Nye våben i kampen mod rockerborge

Det har i snart mange år været et hovedbrud for teoretikere såvel som praktikere hvordan man rent juridisk kan komme etablering af såkaldte rockerborge til livs. Mens det er et udbredt synspunkt, at det er ubehageligt at være nabo til sådan en, så kan det i praksis være mere end svært at begrunde rent juridisk, hvorfor medlemmer at en motorcykelklub ikke må have klubhus et bestemt sted; og selv hvis klubaktiviteter er forbudt det pågældende sted, da kan det i praksis være vanskeligt at bevise, at der finder sådanne ”aktiviteter” sted. Et godt eksempel er sagen om rockerborgen på Tudskærvej i Vanløse. Den 3. april 2014 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse i sagen, som er omtalt i en anden artikel her på siden. Afgørelsen blev skelsættende, idet den markerede Københavns Kommunes endegyldige kapitulation overfor rockerborge i forhold til ”Københavnerservitutten”, som i store dele af hovedstadens villakvarterer ellers foreskriver, at ejendommene alene må anvendes til beboelse. Kommunen havde derfor påbudt ejeren af ejendommen at lovliggøre anvendelsen, idet der ikke måtte finde ”klubaktiviteter” sted. Påbuddet blev kendt ugyldigt, da det ikke var nærmere beskrevet – endsige dokumenteret – hvilke aktiviteter, som fandtes ulovlige (idet etablering af ”rockerborg” som sådan ikke er særskilt kriminaliseret i lovgivningen). Kommunen tog dog ikke udfordringen op og udstedte et nyt, anvendeligt påbud. Tværtimod udtalte teknik- og miljøborgmester Morten Kabell kort efter afgørelsen, at kommunens muligheder nu var udtømte og lovgiver måtte ”på banen”. Nu her tre år efter Tudskær afgørelsen, er der så kommet initiativer til at hjælpe de nødstedte boligejere, som er – eller risikerer at blive – naboer til en rockerborg. At rockermiljøer er en belastning for det omgivende samfund er således ikke en ny konstatering. I 2009 gennemførtes Bandepakke I og i 2014 Bandepakke II. Det er ifølge Justitsministeriet politiets vurdering, at disse har styrket indsatsen mod banderne. Men hvad der imidlertid ikke på daværende tidspunkt blev gjort noget afgørende ved var bandernes (rockernes) muligheder for at etablere sig i ”borge” i almindelige boligområder. I slutningen af 2014 nedsatte Justitsministeren så det såkaldte ”Rockerudvalg”, som skulle give forslag til løsninger af de problemer, som blev ved med at opstå. I Rockerborgudvalget var man bl.a. meget optaget af at afgrænse et evt. samlingsforbud (forslaget om, at kommunerne kan forbyde en gruppe at samles i en ejendom), så det ikke ville kollidere med grundlovens bestemmelser om forsamlingsfrihed. Arbejdet resulterede i Betænkning om indsatsen over for rockerborge mv.” nr. 1562/2016, se link. Her fremgår det bl.a.: ”I vurderingen vil det bl.a. kunne indgå, om anvendelsen af ejendommen som samlingssted for gruppen fører til hyppige støjgener eller hyppige trafikale gener. Det vil endvidere kunne indgå, om personer, der færdes på ejendommen, begår strafbare forhold på eller i området omkring ejendommen eller udviser chikanøs eller truende adfærd i området. Herudover vil det kunne indgå, om gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted giver anledning til angreb eller konkret risiko for angreb rettet mod ejendommen eller personer, der opholder sig på ejendommen. Det bemærkes, at konstatering af blot én af disse gener som udgangspunkt ikke alene vil kunne begrunde et forbud. Der vil normalt skulle konstateres en flerhed af gener over en længere periode. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor kun én bestemt type af gener forekommer over en længere periode eller med en sådan hyppighed eller intensitet, at dette i sig selv vil være tilstrækkeligt til at begrunde et forbud. Endvidere vil det være en forudsætning, at der forudgående er meddelt advarsel.” Det fremgår videre af betænkningen, at den foreslåede ordning navnlig er inspireret af arealanvendelsesreguleringen i planloven, men med den principielle forskel, at der ved særskilt lov indføres hjemmel til, at kommunen ved forbud kan gribe ind over for en bestående anvendelse af en ejendom i et boligområde, så ejendommen ikke længere må anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe. Som hidtil vil det bero på en konkret vurdering, om denne betingelse er opfyldt. Endvidere foreslås det, at forbud skal kunne håndhæves administrativt ved, at kommunens personale og politiet får adgang til at kræve, at personer, der vurderes at opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øjeblikkeligt skal forlade ejendommen. Hvis en person herefter ikke frivilligt forlader ejendommen, vil politiet under anvendelse af den fornødne magt kunne sikre, at dette sker. Med den nye Bandepakke III, som Justitsministeren lancerede i slutningen af januar måned 2017 under titlen ”Bander bag tremmer”, er udvalgets anbefalinger i høj grad taget til efterretning, og det bl.a. hensigten med lovpakken at gøre dette lettere af lukke rockerborge. Regeringen har den 24. marts 2017 indgået aftale med DF og Soc.dem om Bandepakke III med over 30 konkrete initiativer, som herefter skal udmøntes i konkrete lovforslag. Aftalen kan ses her: https://www.regeringen.dk/ HOMANN Advokater har tidligere bistået grundejerforeninger med udarbejdelse af vedtægtsbestemmelser og tinglysning af disse som alternativ til en egentlig lokalplan, hvorefter klubaktiviteter, som kan sidestilles med rockerborge, er forbudt.

--oooOooo---

Kontakt gerne advokat Nicolai Platzer Funder for bistand i sager relateret til planlovgivning og arealanvendelse samt fast ejendom i øvrigt.