Brug af afdødes NemID til egen fordel - ansvar, bevisbyrde

For godt 2 år siden afsagde Vestre Landsret en dom i en sag om (mis)brug af en andens persons NemID. Dommen giver stof til eftertanke.

Sagen handlede forenklet fortalt om, at en bror (B) til en afdød (A) i de seneste 5 år før As død havde brugt As NemID. I den forbindelse havde B bl.a. overført ca. 3 mio. kr. til sig selv og sine 2 andre søskende samt disses afkom. Det hører med til beskrivelsen, at A ikke havde oprettet testamente, men at han havde 2 børnebørn  (børnebørnenes mor var død) som han i øvrigt aldrig havde set, men som var de eneste 2 retmæssige arvinger i boet. As bo anlagde sag mod de 3 søskende samt de af deres børn og børnebørn mv., der havde modtaget pengebeløb via Bs hævninger. Som de fleste nok ved, er der meget strenge regler, der forbyder, at man bruger en andens NemID – selvom man har fuldmagt fra indehaveren til brugen.

A var ikke dement eller lignende. Han var det seneste år inden han døde  temmelig fysisk svækket. A havde ikke EDB-forstand, og havde derfor bedt B om at stå for det praktiske i den forbindelse. Der var ikke noget, der tydede på, at A på nogen måde havde accepteret de mange overførsler.

Landsretten fulgte i store træk begrundelsen fra byretten, og skrev i sin dom, at det var Bs bevisbyrde, at godtgøre/dokumentere, at de hævninger han foretog var sket med As accept. Den bevisbyrde kunne B ikke løfte, og han blev derfor dømt til at betale de mange  penge til dødsboet med henblik på fordeling mellem afdødes 2 børnebørn.

De 3 søskendes børn og børnebørn, der havde modtaget penge (alle beløb var fra ca. 40.000 kr. og opefter) blev af retten anset for at have været i det vi kalder for ond tro – de burde have vidst, at det der foregik ikke var lovligt – og de blev derfor dømt til direkte til dødsboet at betale de beløb de havde modtaget, hvis B ikke selv kunne betale de ca. 3 mio. kr. som han havde hævet.

Vær forsigtig!

I den sag jeg har beskrevet, var Bs opførsel ikke ordentlig, og det kom ham i væsentlig grad til skade. Men  udgangspunktet er, at ingen af os må bruge en andens NemID/MIT ID. Og det er i sig selv et dårligt udgangspunk, hvis  man alligevel har gjort det – selvom man måske har fået lov. Man bør derfor i enhver situation, hvor man hjælper en ældre svagelig med at foretage betalinger med NemID, være meget opmærksom på, at man kan blive udsat for på et senere tidspunkt (når den ældre er død) at skulle dokumentere, hvad pengene er brugt til. En sådan dokumentation skal man være klar til at vise, så man ikke risikerer at blive beskyldt for at have begunstiget sig selv.

Man skal som nævnt passe  meget på, og man bør ikke bruge en andens NemID. Men jeg ved fra en praktiske verden, at det sker igen og igen, og det kan i den konkrete situation være praktisk og nemt og efter konkret aftale med indehaveren af NemID. Men der kan som sagt komme en dag, hvor man som den hjælpsomme søn eller datter af sine søskende bliver bedt om at dokumentere, hvad alle hævningerne er blevet brugt til – fordi indehaveren ikke på det pågældende tidspunkt var ude af stand til selv at håndtere sit NemID.

Overvej derfor at oprette fremtidsfuldmagt mens du – og dine omgivelser - kan det!

---oo0oo---

For bistand i sager på dette område kontakt da gerne advokat Jens H. Elmerkjær.

Seneste artikler

Dødsbobehandling, herunder bobestyrerbehandling, testamenter og arv

af advokat Bent-Ove Feldung

I artiklen gennemgås en række basale forhold om behandling af et dødsbo (bobestyrer, testamente og arv) og de juridiske problemstillinger og...

Støjsager/byggesager/ulempesager/varslingsregler

af advokat Bent-Ove Feldung

Baseret på mange års erfaring med de mange reklamationer, der såvel i udlejningsejendomme som foreningsejendomme kan være vedrørende støj, lugt og...

International arv og bobehandling

af advokat Bent-Ove Feldung

Denne artikel er et forsøg på at sammenfatte de erfaringer, undertegnede har gjort og har opnået kendskab til i forbindelse med bobehandling og...

Når landsretten afviser at behandle en ankesag

af advokat Nicolai P. Funder

Sager afgjort af byretten kan i Danmark normalt ankes til landsretten, ligesom landsretternes afgørelser normalt kan ankes til Højesteret. Dette...

Ejendomsskader, herunder vandskader/vandforbrug/badeværelser og erstatningsansvar

af advokat Bent-Ove Feldung

Indenfor de seneste par år har jeg noteret mig et stadigt større antal henvendelser fra foreningsbestyrelser/klienter om, hvem der er ansvarlig for...

Sælgers ansvar ved ”indbygning” af det solgte

af advokat Jens H. Elmerkjær

Østre Landsret afsagde i februar 2023 en dom, der nærmere har beskrevet rækkevidden af en løsøresælgers ansvar på grund af mangler ved det solgte. En...

Vindmøller, solcelleanlæg og deres naboer

af advokat Jens H. Elmerkjær

Reglerne om fremme af vedvarende energi findes i loven af samme navn. Det er en lovgivning, der er blevet ændret mange gange siden loven blev vedtaget...

Omstødelse i konkurs

af advokat Bjørn Wittrup

Artiklen forklarer hvad omstødelse er og hvad man skal gøre, hvis man bliver mødt med et om-stødelseskrav fra en kurator.