantæne træder i kraft den 1. juli 2024 og gælder for konkursboer, hvor der afsiges konkursdekret efter den dato.

Foreningers/udlejeres byggesager/varslingsregler/adgang til en lejlighed

af advokat Bent-Ove Feldung

Vi har lavet en manual med elleve hurtige råd til hvorledes foreninger skal forholde sig i entreprisesager

Ejendomsskader, herunder vandskader/vandforbrug/badeværelser og erstatningsansvar

af advokat Bent-Ove Feldung

Indenfor de seneste par år har jeg noteret mig et stadigt større antal henvendelser fra foreningsbestyrelser/klienter om, hvem der er ansvarlig for…

Erhvervslejeaftaler

af advokat Bent-Ove Feldung

I denne artikel beskrives de væsentlige forhold, som såvel en erhvervslejer som en erhvervsudlejer nøje bør overveje.

Ny Højesteretsdom om afslagsbeføjelsen i bolighandler

af advokat Nicolai P. Funder

Afsagt den 30. april 2024 om mangler ved et badeværelse i en ejerlejlighed indeholder et vigtigt bidrag til retspraksis. Dommen refereres i artiklen.