Nye regler om ekspropriation fra 2019

I maj 2017 nedsatte Erhvervsministeren et udvalg til udarbejdelse af anbefalinger til nye regler om ekspropriation. Arbejdet resulterede i betænkning nr. 1569/2018. På den baggrund sendte Erhvervsministeren den 3. juli 2018 udkast til lovforslag om bl.a. ændring af planloven i høring. Høringsfasen sluttede den 13. august 2018, og af høringsudkastet til ændringsloven fremgår det, at den forventes at træde i kraft den 1. januar 2019. Ekspropriationsudvalgets arbejde resulterede i otte forslag, som skal øge borgerenes retssikkerhed og sikre øget gennemsigtighed ved ekspropriation efter planlovens § 47:

1. Det skrives eksplicit ind i planlovens § 47, at ekspropriation kun må foretages til fordel for almene samfundsinteresser.
2. Der skal være tydelig information i lokalplaner om, at planen kan danne grundlag for en eventuel senere ekspropriation.
3. Det pålægges kommunerne at inddrage borgerne tidligere i overvejelser om ekspropriation, end det sker i dag.
4. Der indføres en frist på fem år, en såkaldt ”solnedgangsklausul”, for ekspropriation på baggrund af en lokalplan.
5. Etablering af et system, hvor ekspropriationskommissionen træffer afgørelse om erstatning inden beslutningen om ekspropriation præsenteres for borgeren, således at man med det samme bliver oplyst om erstatningens størrelse.
6. Igangsættelse af et lovforberedende arbejde, hvorved der skabes en ny ekspropriationsproceslov, som samler alle processuelle regler for ekspropriation.

Vedrørende kravet om at ekspropriation skal tilgodese almenvellet (og ikke blot enkeltes interesser) er dette jo allerede gældende ret, idet grundlovens § 63 om ekspropriation naturligvis gælder for alle typer af ekspropriation, og dermed også efter planlovens § 47 om virkeliggørelse af lokalplaner. Dermed har det i forbindelse med fremlæggelse af lovforslaget fra ministeriet været anført, at forslaget blot er en "pædagogisk kodificering" af gældende ret ved en tilføjelse til bestemmelsen om, at en ekspropriation skal ske til fordel for almenvellet.

Advokat Håkun Djuurhus, der var formand for Ekspropriationsudvalget, henviser i Advokaten nr. 6, september 2018 dog til ”en række enkeltsager, som er gået for vidt” i retning af at tillade ekspropriation til fordel for private interesser. Herunder ”landmandens marker, der blev udlagt til golfbane”, og byudviklingsplaner, ”som mest kom private aktører til gode”. Man kan i disse tilfælde diskutere, om den grundlæggende betingelse for at ekspropriere jf. grundlovens § 73 er opfyldt, nemlig om ekspropriationen er nødvendig for at tilgodese almene interesser.

Her på hjemmesiden er tidligere omtalt sagen om Ringsted Kommunes ekspropriation af landbrugsjord til en (ekstra) fodboldbane i en landsby med en meget begrænset indbyggerantal og et endnu mindre antal - realistisk set - potentielle brugere af endnu en fodboldbane i fuld størrelse (15 individer).

Der er ikke i gældende ret krav om, at der i lokalplanen skal oplyses om, at lokalplanen kan tjene som grundlag for ekspropriation til dens virkeliggørelse. På baggrund af Ekspropriationsudvalgets overvejelser foreslås det, at det fremover er et egentligt krav, at kommunen i lokalplanen oplyser, at planen kan danne grundlag for ekspropriation. Formålet er at gøre det lettere for borgere og virksomheder at gennemskue, hvad der gælder med hensyn til kommunens adgang til at ekspropriere.

Efter gældende ret er der ikke krav om, at ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan skal ske inden for en nærmere bestemt tidsfrist fra det tidspunkt, hvor lokalplanen er offentlig bekendtgjort og retsvirkningerne er indtrådt. En lokalplan kan dermed anvendes som ekspropriationshjemmel selvom det er mange år siden, at planen blev offentliggjort. Måske efter en periode, hvor ejeren af den berørte jord for længst har indrettet sig i tillid til, at lokalplanen ikke vil blive brugt til noget.

Ekspropriationsudvalget vurderer, at denne tidsmæssige uforudsigelighed kan indebære en svækkelse af den eksproprieredes retssikkerhed, fordi ejere af ejendomme, der efter lokalplanen kan eksproprieres, kan føle sig stavnsbundet til ejendommen på grund af usikkerheden om dens fremtidige eksistens. Med høringsudkastet foreslås det derfor, at der indføres en tidsbegrænsning på 5 år fra lokalplanens offentliggørelse for, hvor længe en lokalplan kan benyttes som grundlag for ekspropriation efter planloven. Det nu fremsatte lovforslag kan ses ved at følge dette link: Lovforslag L 51

--oooOooo---

For bistand i sager af denne type eller sager om andre forhold indenfor fast ejendom / miljøret - kontakt da venligst advokat Nicolai Platzer Funder.