Det hører til sjældenhederne at en borger vinder hævd over et areal, der tilhører det offentlige og er udlagt til offentligt formål – om end der findes nyere eksempler bl.a. omtalt i denne artikel
Homann Advokater har bistået et erstatningssøgende ægtepar, som i 2021 oplevede at TDC Net opførte en 42 meter høj mobilmast klods op ad deres hus. Huset ligger i et villakvarter i en mindre by, ud til en lokalbane og en lokal vej.
Trepartsaftalen indebærer en omfattende omstilling af arealanvendelsen i det åbne land med henblik på at reducere klima- og miljøbelastningen, forbedre vandmiljøet og skabe mere sammenhængende natur. Som led i aftalen udarbejdes der såkaldte lokale omlægningsplaner, hvor forskellige arealtiltag kan være relevante.
En nyere dom afsagt af Vestre Landsret præciserer, at private bygherrer ikke kan blive pålagt at medvirke til etablering af offentlig infrastruktur i en udbygningsaftale. Heller ikke selvom det kan virke nærliggende som en ”noget for noget-løsning”.
Kan en myndighed frit vælge mellem tvangsmæssig overtagelse af kontrol med privat jord eller at acceptere at ejeren i forvejen og fremadrettet frivilligt stiller arealet til rådighed for den anvendelse, som offentligheden ønsker?
Som advokat, der er arbejder med sager, der involverer offentlige myndigheder, oplever man det som en almindelig antagelse hos mange mennesker, at det nærmest er umuligt at vinde en sag mod myndighederne.
Grundlovens § 73 fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ekspropriation kun kan ske, når almenvellet kræver det, ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Bestemmelsen sikrer, at ejeren, der mister sin ejendom eller rettigheder som følge af ekspropriation, kompenseres for det tab, der påføres ved indgrebet.
I den senere tid har der været fokus på habitatreglerne i dyrebeskyttelseslovgivningen i forbindelse med genopstart af ammunitionsfabrikken i Elling ved Frederikshavn (”Krudten”).
Faldefærdige huse, tomme grunde med byggeaffald og ejendomme i stærkt forfald er et stigende problem i mange danske kommuner. Ikke alene udgør de en æstetisk gene – de påvirker også borgernes trivsel, ejendomspriser og turisme.
At grundvandet står stadig højere langt de fleste steder i Danmark er en naturlig følge af klima-forandringerne med mere nedbør til følge. Dette kan være problematisk på flere måder, herun-der ikke mindst i forhold til spildevandsafledning, idet et højt grundvandsspejl sætter afled-ningskapaciteten under pres og gør en almindelig anvendelse af boligejendomme udfordret.
Greenwashing er ifølge Wikipedia en form for vildledende reklame- eller marketingsudsagn, der er egnet til at overbevise offentligheden om, at en virksomheds produkter, mål eller politikker er miljø- eller klimavenlige.
I La Mancha i det centrale Spanien står der stadig 10 ud af de oprindelige 30-40 vindmøller, der i år 1605 inspirerede Miguel de Cervantes til passagen i romanen om Don Quixote, som troede at det var mægtige kæmper, der skulle nedkæmpes. Resultatet var, at hans lanse brækkede mod de roterende sejlvinger.
HOMANN Advokater har bistået en privat grundejer i forbindelse med en kommunes krav om, at grundejeren skulle afstå 140 m² af sin parcel til kommunen. Det pågældende areal fremstod i det hele som en del af haven.
I dom afsagt af Højesteret 23. juni 2023 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2023.4599) stadfæstede Højesteret erklæringen fra en skelforretning, hvori landinspektøren bekræftede det matrikulære skel som værende lig med det retlige skel.
Af og til opstår spørgsmålet om en sag henhører under det lokale hegnsyns kompetence og at sagen derfor ikke kan behandles af domstolene. Sådan en sag omhandlede Østre Landsrets kendelse af 14. juni 2023. Her bestemte Landsretten, at hegnsynets kendelse i en sag ikke afskar den ene part fra efterfølgende at indbringe en relateret sag for domstolene.
De Danske domstole har gennem mange år udviklet et begreb, der kaldes ”den naboretlige tålegrænse”. Begrebet er et udtryk for, at der er grænser for, hvad man skal tåle af gener fra sine omgivelser.
Reglerne om fremme af vedvarende energi findes i loven af samme navn. Det er en lovgivning, der er blevet ændret mange gange siden loven blev vedtaget første gang. Loven handler om forskellige indretninger til fremme af udbygning af vedvarende energi.
Spørgsmål om hævdserhvervelse dukker ofte op, når grundejere bliver uenige om, hvor skellet går mellem deres ejendomme. Et typeeksempel er, at der eksisterer et område langs med skellet med et diffust hegn
En dom afsagt af Østre Landsret den 7. juni 2022 i anke af Næstved rets dom af 23. februar 2021, perspektiverer betingelser for idømmelse af naboretligt ansvar for høje træer.
Artiklen beskriver en konkret, aktuel sag fra Silkeborg Kommune, hvor teknik- og miljøudvalget besluttede at et luksusbageri skulle ændre i deres arbejdsgange for at reducere støjudledning – i modsætning til hvad forvaltningen havde indstillet.
