Handel med lægepraksis

Artiklen omtaler de overvejelser, man som læge bør gøre sig, når man står overfor en praksishandel. Herunder bl.a. beregning af goodwill og pris herfor, personaleforhold samt skattemæssige forhold. Artiklen er anvendelig ved såvel overdragelse af almen praksis som speciallægepraksis.

1. Reglerne om praksisoverdragelse

Overdragelse af lægepraksis er i princippet en virksomhedsoverdragelse som så mange andre. Der er tale om overdragelse af en igangværende forretning med de karakteristika, som en virksomhed nu har. Der er nogle fysiske lokaliteter, noget inventar, nogle løbende aftaleforhold og – navnlig – en kundegruppe (goodwill), der skal defineres, prissættes og overdrages.

Praksisoverdragelser har på den måde med mange juridiske specialdiscipliner at gøre. Og de er også omfattet af detailregulering i de enkelte speciallægeforeningers overenskomster med Regionerne. Der er blandt andet regler for, at overdragelsesaftalen skal godkendes, herunder særligt at maksimalprisen for goodwill er overholdt (i almen praksis).

Selve overdragelsesaftalen samt en række bilag skal indsendes til godkendelse hos PLO (Praktiserende Lægers Organisation) eller FAS (Foreningen Af Speciallæger) forud for overtagelsen.

Da praksisoverdragelser ikke blot er komplekse men også kræver kendskab til specialregulering, er det sædvanligt, at parterne lader sig repræsentere af rådgivere under processen.

Almindeligvis vil udarbejdelse af selve overdragelsesaftalen samt diverse allonger vedrørende fx lejeaftale og/eller interessentskabskontrakt forestås af en af parternes advokat, mens revisor udarbejder opgørelse af maksimalpris for goodwill og i øvrigt bistår parterne med oplysninger om praksis’ økonomi. For køber er det endvidere sædvanligt at have revisor med på råd, når der skal udarbejdes budget og indsendes låneansøgning til købet.

2. Nedsættelsesmåder

Almindeligvis sker nedsættelse ved at køber erhverver en ledig eksisterende praksis i form af en solopraksis, en kapacitet i en samarbejdspraksis eller andel af en kompagniskabspraksis.

Samarbejdsudvalget kan endvidere give tilladelse til etablering af delepraksis, hvorved forstås at (1) læger, der ønsker aflastning, optager en kompagnon, (2) to eller flere læger erhverver en praksis/kapacitet sammen, eller (3) læger, der ønsker aflastning, ansætter en amanuensis med henblik på kompagniskab. Kendetegnende for alle former for delepraksis er, at én kapacitet (ydernummer) fremover deles mellem flere.

Ved overdragelse af andel i en delepraksis skal man væres særligt opmærksom på, at tilladelsen til delepraksis er personafhængig. Det betyder, at det oftest vil være et vilkår for tilladelse til delepraksis, at en personudskiftning automatisk medfører bortfald af tilladelsen, hvorfor der ved enhver praksisoverdragelse i delepraksis må tages forbehold for, at der meddeles fornyet tilladelse. Her vil der være afgørende, om praksis har holdt et passende antal patienter samt om de personlige årsager, som oprindeligt begrundede delepraksisansøgningen, fortsat er til stede.

3. Goodwill

Langt det største beløb, der skal betales for en lægepraksis, er prisen for goodwill. Goodwill kan defineres som forventningen til virksomhedens fremtidige indtjeningsevne, og er i realiteten lig med antallet af tilmeldte patienter og den hyppighed, hvormed de har besøgt lægen og det antal ydelser, som har været afregnet. Der gælder for almen praksis som nævnt et maksimum for prisen for goodwill på 136% af den gennemsnitlige, årlige omsætning.

Særligt attraktive praksisser eller praksisandele kan undertiden sælges til maksimal goodwill. Mens det ofte er tilfældet for speciallægepraksisser, ses det sjældent i almen praksis. Under alle omstændigheder er det ved prissætningen vigtigt at finde ud af, hvad den gennemsnitlige goodwill kan opgøres til. Og her er det selvsagt afgørende at vurdere, om opgørelsen, som typisk udarbejdes af sælgers revisor, har medtaget de korrekte faktorer.

4. Finansiering – herunder deponering og betaling

Som lånemarkedet har været i de senere år, har det ikke været vanskeligt at finansiere køb af lægepraksis. Det er således sædvanligt, at långivende bank – om noget - alene vil stille krav om sikkerhedsstillelse i form af transport i en livsforsikringssum. Lån til praksiskøb afdrages typisk over 7-10 år. Der har traditionelt set været et par eller en håndfuld specialiserede pengeinstitutter indenfor finansiering af praksiskøb, hvor Lægernes Pensionsbank og Ringkjøbing landbobank har haft en stor markedsandel. På det seneste er imidlertid også andre banker begyndt at arbejde på området, herunder fx Jyske Bank. Der er med andre ord kommet mere konkurrence på markedet, og dette ses i praksis at betyde bedre vilkår for kunderne.

5. § 93-statistikken

Én gang om året udsender sygesikringen i hver region en statistik til lægerne, hvoraf fremgår en række detaljerede oplysninger om sygesikringens udgifter til praksis. Statistikken indeholder en oversigt over udgifterne sammenlignet med gennemsnittet i praksisområdet og i hele regionen. Det er derfor vigtigt at undersøge § 93-statistikken for at få et indtryk af, hvor praksis ligger med hensyn til grundydelserne i forhold til andre praksis i området og i regionen. Ligger praksis under gennemsnittet, vil der være potentiale for en køber til at oparbejde en bedre forretning og dermed forrente købesummen hurtigere end ellers.

6. Driftsmidler

Der hører naturligvis en række driftsmidler (inventar m.m.) med til praksis, som der sædvanligvis også skal fastsættes en pris for. Det er god skik at der udfærdiges en egentlig liste over det medfølgende inventar, så de medfølgende aktiver er individualiseret så præcist som praktisk muligt. Køber kan herudfra selv lade en sagkyndig vurdere driftsmidlerne, hvis sælger ikke har fremlagt sådan en vurdering. Vurdering kan undlades, hvis den krævede pris er under et vist maksimum, som løbende fastsættes (for almen praksis pt. 80.000 kr.).

Værdiansættelse er vigtig for vurdering af købesummen idet der ikke må aftales en pris, der overstiger værdien i handel og vandel. Men det er også vigtigt for køber af skattemæssige årsager. Alt efter den indgangsværdi, inventaret har ved overdrageslen, er det muligt at foretage regnskabsmæssig straks-afskrivning, og dermed spare skat i år 1 svarende til det ”tab”, som afskrivningen udgør i regnskabet. Dermed får den nyetablerede læge alt andet en bedre likviditet i opstartsfasen; dette vil en kyndig revisor kunne give værdifuld rådgivning om.

7. Lokaler til praksisdrift

Praksis kan enten drives fra lejede lokaler, andelslejlighed eller fast ejendom (ejerlejlighed eller villa).
Flere generelle forhold er væsentlige at være opmærksom på. Skal der ske betydelig ombygning af eksisterende lokaler, fordrer overenskomsten bl.a. som en potentielt omkostningstung regel, at lokalerne samtidig gøres anvendelige for handicappede/gangbesværede, hvilket typisk vil sige niveaufri adgang udefra m.m..

Drives praksis fra lejede lokaler er der visse forhold, som det er helt afgørende at vurdere: Er der afståelsesret til lokalerne (har sælger overhovedet ret til at indsætte nye lejere i sit sted og under hvilke vilkår?). Har udlejer givet uopsigelighed til lejer (således at man som lejer er sikret mod at skulle rykke ud af lokalerne ”før tid”)? Og hvordan forholder det sig med lejens størrelse og muligheden/risikoen for ændringer i lejens størrelse fremadrettet?

Der er ikke fri opsigelsesadgang i erhvervslejemål. Udlejer kan altså ikke uden videre opsige lejer, heller ikke med aftalt varsel. Men det vil alligevel være hensigtsmæssigt, om lejekontrakten er uopsigelig fra udlejers side i en periode. Dette gælder især i situationer, hvor udlejer kan tænkes at ville opsige lejeren med henblik på selv at benytte det lejede, da lovgivningen her giver mulighed for opsigelse. Uopsigeligheden medfører, at udlejer er afskåret fra at opsige lejeren, bortset fra misligholdelsessituationer som fx manglende betaling af husleje (hvor der ikke sker opsigelse – men ophævelse af lejemålet grundet misligholdelse).

Et af de væsentligste vilkår, der skal være uændret ved afståelsen er lejens størrelse. Hvis der er gået mindst fire år fra det tidspunkt, hvor lejen sidst er reguleret i henhold til markedslejen (ikke med skatter og afgifter eller i henhold til en aftalt regulering, eksempelvis procentregulering) kan udlejer varsle en lejeforhøjelse, og lejeren kan også varsle en lejenedsættelse. Det afgørende kriterium er, at lejen skal svare til ”markedslejen”. Ved en sag om lejeforhøjelse er det udlejeren der skal dokumentere, at den aktuelle leje er væsentligt lavere end markedslejen. Er det lejeren der har varslet en lejenedsættelse, er det lejeren, der skal dokumentere, at den aktuelle leje er højere end markedslejen. Vil den anden part ikke acceptere reguleringen, skal der anlægges en retssag fir at varslingen bibeholdes.

8. Personaleforhold

I medfør af Virksomhedsoverdragelsesloven overtager køber af en virksomhed som udgangspunkt alle forpligtelser overfor ansat personale. Selvom køber ikke ønsker at overtage de pågældende medarbejdere, kan sælger ikke blot opsige personalet forud for overdragelsen. Dette skyldes, at salg af virksomheden ikke kan anses som ”rimelige begrundelse” for en afskedigelse af personale, hvorfor funktionærerne vil kunne kræve godtgørelse for usaglig afskedigelse.

I tre situationer vil der imidlertid alligevel kunne ske afskedigelse: Dette gælder når der foreligger (1) økonomiske, (2) tekniske eller (3) organisatoriske årsager, der samtidig medfører beskæftigelsesmæssige ændringer. Adgangen til afskedigelse efter disse bestemmelser er dog meget snæver. Og i praksis må evt. afskedigelse af personale enten fortages af sælger i så god tid, at det ikke kolliderer med overdragelsen – eller køber må selv påtage sig at gennemføre afskedigelsen efter overtagelsen. Man kan altid opsige personale, hvis virksomhedens forhold tilsiger det (tilpasning af omkostninger etc.)..

Som praksisejere bliver man også arbejdsgiver. Her er det fundamentalt at kende til lov om ansættelsesbeviser, hvorefter arbejdsgiveren har pligt til at underrette funktionærerne om alle vigtige informationer vedrørende ansættelsesforholdet. Oplysningerne, som er opregnet i loven,  skal gives senest én måned efter, at ansættelsesforholdet er begyndt. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, som er gældende i ansættelsen, skal dette endvidere oplyses. Arbejdsgiveren kan blive idømt en godtgørelse, såfremt et væsentligt vilkår ikke skriftligt er oplyst overfor den ansatte. Godtgørelsen vil i praksis være mellem 5.000 og 10.000 kr.

9. Skattemæssige forhold ved praksisoverdragelse

Generelt må det anbefales at rådføre sig med en skatteekspert i forbindelse med praksiskøb. Enten den advokat eller revisor, som man i forvejen er i samarbejde med, eller en person, som den pågældende kan anbefale. Skatterådgivning er i dag en særdeles specialiseret disciplin og der kan være mange penge at hente ved den rigtige rådgivning. Ikke mindst med hensyn til de afskrivningsmuligheder, der konkret er i forbindelse med praksisdrift. Herunder afskrivning på den købte goodwill og straks-afskrivning af småaktiver.

Henvisning til den rette revisor allerede ved købet vil ofte være anbefalelsesværdigt. Også selvom man køber sig ind i en eksisterende kompagniskabspraksis, som allerede har revisor tilknyttet. Dels fordi man bør have sin egen revisor til at kontrollere den af praksis’ revisor opstillede goodwillberegning. Men også fordi det altid kan være sundt med en kontrol af, om måden klinikkens økonomi drives på – og som måske ikke har været set efter i sømmene i mange år – stadig er optimal.

10. De nødvendige kontrakter

Der skal udarbejdes en ”overdragelsesaftale”, som indeholder alle vilkår for handlen. Denne kontrakt, som undertiden også kaldes en ”købekontrakt” bør omfatte samtlige delelementer, der indgår i handlen, og som er omtalt i denne artikel. Almindeligvis indledes kontrakten med definition af den praksis, der overdrages (ydernummer eller del heraf). Herefter beskrives goodwill med opgørelse af den aftale pris. Overtaget inventar beskrives dernæst. Der skal videre være et afsnit, som behandler, hvordan der skal ske refusion (periodisering) af indtægter og udgifter fra før og efter overdragelsen. Således tilsikres det, at al aktivitet i praksis før overdragelsen kommer sælger til gode og vise versa – uanset at fx ydelses- og basishonorarer først kommer ind (på interessentskabets konto, hvis der er tale om kompagniskab) efterfølgende.

Tilsvarende skal man også ved køb af handel med en andel i et I/S være opmærksom på, overdragelsesdokumentet – som traditionelt set er skabt til salg af solopraksis - alene fastsætter pris for goodwill og inventar. Derfor vil der over refusionsopgørelsen normalt skulle ske fordeling af balancens øvrige aktiver og passiver mellem parterne (således at køber fx kompenseres for et træk på kassekreditten og sælger godgøres for værdi af lejede lokaler).

Endelig vil det være  sædvanligt, at der er et afsnit om parternes betingelser. For køber vil det fx normalt være hensigtsmæssigt at sikre sig med et finansieringsforbehold, som kan afløftes, når banken har givet endeligt og ubetinget lånetilsagn.

I tilknytning til overtagelse af lejemål, skal der indgås separat aftale med udlejeren om, at det nu er den nye læge, det er lejer. Dette sker ved et tillæg til lejeaftalen (allonge), som underskrives af alle parter. Det samme er tilfældet ved indtrædelse i et bestående interessentskab, hvor de øvrige interessenter også skal tiltræde optagelsen af den nye læge i fællesskabet. Dannes et interessentskab ”fra grunden” af to eller flere nyetablerede læger, skal de inden praksis købes – eller senest når materiale sendes til organisationerne – have underskrevet en I/S kontrakt, idet også denne skal godkendes.

11. Praksis som særeje

I henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger er den almindelige formueordning mellem ægtefæller formuefællesskab. Således er alt fælleseje, hvis parterne ikke har oprettet en ægtepagt. At ægtefællerne har fælleseje medfører, at hver af parterne skal afgive halvdelen af pågældendes nettoformue (boslod) til den anden i tilfælde af skilsmisse eller død. Herunder også halvdelen af en lægepraksis.

Det er med en særejeægtepagt muligt at sikre sig imod, at man på den måde skal aflevere halvdelen af virksomheden til ægtefællen ved skilsmisse. Hvis praksis drives i kompagniskab vil det endda ofte være et krav I/S kontrakten, at alle interessenter har tegnet en sådant ægtepagt. Ingen ønsker at drive forretning med nogen, som at på økonomisk gyngende grund.

Som et tillægsvilkår i en ægtepagt er det også muligt at parterne aftaler ligedeling af pensioner ved eventuel skilsmisse. Hovedreglen i lovgivningen om pensioner ved skilsmisse er, at hver part ved beholder egne pensionsordninger intakt også efter bodelingen; modsat tidligere, hvor pensionsordninger – alt efter type - indgik i delingen af fællesboet.

--oooOooo---

For yderligere rådgivning om praksissalg i almindelighed, kontakt venligst <link _top nicolai platzer>advokat Nicolai Platzer Funder.