Ansvar for og ejerskab af materialer leveret på byggepladsen

Hvis ansvar er det at sikre materialer på byggepladsen, og hvis risiko er det, hvis der sker tyveri af byggematerialer? Og hvad sker der med materialerne, hvis entreprenøren går konkurs? I forbindelse med ny-, om- eller tilbygninger vil der sædvanligvis blive leveret materialer, der i kortere eller længere tid opbevares på grunden. Som regel vil materialerne blive indkøbt af den antagne entreprenør, men ofte vil bygherren også selv have indkøbt materialer til brug for entreprenøren, der ligeledes opbevares på grunden. Der kan sommetider opstå tvivl om præcis, hvem der bærer ansvaret for bortkomst eller ødelæggelse af sådanne materialer, hvilket også skyldes, at udbydere af de såkaldte all-risk entrepriseforsikringer til bygherrer ofte reklamerer med, at forsikringerne også dækker tyveri fra byggepladsen. Betyder det, at det er bygherrens eget ansvar at forsikre materialerne, eller ved indhegning eller lignende at sikre materialerne mod tyveri? Normalt vil svaret dog være nej. Entreprenøren bærer således normalt både ansvaret for selve byggeriet frem til afleveringen, men også for de materialer, der er leveret på byggepladsen - både dem, entreprenøren selv har indkøbt, men også dem entreprenøren har modtaget af bygherren til brug for byggeriet.

Hvem har ansvaret for byggematerialer ved tyveri og hærværk?

Hvis der antages en eller flere entreprenører til at stå for arbejdet, vil kontrakterne med disse ofte blive indgået i henhold til standardvilkårene AB 92 eller AB-Forbruger, dvs. på en aftaleblanket, der rummer en henvisning til ét af de to regelsæt. I begge disse standardvilkår gælder, at det er entreprenørens ansvar at levere alle materialer, der er nødvendige for færdiggørelse af det byggeri, som kontrakten omfatter. Ligeledes er det entreprenørens ansvar, hvis materialer (eller dele af byggeriet) hændeligt ødelægges eller bortkommer, inden byggeriet er afleveret til bygherren. Dette gælder også for de materialer, der er leveret af bygherren, når disse er modtaget af entreprenøren (AB 92 § 12, stk. 1 og AB-Forbruger § 22, stk. 1). Selvom aftalen er indgået uden henvisning til ovennævnte standardvilkår, er udgangspunktet efter gældende ret det samme: Det er entreprenørens eget ansvar at levere byggeriet i henhold til kontrakten, dvs. inklusive materialer. Det indebærer, at tyveri fra eller hærværk på byggepladsen som udgangspunkt er bygherren uvedkommende  medmindre naturligvis bygherren selv, eksempelvis ved skødesløshed, bærer et (med)ansvar for selve tyveriet. Reglerne i AB 92 og AB-Forbruger vil kunne fraviges ved en konkret aftale mellem parterne - men det vil være meget usædvanligt ved aftale at pålægge bygherren ansvaret for leverede materialer. Hvis der er leveret materialer til arbejder, der ikke er omfattet af kontrakten med entreprenøren, eksempelvis fordi disse arbejde rudføres af bygherren som selvbyggeri, bærer entreprenøren dog ikke ansvaret herfor. Selvom der evt. er tale om materialer leveret af entreprenøren, er disse materialer bygherrens ansvar, når de er modtaget af bygherren.

Hvornår bør der tegnes all-risk forsikring?

At det er entreprenøren, der bærer ansvaret for materialer, der er leveret til byggepladsen, betyder dog ikke, at det altid er ligegyldigt for bygherren at tegne en all-risk forsikring - herunder en forsikring, der dækker tyveri fra eller hærværk på byggepladsen. Hvis der skal leveres materialer af stor værdi på pladsen, og hvis der er tale om en mindre robust entreprenør, som ikke selv er forsikret mod tyveri og hærværk, kan det være nødvendigt for bygherren selv at afdække denne risiko via en all-risk forsikring. Såfremt bygherren betaler forsikringen kan og bør det indgå i kontrakten med entreprenøren, at bygherren bærer forsikringsansvaret, men at entreprenøren i tilfælde af skade dækker en evt. selvrisiko. Der kan herudover være andre grunde for bygherren til at tegne en all-risk forsikring, eksempelvis:

• hvis en del af arbejdet udføres af bygherren som selvbyggeri,
• hvis arbejdet rummer en særlig risiko for skader på den eksisterende bygning eller skader på nærliggende bebyggelse (eksempelvis udgravningsskader), eller
• hvis der er mange aktører involveret, og der er en risiko for vanskeligheder med at placere ansvaret for eventuelle fejl.

Beslutningen om tegning af en all-risk forsikring bør dog altid være genstand for en konkret afvejning, og beslutning herom bør træffes inden der indhentes tilbud fra entreprenøren. En all-risk forsikring tegnet og betalt af bygherren reducerer nemlig entreprenørens egen risiko (eksempelvis for tyveri), hvilket bør afspejles i det tilbud, der afgives af entreprenøren.

Hvad sker der, hvis entreprenøren går konkurs?

Det følger af § 10, stk. 3 i AB 92, og af § 16, stk. 2 i AB-Forbruger, at materialer ikke må leveres med ejendomsforbehold og at materialer, der leveres på byggepladsen, tilhører bygherren. Et ejendomsforbehold vil sige, at sælgeren forbeholder sig ejendomsret over det solgte eller ret til at tage det solgte tilbage, indtil køberen helt eller delvist har betalt købesummen. De nævnte bestemmelser i AB 92 og AB-Forbruger indebærer basalt set, at entreprenørens eventuelle konkurs ikke påvirker det arbejde, der allerede er udført, og de materialer, der allerede er leveret på byggepladsen. Kurator i boet vil således ikke være berettiget til at "hente" disse materialer. Entreprenørens kreditorer vil heller ikke eksempelvis kunne gøre udlæg i et udført (men ikke afleveret) byggearbejde, eller i materialer der er leveret, men endnu ikke indføjet i byggeriet. Selv hvis entreprisekontrakten ikke rummer en henvisning til AB 92 eller AB-Forbruger, og selvom materialerne er leveret af en uafhængig materialeleverandør, vil udgangspunktet normalt være det samme, dvs. at materialer, der er leveret på pladsen, tilhører bygherren. Som ovenfor nævnt betyder det ikke, at det er bygherrens ansvar at holde materialerne forsikret og beskyttet mod tyveri. Den pligt påhviler fortsat entreprenøren - som led i dennes forpligtelse til at levere et byggeri i overensstemmelse med kravene i kontrakten. Hvis entreprenøren går konkurs, kan konkursboet vælge at træde ind i aftalen og selv færdiggøre byggeriet. Det vil boet normalt kun sjældent gøre. Men bygherren har i medfør af de ovenfor nævnte bestemmelser ret til at beholde det delvis færdiggjorte byggeri og de leverede materialer. I forbindelse med konkursen vil der, hvis boet ikke indtræder i aftalen, skulle foretages et økonomisk opgør. Boet vil på den ene side have ret til at modtage betaling svarende til værdien af det, der er udført og leveret (herunder materialer), mens bygherren på den anden side vil have et krav mod boet for de eventuelle merudgifter, bygherren får som følge af konkursen. Det vil typisk være merudgifterne ved at skulle indgå aftale med en ny entreprenør omkring færdiggørelsen af byggeriet. Bygherrens nettokrav mod boet er et såkaldt simpelt krav - og en entreprenørkonkurs vil derfor ofte være både dyr og besværlig for bygherren, også selvom bygherren efter de nævnte bestemmelser er sikret ejerskabet til de leverede arbejder og materialer.

--oooOooo---

For eventuelle spørgsmål om denne artikel, entreprise eller syn og skøn kontakt venligst advokat Frederik Bue Johnsen.