Her ses kvinde-egen før og efter beskæringen. Foto: Privat & Finn Lustrup Sørensen For det pågældende område var der i 1977 vedtaget en bevarende lokalplan, der som sit ene hovedformål havde at ”forberede og styre mødet mellem nyt og gammelt” i byen og som det andet hovedformål at ”beskytte dette landsbymiljø, gennem en bevaringsplan for såvel bygninger som beplantning…”. I § 7 om ”ubebyggede arealer” er det i § 7.5 bestemt, at ”løvfældende træer og buske over 2,5 meters højde samt hække må ikke fjernes eller beskæres i væsentligt omfang uden Byrådets tilladelse”. Egedal Kommune blev kontaktet af borgere i Veksø, som gjorde opmærksom på, at der var påbegyndt fældning af store træer på den omhandlede ejendom, herunder det næsten 100 år gamle egetræ, Kvindeegen. Kommunen foretog besigtigelse og varslede lovliggørelsespåbud. I forbindelse med partshøring oplyste ejeren, at beskæringen skyldtes klager fra lejer i bygningen på ejendommen, som lå i skygge på grund af det store egetræ. Ved besigtigelsen var egetræet ikke fældet, men alle grene var savet af, så alene stammen stod tilbage. På baggrund af sagkyndige udtalelser lagdes det til grund, at egetræet altid ville fremstå som skamferet, og kommunen påbød det derfor fældet og påbudt lovliggørelse, således at der skulle genplantes et egetræ med stammeomfang på 70-80 cm, samt to yderligere træer til erstatning for de andre beskårne træer. Kommunens afgørelse blev indbragt af grundejeren for Natur- og Miljøklagenævnet, som indledningsvis præciserede, hvorledes regulering med lokalplan er umiddelbart anvendelig overfor borgerne. Foranstaltninger, der ikke er i overensstemmelse med lokalplan, kan ikke gennemføres, medmindre kommunen i givet fald kan og vil dispensere fra lokalplansbestemmelserne. Nævnet udtalte, at udgangspunktet med formuleringen af lokalplansbestemmelser derfor er, at bestemmelsen skal være så entydig og præcis, at grænsen for ejerens dispositionsret umiddelbart kan aflæses af bestemmelsen. Det var nævnets opfattelse, at bestemmelsen i § 7.5 havde en således entydig og præcis formulering, at den foretagne beskæring utvivlsomt var omfattet. Herefter var spørgsmålet, om kommunen kunne påbyde grundejeren at foretage lovliggørelse som anført. Nævnet bemærkede hertil, at lokalplanen ikke gav adgang for kommunen til at kræve genplantning, hvorfor der ikke var hjemmel til at påbyde forholdet lovliggjort, som krævet. Nævnet bemærkede, at kommunen havde indgivet politianmeldelse mod ejeren for overtrædelse af planlovens § 18, hvorefter det måtte være op til politiet at vurdere, om der var tale om et strafbart forhold, og hvad konsekvenserne i givet fald ville være af det. Planlovens § 18 bestemmer, at når der er foretaget offentliggørelse af en lokalplan, må der ikke rådes over en ejendom i strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation. En konsekvens af bestemmelsen er således, at lokalplaner ikke kan påbyde en handlepligt, idet lokalplaner alene retter sig mod fremtidige dispositioner. Som følge heraf er det naturligt, at kommunens påbud om lovliggørelse blev afvist. Kendelsen bidrager til fortolkningen af princippet om, at bestemmelser i lokalplaner skal være tilstrækkeligt ”klare og præcise” for at kunne mødes med en sanktion fra kommunen. I dette tilfælde var den stedfundne beskæring/skamfering af træerne omfattet af lokalplanens bestemmelse i § 7.5 med forbud om beskæring i ”væsentligt omfang”. Der gælder en frist på seks måneder for indbringelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser for domstolene, og det vides ikke, om afgørelsen er indbragt på nuværende tidspunkt. Grundejeren er blevet straffet med en bøde på 10.000 kr. for forseelsen.
--oooOooo---
For yderligere oplysninger om sagen eller andre spørgsmål indenfor natur- og miljøområdet , kontakt venligst advokat Nicolai Platzer Funder.