Af og til opstår spørgsmålet om en sag henhører under det lokale hegnsyns kompetence og at sagen derfor ikke kan behandles af domstolene.
Sådan en sag omhandlede Østre Landsrets kendelse af 14. juni 2023. Her bestemte Landsretten, at hegnsynets kendelse i en sag ikke afskar den ene part fra efterfølgende at indbringe en relateret sag for domstolene. I det pågældende søgsmål anlagt af A i august 2021 havde A nedlagt påstand om, at den anden part (naboen) B skulle anerkende, at A havde en hævdvunden færdselsret på B’s grund, og at B derfor skulle nedtage en del af sit stålhegn, subsidiært at en del af stålhegnet overskred den naboretlige tålegrænse.
Ved kendelse af 12. april 2022 afviste byretten den anlagte sag under henvisning til, at sagen ikke var rettidigt indbragt for domstolene, jf. hegnslovens § 43, stk. 2. Det fremgik af sagen, at der havde været afholdt hegnssyn, og af hegnssynets kendelse af 8. april 2021 fremgik bl.a., at det stålhegn, der var omtalt i påstanden, var et fælleshegn, og at det skulle bevares i nuværende placering.
Byrettens afvisning blev 12. april 2022 af A indbragt som kæremål for Østre Landsret, hvor spørgsmålet i essensen var, om sagsanlægget i realiteten var en appel af hegnsynets kendelse, eller om der var tale om en ny / anden sag, som ikke henhørte under hegnsynets afgørelse og derfor ikke var omfattet af indbringelsesfristen på 4 uger.
Landsretten udtalte, at hegnsynet kan tage stilling til, hvorvidt et hegn er i overensstemmelse med hegnslovens regler herom, og spørgsmål omfattet af hegnsloven i øvrigt. En påstand om, hvorvidt der var vundet hævd på retten til at færdes på et areal, der lå bag ved hegnet, og om et hegn med henvisning hertil helt eller delvist skulle nedtages, kunne ikke afgøres af hegnssynet. Naborettens almindelige regler fandt heller ikke anvendelse under hegnsynets behandling af hegnssager.
Det forhold, at der ikke var anlagt sag inden for 4 uger fra hegnsynets afgørelse, var derfor ikke til hinder for, at der blev anlagt sag om, hvorvidt hegnet var i strid med en hævdvunden færdselsret, eller at hegnet overskred den naboretlige tålegrænse og dermed var i strid med almindelige naboretlige regler. Der var med andre ord ikke identitet mellem sagen fra hegnsynet og den anlagte retssag, og landsretten hjemviste derfor sagen til realitetsbehandling.
Vurdering
Kan naboer ikke blive enige om et hegns konkrete udformning eller vedligeholdelse, kan man rekvirere et hegnsyn, som består af tre personer udpeget af kommunen. Hegnsynet har en meget snæver kompetence, som konkret drejer sig om udmøntning af hegnsloven. Herunder spørgsmål om størrelse af hegn, hvad der i det hele taget kan siges at udgøre et hegn, vedligeholdelse heraf og fordeling af omkostninger i den forbindelse.
Dermed er Østre Landsrets kendels formentlig en korrekt præcisering af retstilstanden, når de tillod et sagsanlæg angående spørgsmål om hævd og naboret, på trods af, at disse spørgsmål havde en nær relation til den afsagte kendelse fra hegnsynet.
Se til perspektivering denne artikel Skelforretning før retssag? Landsretten præciserer praksis i ny dom om tilsvarende udfordringer med afgrænsning af landinspektørernes enekompetence til at forestå skelforretninger og de almindelige domstoles generelle kompetence til at træffe afgørelse i civile sager, herunder om forhold der vedrørende ejendomsrettigheder.
---oo0oo---
For bistand i sager af denne karakter kontakt da gerne advokat Nicolai Platzer Funder.