Omstødelse i konkurs

Artiklen forklarer hvad omstødelse er og hvad man skal gøre, hvis man bliver mødt med et omstødelseskrav fra en kurator.

Omstødelse betyder, at kurator i konkursboet vil have en ydelse eller et pengebeløb tilbage, som det nu konkursramte selskab eller den personlige fallent har betalt før konkursen.

Konkursen tillægges på den måde tilbagevirkende kraft, idet synspunktet er, at ydelsen eller pengebeløbet skal tilbage i konkursboet, så det kommer alle kreditorer til gode og ikke kun den kreditor, der har modtaget beløbet.

Den kreditor, der skal betale beløbet tilbage kan så til gengæld anmelde det tilbagebetalte beløb i konkursboet som simpelt krav, men ofte giver konkursboet ingen eller kun en meget ringe dividende, så reelt har denne anmeldelsesret typisk ingen værdi.

Jamen, hvordan afgør kurator, hvilke beløb han kan kræve tilbagebetalt af modtageren, idet man skal forstå, at de beløb der kræves tilbage som regel er betalinger for en leveret ydelse som har udmøntet sig i, at der er udstedt en faktura til selskabet, som er blevet betalt på helt sædvanlig måde, men som kurator nu pludselig kræver tilbagebetalt til konkursboet.

Hovedreglen er, at hvis betalingen har fremtrådt som ordinær, så kan den ikke omstødes.

Endvidere gælder, at jo tættere betalingen ligger på fristdagen/konkursen, jo større er sandsynligheden for, at der kan ske omstødelse uden at der er tale om nogen automatik.

Endelig gælder, at det er lettere at omstøde overfor en kreditor, der er bekendt med skyldnerens insolvens end en, der ikke har kendskab til skyldnerens insolvens.

Hvad er de typiske omstødelsessituationer i praksis:

  1. Betalinger af større fakturaer før normal betalingstid.
  2. Betalinger af beløb med usædvanlige betalingsmidler. Typisk betaling med varer i stedet for betaling med kontanter.
  3. Betalinger til nærtstående, dvs til familie eller venner eller til ejere af virksomheden.
  4. Overdragelse af aktiver vederlagsfrit eller til underpris, dvs til en pris under handelsværdien, typisk af skyldnerens faste ejendom eller bil til ægtefællen eller skyldnerens børn.
  5. Omstødelse af gaver. Det kan også være gaver i form af betaling af rejser eller fester m.v. til familiemedlemmer.
  6. Omstødelse af uforholdsmæssig høj løn til direktør eller andre ansatte.
  7. Betaling af private udgifter for direktøren eller andre nærtstående, som ikke er selskabsrelevante.
  8. Afkald på falden arv ect.

Formålet med omstødelsesreglerne er at sikre, at i alle de tilfælde, hvor der er tale om dispositioner, der ikke har været sædvanlige og som er kreditorforrykkende, og som er sket typisk i den sidste tid op til konkursen, skal der ske en tilbagebetaling eller en tilbageførsel af aktivet til konkursboet. Dermed kommer aktivet alle kreditorer til gode og ikke kun den kreditor, der har modtaget beløbet muligt fordi han enten har lagt en særligt pres på skyldneren, fx  trussel om konkursbegæring eller de kreditorer som har opnået betaling grundet et særligt nært familie- eller venskabsforhold til ejeren af selskabet. 

Hvor lang tid kan kurator gå tilbage: Som hovedregel kun 3 måneder fra fristdagen, dvs den dag hvor skifteretten modtog konkursbegæringen/anmeldelsen om rekonstruktion, men i særlig tilfælde helt tilbage til 2-3 år før fristdagen.

Hvad skal man gøre, hvis man bliver mødt med et omstødelseskrav? Man bør kontakte en advokat med erfaring med insolvensret. Han kan vurdere sagen sagligt og rådgive til, om man skal betale kravet helt eller delvist eller afvise omstødelseskravet.

Man skal huske på, at det kun er er et fåtal af de betalinger, som det nu konkursramte selskab har foretaget i tiden op til konkursen, som er omstødelige.

Homann Advokater har flere advokater, der har stor erfaring med insolvensret og omstødelse, og som kan rådgive klienter herom.

Denne artikel er skrevet af advokat Bjørn Wittrup og De er velkommen til at kontakte mig for at få en vurdering af, om et omstødelseskrav skal afvises eller om der bør søges en forligsmæssig løsning.

---oo0oo---

For nærmere oplysninger kontakt gerne advokat Bjørn Wittrup.

Seneste artikler

Ejere af fritidsbolig havde ikke vundet hævd til areal under hæk

af advokat Nicolai P. Funder

I dom afsagt af Højesteret 23. juni 2023 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2023.4599) stadfæstede Højesteret erklæringen fra en skelforretning,...

Arbejder i andelslejlighed skulle anses som forbedring

af advokat Nicolai P. Funder

Højesteret har den 13. september 2023 som 3. instans afsagt dom i en principiel sag om, hvorvidt køber (A) havde betalt overpris for andelen.

Retssager – Vælg fast track og undgå de langetider

af advokat Bjørn Wittrup

Artiklen forklarer kort om muligheden for at få afgjort tvister ved en fast track ordning, som sker ved at vælge reglerne om isoleret bevisoptagelse...

Foreningers/udlejeres byggesager/varslingsregler/adgang til en lejlighed

af advokat Bent-Ove Feldung

Vi har lavet en manual med elleve hurtige råd til hvorledes foreninger skal forholde sig i entreprisesager

International arv og bobehandling

af advokat Bent-Ove Feldung

Denne artikel er et forsøg på at sammenfatte de erfaringer, undertegnede har gjort og har opnået kendskab til i forbindelse med bobehandling og...

Anmeldelse af fordringer og forespørgsler i dødsboer

af advokat Bent-Ove Feldung

Fra den 15. november 2022 - og forudsat dødsfaldet er sket efter den 15. november 2022 - vil det ikke længere være muligt at anmelde fordringer i...

Eksklusion/Tvangssalg af andelsboliger

af advokat Bent-Ove Feldung

Eksklusion anvendes inden for foreningsretten som sanktion i et tilfælde, hvor et medlem har misligholdt sine betalingsforpligtelser over for...

Dødsbobehandling, herunder bobestyrerbehandling, testamenter og arv

af advokat Bent-Ove Feldung

I artiklen gennemgås en række basale forhold om behandling af et dødsbo (bobestyrer, testamente og arv) og de juridiske problemstillinger og...