Fundatsens formålsbestemmelse
Opretholdelse af minder om stifteren og dennes ægtefælle. Legater til personer, der har stået disse nær. Legater til enlige, fortrinsvis kvinder, til ferieophold, rekreation m.m. Forskning indenfor lægevidenskab.
Ved ansøgning om legater til forskning inden for lægevidendeskab gælder følgende
Det er en betingelse, for at ansøgningen kommer i betragtning, at såvel ansøgning som bilag er fremsendt i 4 eksemplarer til nedenstående adresse med post og at Fonden modtager en kortfattet skriftlig orientering om projektets forløb i forbindelse med projektets afslutning. Registrerings- og bankkontonummer til brug for overførelse af et eventuelt legat samt forskningsprojektets CVR-nr. og e-mailadresse skal være tydeligt anført på ansøgningens første side. Legatansøgninger skal indeholde en lægmandsbeskrivelse, der skal være klar og tydelig og gøre det muligt for en person uden medicinsk uddannelse at kunne læse og forstå legatansøgningen. Endvidere skal legatansøgningen indeholde en tidsplan, der bl.a. skal angive klar og tydelig dato for påbegyndelse af forskningsprojektet. Legatansøgere, der ikke overholder ovenstående krav, kan ikke forvente at komme i betragtning. Legatansøgninger, der er fremsendt med e-mail, kan ikke forventes at komme i betragtning.
Forud for hver ansøgningsfrist vil der på denne hjemmeside blive annonceret de specifikke forskningsformål, som Fondens bestyrelse har valgt at støtte ved næste uddeling af legater. Ansøgning om legater, der ikke falder inden for disse specifikke forskningsformål vil ikke komme i betragtning (heller ikke ved senere uddeling af legater) og alle opfordres indtrængende til ikke at indsende sådanne ansøgninger.
De specifikke forskningsformål som Fondens bestyrelse har valgt at støtte i forbindelse med legatansøgninger for hvilke seneste frist for ansøgning er den 1. april 2025 er: Oftalmologi og Øre-næse-hals-kirurgi.
Ved ansøgning om legater til enlige, fortrinsvis kvinder, til ferieophold, rekreation m.m. gælder følgende
Det er en betingelse for, at ansøgningen kommer i betragtning, at såvel ansøgning som bilag er fremsendt i 1 eksemplar til nedenstående adresse med post. Registrerings- og kontonummer til brug for overførelse af et eventuelt legat samt ansøgerens CPR-nr. og e-mailadresse skal være tydeligt anført på ansøgningens første side og seneste årsopgørelse fra skattemyndighederne skal vedlægges. Legatansøgere, der ikke overholder ovenstående krav, kan ikke forvente at komme i betragtning. Legatansøgninger der er fremsendt med e-mail, kan ikke forventes at komme i betragtning.
Der anvendes ikke ansøgningsskema.
Ansøgningsfrist
1. april hvert år.
Uddelingstidspunkt
Juni/juli.
Ansøgninger stiles til administrator, advokat Klaus Juel Rasmussen, Homann Advokater, Amagertorv 11, 1160 København K.
Ofte stillede spørgsmål og svar
- Hvad er størrelsen på de legater der uddeles?
- Svar: Bestyrelsen kan frit fastsætte størrelsen af de enkelte legater, men det kan oplyses at legaterne til forskning indenfor lægevidendeskab sædvanligvis er i størrelser fra DKK 10 – 100.000, mens legater til enlige, fortrinsvis kvinder, til ferieophold, rekreation m.m. sædvanligvis er på DKK 10.000. På årsplan uddeler Fonden sædvanligvis mellem DKK 0,5 og 1 mil. i legater.
- Kan legatansøgning fremsendes med e-mail, hvis ansøgeren eksempelvis opholder sig i udlandet, er kommet for sent i gang med at skrive ansøgningen, først sent er blevet opmærksom på ansøgningsfristen eller af andre grunde ikke kan nå at have ansøgningen fremme på ved ansøgningsfristens udløb?
- Svar: Nej.
- Skal kopi af legatansøgningen også fremsendes med e-mail?
- Svar: Nej.
- Kan legatansøgningen overbringes?
- Svar: Ja, den skal da være afleveret i receptionen hos Homann Advokater, Amagertorv 11, 3. sal, 1160 København K, senest kl. 15 på dagen for ansøgningsfristens udløb (eller på den foregående hverdag hvis ansøgningsfristen falder på en helligdag).
- Vil en legatansøgning blive betragtet som rettidig, hvis den er poststemplet senest på datoen for ansøgningsfristen, men først kommer frem efterfølgende?
- Svar: Nej.
- Skal der vedlægges en frankeret svarkuvert?
- Svar: Nej.
- Når det er anført at ansøgning om legater til forskning inden for lægevidendeskab skal indsendes i 4 eksemplarer, betyder det så at både ansøgning og bilag skal fremsendes i 4 eksemplarer?
- Svar: Ja, men meget gerne i samme kuvert.
- Må legatansøgningen være på engelsk?
- Svar: Ja.
- Bør legatansøgning til forskning indenfor lægevidendeskab omfatte motiveret ansøgning, projektbeskrivelse, CV, budget og evt. anbefaling(er)?
- Svar: Ja.
- Uddeler Fonden legater til Ph.d.-studerende?
- Svar: Ja.
- Ved ansøgninger om legater til Ph.d.-studerende bør ansøgeren da være den studerende eller vejlederen?
- Svar: den Ph.d.-studerende.
- Kan man søge legater til egen Ph.d.-løn?
- Svar: Nej, Fonden uddeler ikke legater til egen Ph.d.-løn.
- Støtter Fonden konference- og rejseudgifter i forbindelse med konferencer?
- Svar: Nej, Fonden støtter ikke konference- og rejseudgifter i forbindelse med konferencer.
. - Støtter Fonden forskning i psykiske lidelser?
- Svar: Ja.
- Støtter Fonden forskning i dyresygdomme?
- Svar: Nej.