I dom afsagt af Højesteret 23. juni 2023 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2023.4599) stadfæstede Højesteret erklæringen fra en skelforretning, hvori landinspektøren bekræftede det matrikulære skel som værende lig med det retlige skel.
Af og til opstår spørgsmålet om en sag henhører under det lokale hegnsyns kompetence og at sagen derfor ikke kan behandles af domstolene. Sådan en sag omhandlede Østre Landsrets kendelse af 14. juni 2023. Her bestemte Landsretten, at hegnsynets kendelse i en sag ikke afskar den ene part fra efterfølgende at indbringe en relateret sag for domstolene.
De Danske domstole har gennem mange år udviklet et begreb, der kaldes ”den naboretlige tålegrænse”. Begrebet er et udtryk for, at der er grænser for, hvad man skal tåle af gener fra sine omgivelser.
Reglerne om fremme af vedvarende energi findes i loven af samme navn. Det er en lovgivning, der er blevet ændret mange gange siden loven blev vedtaget første gang. Loven handler om forskellige indretninger til fremme af udbygning af vedvarende energi.
Spørgsmål om hævdserhvervelse dukker ofte op, når grundejere bliver uenige om, hvor skellet går mellem deres ejendomme. Et typeeksempel er, at der eksisterer et område langs med skellet med et diffust hegn
En dom afsagt af Østre Landsret den 7. juni 2022 i anke af Næstved rets dom af 23. februar 2021, perspektiverer betingelser for idømmelse af naboretligt ansvar for høje træer.
I en dom afsagt 2. december 2021 præciserede Østre Landsret forståelsen af udstykningslovens § 38, hvorefter der ikke kan ”...anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning…”.
Erhvervsministeriet har fremlagt et nyt forslag til landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Der er fra ministeriet udtrykt forventning om, at planen vil understøtte vækst og jobpotentiale i de kystnære områder i Danmark.
Hvis man som ejer af fast ejendom bliver uenig med naboen, en offentlig myndighed eller andre om den nærmere afgrænsning af ejendommen, kan man efter reglerne i udstykningsloven få fastlagt skellets placering ved en såkaldt skelforretning.
Artiklen rejser spørgsmålet om, hvor lidt eller hvor meget der skal til, for at man kan ekspropriere privat ejendom – i dette tilfælde var der tale om 15 potentielle brugere til en fodboldbane.
Artiklen beskriver en konkret, aktuel sag fra Silkeborg Kommune, hvor teknik- og miljøudvalget besluttede at et luksusbageri skulle ændre i deres arbejdsgange for at reducere støjudledning – i modsætning til hvad forvaltningen havde indstillet.
Den 1. juni 2017 vedtog et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet den ventede ændring af Planloven, Naturbeskyttelsesloven og Lov om aktindsigt i miljøoplysninger (LOV nr. 668 af 08/06/2017). Loven trådte i kraft den 15. juni 2017.
I en artikel bragt i dagbladet BT den 23. maj 2017 under overskriften "Mine naboer har hugget 7 år af mit liv” omtales en sag om overtrædelse af en lokalplan, som nu har med-ført at grundejeren ”G” nu skal 14 dage i fængsel.
I april 2016 blev der taget hul på fornyelse af Fingerplanen, der siden 1947 har været den overordnede ramme, som den fysiske planlægning og udvikling i hovedstadsområdet har været reguleret efter.
Det har i snart mange år været et hovedbrud for teoretikere såvel som praktikere hvordan man rent juridisk kan komme etablering af såkaldte rockerborge til livs.
Vestre Landsret traf den 31. marts 2016 afgørelse i en ankesag angående en lodsejers overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 3, idet et vandhul (eller ”naturlig sø”) blev fyldt op med overskydende jord fra et byggearbejde.
Ifølge udstykningslovens § 38 kan der ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, før en skelforretning er afholdt. Højesteret har nu indskærpet, at dette ikke altid er tilfældet.
I mange gamle villahaver ligger der nedgravet en eller flere olietanke i jorden. Olietanke som i mange tilfælde er taget ud af brug i forbindelse med overgang til naturgas eller fjernvarme.
Efter et par nylige afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet står det klart, at det kan være ganske kompliceret at få gennemført et krav om ophør med anvendelse af en ejendom som ”rockerborg”.
Ifølge et udkast til afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet af 4. juni 2014 vil nævnet ophæve Københavns Kommunes afgørelser om støjende aftenarbejde på metrobyggepladserne ved Marmorkirken og Københavns Hovedbanegård. For byggepladsen ved Hovedbanegårdens vedkommende gælder ophævelsen også støjende arbejde om lørdagen i dagtimerne.
Natur- og Miljøklagenævnet har 21. januar 2013 afsagt kendelse i en sag, der angik en grundejers fældning/beskæring af flere træer på sin egen ejendom på Veksø Bygade, herunder et historisk egetræ fra 1915, kaldet ”Kvindeegen”, der blev plantet i anledning af, at kvinder fik stemmeret.
Det synes at være en udbredt opfattelse hos mange, at man de fleste steder i landet har lempet praksis for beboelse af sommerhuse, således at man i vidt omfang kan anvende dem hele året, idet kommunen vender det blinde øje til eller uden videre giver dispensationer fra forbuddet mod helårsbeboelse. Opfattelsen er fejlagtig, og dette belyses af nyere retspraksis, som også fastsætter nye takster for...
Natur- og Miljøklagenævnet traf den 5. februar 2014 med alle 10 medlemmers deltagelse en principiel afgørelse efter miljøvurderingsloven angående Metro Cityringen i Nævnets sag NMK-10-00670
Region Hovedstaden har den 4. marts 2014 offentliggjort en ny praksis angående indhentelse af oplysninger om jordforurening af ejendommen i Regionens område.
Natur – og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om supplerende undersøgelse af jordforurening for ejendom. Omkostningen blev tillagt dødsboet efter den tidligere ejer af ejendommen, da han ved uforsvarlig adfærd havde forårsaget forureningen.
Den 12. september 2013 traf Natur – og Miljøklagenævnet afgørelse om ophævelse af Ringsted Kommunes ekspropriationsbeslutning på bagrund af klage indgivet af advokat Nicolai Platzer Funder. Alle nævnets 10 medlemmer tog del i afgørelsen.
En dom, afsagt af Retten i Lyngby 31. oktober 2011, understreger den generelle retspraksis i nabosager, hvorefter en grundejer ikke skal acceptere generende løvfald m.v. fra naboens træer, hvis grene rager ind over skellet.
