Hvad betyder Brexit for danske virksomheder – og hvordan forbereder man sig på det?

Brexit er en proces, der forventes at føre til, at Storbritannien og måske også Gibraltar træder ud af EU i 2019 eller senere. Baggrunden er folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemskab den 23. juni 2016, hvor et smalt flertal stemte for at forlade EU. Brexit er dagligt et emne på engelske advokatkontorer. Det ved vi her hos HOMANN Advokater fra pålidelig kilde, nemlig vores engelske partner i advokatkæden JCA International Lawyers, advokatfirmaet Peachey & Co. LLP. Herfra lyder det, at de fleste lovområder vil blive berørt i et eller andet omfang, herunder intellektuel ejendomsret (IP), finansiel databeskyttelse, beskæftigelse, force majeure klausuler, lovvalg og jurisdiktion samt håndhævelse, blot for at nævnte nogle få eksempler. Tilstedeværelsen af Brexit kan potentielt danne grundlag for en force majeure-begivenhed. Dermed kan Brexit komme til at påvirke den kommercielle handel, der ligger til grund for kontrakten, som man indgår med sine partnere i udlandet. For eksempel grænseoverskridende handelsrelationer, der er følsomme over for valutakursudsving eller lignende. Hvor det er relevant, bør parterne derfor overveje, hvordan kontrakten kan blive påvirket af Storbritanniens afgang fra EU, hvilket ikke er en simpel opgave, når formen for Storbritanniens fremtidige forhold til EU endnu ikke er kendt. Det bør i den forbindelse overvejes, om en Brexit-relateret begivenhed vil kunne annullere en aftale fuldstændig. Dette kræver, at parterne først definerer den Brexitrelaterede udløsningsbegivenhed (i sig selv en kompleks opgave) og angiver, hvilke konsekvenser der ville hidrøre fra denne. I mangel af klausuler i kontrakter, som specifikt omtaler Brexit, eller en rimelig analog begivenhed (hvad det så end kunne være), vil man efter almindelig kontraktfortolkning – i Storbritannien, jf. Peachey 6 Co – nok komme frem til, at en almindelig force majeureklausul sandsynligvis ikke udløses af Brexit. Dette skyldes den angelsaksiske retstradition, hvor kontrakter er meget lange men til gængæld forventes at være udtømmende. Om en almindelig force majeure klausul vil blive udløst, afhænger som altid af den præcise udformning af bestemmelsen og anvendelsen af reglerne for kontraktfortolkning. Henvisninger til en ”regeringspålagt ændring” kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt, men inddragelse i kontrakten af en specifikt defineret Brexit-relateret udløsningsbegivenhed vil være at foretrække. Mange virksomheder bør formentlig gå egne forretningsbetingelser efter i sømmene for at se, om man i tilstrækkeligt omfang har taget højde for situationer, som den der nu foreligger i forbindelse med Brexit. HOMANN kan selv eller ved inddragelse af vores engelske partner bistå med sådanne opgaver.

--ooOoo--

Kontakt gerne advokat Nicolai Platzer Funder i relation til artiklens indhold.

Seneste artikler

Studentens besøg i Retten

af Olivia Falsø

Hos Homann Advokater har vi altid en piccoline et års tid af gangen, som typisk er en student, der har et sabbatår, inden han/hun skal læse videre…

Artikel om omstødelse i konkurs

af advokat Bjørn Wittrup

Der er kommet en ny spændende landsretsdom om omstødelse i konkurs. I dommen blev sagsøgte frifundet for boets omstødelseskrav. Dommen giver anledning…

International arv og bobehandling

af advokat Bent-Ove Feldung

Denne artikel er et forsøg på at sammenfatte de erfaringer, undertegnede har gjort og har opnået kendskab til i forbindelse med bobehandling og…

Elleve hurtige råd før du køber hus, sommerhus eller ejerlejlighed

af advokat Bent-Ove Feldung

Vi har lavet en manual med ti hurtige råd før du køber hus, sommerhus eller ejerlejlighed

Fokus på koncernklinikker

af advokat Nicolai P. Funder

I den seneste tid har der været stort mediefokus på såkaldte ”koncernklinikker”. Homann Advokater rådgiver læger om nedsættelse i egen praksis i…

Når landsretten afviser at behandle en ankesag

af advokat Nicolai P. Funder

Sager afgjort af byretten kan i Danmark normalt ankes til landsretten, ligesom landsretternes afgørelser normalt kan ankes til Højesteret. Dette…

Tvangsauktion over fast ejendom

af advokat Bent-Ove Feldung

Antallet af tvangsauktioner er stigende, og en række henvendelser til vort kontor, som også beskæftiger sig med tvangsauktioner over fast ejendom, har…

Ejendomsskader, herunder vandskader/vandforbrug/badeværelser og erstatningsansvar

af advokat Bent-Ove Feldung

Indenfor de seneste par år har jeg noteret mig et stadigt større antal henvendelser fra foreningsbestyrelser/klienter om, hvem der er ansvarlig for…