I La Mancha i det centrale Spanien står der stadig 10 ud af de oprindelige 30-40 vindmøller, der i år 1605 inspirerede Miguel de Cervantes til passagen i romanen om Don Quixote, som troede at det var mægtige kæmper, der skulle nedkæmpes. Resultatet var, at hans lanse brækkede mod de roterende sejlvinger.
Mange antennemaster opføres i disse år for at varetage behovet for lynhurtig lufttransport af data, pt. med 5G-netværk, og der er stadig et stigende forbrug af båndbredde til diverse tjenester. Gittermasterne, som typisk er ca. 42-45 meter høje og ikke sjældent placeres meget tæt på boliger, opleves dog ofte som meget generende for naboerne og vil også typisk have en værdiforringende på boligen. Men er de først tilladt af myndighederne, synes det svært om ikke umuligt, at vinde en kamp om at aflyse masteprojektet.
Det er derfor relevant at se på kriterierne for, hvornår der overhovedet er berettiget behov for opførsel af en ny antennemast. Og, hvis master opstilles lovligt, om dette så kan give naboerne anledning til erstatning
Planloven
Pr. 1. januar 2024 blev en ny § 35, stk. 12 indført i planloven, der giver kommunerne mulighed for at tillægge hensynet til den overordnede samfundsmæssige interesse i at sikre god mobildækning i hele landet særlig vægt og meddele tilladelse efter § 35, stk. 1 til opstilling af master til radiokommunikationsformål med tilhørende anlæg i neutrale farver, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer taler afgørende imod placeringen.
Ifølge lovbemærkningerne vil det fortsat være udgangspunktet, at en mobilmast bør placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, men der kan være tilfælde, hvor hensynet til mobildækningen ikke kan opfyldes ved en placering i tilknytning til den eksisterende bebyggelse.
Afgørelser fra Planklagenævnet
Planklagenævnets afgørelse i MAD2024.126 kan indledningsvist fremhæves, hvor Silkeborg Kommunes landzonetilladelse til en antennemast blev stadfæstet. Ved kommunens afgørelse var der særlig lagt vægt på, at den ansøgte placering ansås for at være den placering, hvor den samlede påvirkning af området var mindst samtidig med, at den var forenelig med opfyldelse af dækningsforpligtelsen, samt at masten ikke ville opleves som dominerende pga. andre landskabselementer.
Et flertal i Planklagenævnet tilsluttede sig disse begrundelser og fremhævede, at der var behov for antennemasten i området, og at der ikke var andre høje konstruktioner i området, som masten kunne placeres i tilknytning til eller hvor der kunne opsættes antennepaneler således, at den ønskede dækning kunne opnås. Et mindretal fandt, at det ikke var tilstrækkelig godtgjort, at den ansøgte placering var den bedst mulige placering for antennemasten, henset til de særlige landskabelige forhold i området.
I MAD2024.127 undersøgte Planklagenævnet, hvorvidt Køge Kommunes landzonetilladelse til en antennemast kunne begrundes i den samfundsmæssige interesse i opførelsen af antennemasten.
Køge Kommune havde ved sin afgørelse navnlig lagt vægt på, at hverken landskabelige eller kulturhistoriske udpegninger i kommuneplanen talte imod en mast på den ansøgte placering, samt at ansøgeren havde undersøgt området for eksisterende master. Derudover havde kommunen givet vilkår om, at masten skulle fjernes senest et år efter endt benyttelse, at der skulle etableres afskærmende beplantning, at der blev brugt neutrale og ikke reflekterende farver, og at masten blev stillet til rådighed for andre operatører til opsætning af antenneudstyr.
Planklagenævnet fandt derimod, at det ikke var tilstrækkelig godtgjort, at der var valgt den placering, som medførte den mindste påvirkning af landskabet, hvorfor kommunen skulle foretage yderligere vurderinger af alternative placeringer med henblik på at sikre, at antennemasten blev opført, hvor den medførte mindst mulig påvirkning af landskabet. Derudover skulle kommunen præcisere sit vilkår om beplantning, således at det fremstod klart for adressaten, hvilke forpligtelser, der ville gælde. Nævnet ophævede og hjemviste dermed sagen til fornyet behandling.
Afslutningsvist kan MAD2024.128 fremhæves, hvor Planklagenævnet efterprøvede Faaborg-Midtfyn Kommunes landzonetilladelse til opsætning af en antennemast. Faaborg-Midtfyn Kommune tildelte landzonetilladelse til opsætning af en antennemast på baggrund af, at der ikke var eksisterende høje konstruktioner i området eller muligt at placere masten i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Derudover blev der fastsat vilkår om bibeholdelse af beplantning.
Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse med den begrundelse, at kommunen havde afsøgt alternative placeringsmuligheder og i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at der var valgt den placering, der havde den mindste påvirkning af landskabet, samtidig med, at den var forenelig med at opfylde dækningsforpligtelsen, og derudover var der ikke i området fastsat udpegninger i kommuneplanen af landskabsbeskyttende karakter.
Kriterier for opsætning af antennemaster
Ud fra ovenstående afgørelser kan følgende kriterier opstilles for, hvornår der er berettiget behov for opstilling af en ny antenne:
- Der skal foreligge et samfundsmæssigt behov for mobildækning i det pågældende område.
- Væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer må ikke stride afgørende imod placeringen.
- Antennemasten skal så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
- Såfremt det ikke er muligt at placere antennemasten i tilknytning til eksisterende bebyggelse, skal antennemasten placeres, hvor det påvirker landskabet mindst muligt.
- Antennemasten skal fremstilles i neutrale farver og helst i forbindelse med beplantning.
I sagerne er det kommunens sagsoplysning, der føres som bevis, herunder undersøgelser af mulige placeringer for antennemasterne. I MAD2024.128 anførte Planklagenævnet, at ”der stilles store krav til kommunens sagsoplysning i sager om landzonetilladelse til antennemaster. Kommunen skal således påse, at den ansøgte placering er den bedste placering efter nævnets principper og de øvrige hensyn, der skal inddrages efter landzonebestemmelserne”.
Dette stemmer med nævnenes og domstolenes normale fremgangsmåde, når kommunernes afgørelser er under prøvelse. Kommunerne er forpligtede til at gennemføre en ordentlig sagsbehandling, herunder tilstrækkelig oplysning af sagen – bl.a. men høring i nødvendigt omfang – og derpå afvejning af de lovlige kriterier, som kan udledes af gældende lovgivning, praksis og heraf følgende principper.
Er dette opfyldt, synes det i praksis meget vanskeligt at få ændret den kommunale tilladelse til opstilling af en mobilmast.
Naboretlig erstatning
Selv hvis en kommune vedtager lokalplan og meddeler byggetilladelse til opstilling af en mobilmast, evt. i f.m. en landzonetilladelse, og ovenstående sagsskridt og kriterier er respekteret, vil der i visse tilfælde være mulighed for at søge naboretlig erstatning.
I sagsnr. BS 1-2062/2010, BS 1-2148/2010 og BS-18619/2022 håndhævede Retten i Helsingør retsgrundsætningen om den naboretlige tålegrænse. Retten anførte i den sidstnævnte sag at spørgsmålet om, hvorvidt naboen havde krav på erstatning ”…beror på en konkret vurdering af de omhandlende gener og ulemper under inddragelse af hensynet til den almindelige samfundsudvikling, og hvad denne indebærer af påregnelige gener og ulemper henset til den offentligretlige regulering, områdets beskaffenhed og ejendommens karakter og beliggenhed samt de generelle normer for gener og ulemper af den pågældende karakter”.
Dette stemmer med en efterhånden mangeårig tradition for afgørelse af sager om nabogener. Og anvendelse af disse generelle kriterier for overskridelse af den naboretlige tålegrænse skal så i praksis resultere i en helt konkret vurdering af, om naboen er generet ud over, hvad der er rimeligt. Og netop ”hensynet til den samfundsmæssige udvikling” er jo centralt i forbindelse med antennemaster.
I den pågældende sag tilkendte retten sagsøger en erstatning på 200.000 kr., svarende til den nedgang i handelsværdien, som var vurderet af en skønsmand. I dommen blev det anført, at den 42 meter høje antennemast, som stod ca. 12 meter fra boligen ved siden af, medførte en så væsentlig forringelse af det visuelle helhedsindtryk af ejendommen og gener ved udsynet fra ejendommen, at opsætningen af masten havde overskredet den naboretlige tålegrænse.
I sagerne BS 1-2062/2010 og BS 1-2148/2010 tilkendte retten sagsøgerne erstatning på baggrund af, at antennemasten fremstod væsentlig mere ”dominerende” end en tidligere mast, som den afløste, og at den medførte skyggevirkning og generende vindgenererede hylelyde.
Differenceerstatning
I sagen om overskridelse af den naboretlige tålegrænse ses det undertiden, at den generende nabo gør gældende, at hvis der skal tilkendes den generede nabo erstatning, så skal det kun gældende den del af genen, som overstiger hvad naboen under alle omstændigheder skal tåle i medfør af samfundsudviklingen. Dette kommer dog an på de konkrete omstændigheder i sagen. I ovennævnte sag fra 2022 skete der ingen afkortning i erstatningen på de 200.000 kr.
Praksis tyder på, at eventuel afkortning hænger sammen med hvor påregneligt, det har været for den generede nabo, at den nye / store gene ville komme en dag. Foreligger der en ”baggrundsgene” i forvejen, fx støj fra en hovedvej eller motortrafikvej, og udvides denne til en motorvej, som både støjer mere og kommer tættere på, vil det have været muligt i en periode forud som nabo at forholde sig til, at der ville komme en udvidelse af denne gene. I den situation er det naturligt at forholde sig til en eksisterende gene ved udmåling af en eventuel erstatning for gener efter udvidelse af den pågældende vej.
Ved etablering af en mobilmast ved siden af beboelse vil der typisk ikke have været nogen grund til at man som nabo skulle have haft forventning om, at der en dag skulle stilles en 42 meter høj mast op tæt på ejendommen. Og dette er formentlig årsagen til, at der heller ikke i den omtalte sag fra 2022 blev afkortet i erstatningen.
---oo0oo---
HOMANN Advokater rådgiver om de fleste aspekter af sagen om fast ejendom og miljøret, herunder også naborettigheder. Kontakt gerne advokat Nicolai Platzer Funder eller en af kontorets øvrige eksperter for en vurdering af din sag.