Højesteret fastslår i ny dom fra 27. august 2024, at kreditors krav mod en kautionist ikke var forældet. I artiklen kommenteres dommen og der redegøres kort for forældelsesreglerne
Forældelse går aldrig af mode. Det kan lyde kedeligt, men det er det ikke. Forældelse er evigt aktuel og der føres mange retssager herom.
Det er en ny Højesteretsdom et klart bevis på.
1. Den almindelige forældelsesregel i dansk ret.
Mange klienter tænker, hvor svært kan det lige være. Mange ved jo, at den almindelige forældelsesregel i dansk ret er 3 år for almindelige dagligdags krav og 10 år for pengekrav.
Fx forældes håndværkerens eller advokatens krav på betaling for deres arbejde 3 år efter, at arbejdet er udført, og tilsvarende forældes kravet på købesummen ved køb af løsøre 3 år efter, at varen blev leveret, mens forældelsesfristen er 10 år, hvis der er tale om pengelån m.v.
Sagen er, at selvom reglerne i dag er samlet i en lov om forældelse1, som beskriver en lang række situationer, er der stadig en række tvivlstilfælde tilbage, som kan give anledning til tvister og retsager.
Der gælder en lang række undtagelser til hovedreglen, men de skal ikke omtales nærmere her2.
Når forældelse alligevel i praksis giver anledning til tvister skyldes det, at det ikke altid er helt enkelt at fastlægge,
- Hvornår begynder forældelsesfristeren at løbe.
- Har fristen været suspenderet og hvor længe.
- Hvor lang er fristen, og
- Hvordan afbrydes fristen.
Forældelse er er såkaldt ophørsgrund for fordringer, og det betyder, at fordringen ophører ved fristens udløb, uanset at det er ubestridt, at modtageren har fået en ydelse, som det var aftalt, at han skulle betale for, og forældelse medfører, at fordringshaverens krav bortfalder, hvis der indtræder forældelse. Køberen/skyldneren slipper altså for at betale købesummen eller prisen for tjenesteydelsen. Det kan forekomme urimeligt for mange, men det er konsekvensen af forældelsen.
Man kan sige, at det er godt (heldigt) for debitor og skidt for kreditor.
2. Suspension af forældelsen.
Det er vigtigt at være opmærksom på den særlige regel, der gælder om suspension af forældelsesfristen.
Fristen kan være suspenderet, hvis fordringshaver har været ubekendt med kravet eller med skyldneren, og i så fald regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil, se forældelseslovens § 3 stk. 2. I så fald indtræder forældelse senest 10 år efter begyndelsestidspunktet.
Et eksempel kan være en køber (A) af en andelslejlighed, der købte den i 2015, og sælger den videre i 2024, og kort efter opdager hans køber (B), at badeværelset er ulovligt og han rejser krav om betaling af udbedringsomkostningerne herfor overfor A. Badeværelset er ikke moderniseret eller ændret i A’s ejertid, og A har intet vidst om, at badeværelset var ulovligt, før B rejser kravet. A spørger sin advokat, om han kan rejse kravet overfor sin sælger C. Svaret er ja, det kan han, da kravet ikke er forældet, idet forældelsesfristen, der tidligst løber fra A’s køb af lejligheden i 2025 har været suspenderet, indtil A blev bekendt med kravet, og A kan derfor rejse kravet mod C, idet vi ligger indenfor 10 år fra A’s købstidspunkt.
Hvis B derimod først havde opdaget og rejst mangelskravet mod A i 2026, havde A ikke kunnet videreføre kravet mod C, idet det i så fald var mere end 10 år siden, at han købte andelslejligheden af C3.
3. Afbrydelse af forældelse.
Forældelsesfristen afbrydes ved sagsanlæg eller ved skyldnerens erkendelse af gælden overfor fordringshaveren, se forældelseslovens § 15.
Sagsanlæg omfatter både udtagelse af stævning ved de almindelige domstole og indgivelse af klageskrift til Voldgiftsretten, hvis der er aftalt voldgiftsbehandling. Med retslige skridt sidestilles anmeldelse af fordringen i et konkursbo eller dødsbo og indgivelse af konkursbegæring m.v., og visse begæringer til fogedretten m.v., se lovens § 16-18.
4. Højesteretsdommen om forældelse af kautionskrav, HD af 27.08.2024.
Sagen vedrørte DLR Kredit, der have ydet et realkreditlån til et Aps, og efter dette selskabs konkurs og efter afholdt tvangsauktion over ejendommen havde DLR fortsat et udækket krav, og spørgsmålet var, om DLR kunne rejse dette krav overfor kautionisten, eller om kravet var forældet grundet den 10 årige forældelse. Højesteret nåede frem til, at kravet ikke var forældet4.
Husfinans ApS optog i juli 2008 et pantebrevslån hos DLR Kredit A/S, der fik sikkerhed i Husfinans’ ejendom. Det fremgik af pantebrevet, at det alene kunne opsiges, og restgælden forlanges indfriet, hvis en af betingelserne i Justitsministeriets pantebrevsformular B, pkt. 9 a-f, var opfyldt.
I august 2008 underskrev A en selvskyldnerkautionserklæring for lånet.
Husfinans misligholdt bl.a. i marts 2009 pligten til at betale terminsydelser på pantebrevet, men DLR Kredit forlangte ikke restgælden indfriet af Husfinans.
I januar 2010 gik Husfinans konkurs, og ejendommen, som DLR Kredit havde pant i, blev solgt på tvangsauktion i november 2010. De terminsydelser, som var forfaldet forud for tvangsauktionen, blev dækket på tvangsauktionen, og DLR Kredit rettede herefter krav mod A som selvskyldnerkautionist om betaling af den del af pantebrevsgælden, der ikke blev dækket ved tvangsauktionen. A bestred kravet og gjorde gældende bl.a., at det var forældet.
DLR Kredit anlagde i maj 2020 sag mod A om betaling af den udækkede pantebrevsgæld, og spørgsmålet for Højesteret var, om kautionskravet – der var undergivet en forældelsesfrist på 10 år – var forældet på det tidspunkt, hvor sagen blev anlagt
….
Højesteret fandt, at selvskyldnerkautionserklæringen, som A underskrev, ikke fraveg det anførte, hvorfor forældelsesfristen for kravet mod A ikke begyndte at løbe allerede fra det tidspunkt, hvor Husfinans undlod at betale terminen, idet DLR Kredit ikke forlangte restgælden indfriet af Husfinans. Forældelsesfristen løb heller ikke fra januar 2010, hvor Husfinans gik konkurs.
Den pantebrevsgæld, der ikke blev dækket ved tvangsauktionen, forfaldt tidligst til betaling for Husfinans ved ejerskiftet af ejendommen i november 2010, hvorfor forældelsesfristen for DLR Kredits kautionskrav mod A tidligst begyndte at løbe efter dette tidspunkt.
Kautionskravet mod A vedrørende restgælden, der var undergivet en forældelsesfrist på 10 år, var derfor ikke forældet i maj 2020, hvor DLR Kredit anlagde sag mod A.
Dommen er et eksempel på, at det var helt afgørende at fastlægge forældelsesfristens begyndelsestidspunkt.
5. Afslutning og rådgivning.
Jeg oplever ikke sjældent, at en klient henvender sig og spørger, om han/hun kan rejse et krav eller om kravet er forældet eller om et krav, som er blevet rejst overfor klienten er forældet.
Tilsvarende ser jeg ikke sjældent, at en sagsøgt påberåber sig, at sagsøgers krav er ophørt ved forældelse.
Det kræver en nærmere analyse, som i visse tilfælde ikke er helt enkel. Det er Højesteretsdommen et godt eksempel på, hvor Højesteret netop kom frem til det modsatte resultat end landsretten.
Forældelseskortet kan dermed blive en helt afgørende deal breaker i en enhver tvist og det er vigtigt at være opmærksom herpå.
---oo0oo---
Hvis du vil vide mere om forældelse eller om Højesteretsdommen, er du velkommen til at kontakte advokat Bjørn Wittrup herom, TLF 33150102, mobil 22661296 eller bw@homannlaw.dk
.
1 Forældelseslovens af 2007, se nu lovbekendtgørelse 2015.11.09 nr. 1238, der trådte i kraft den 1. januar 2008.
2 Fx gælder der er en regel om 5-årig forældelse af krav, der udspringer af et ansættelsesforhold, herunder lønkrav, se forældelseslovens § 4, og der gælder særlige forældelsesregler for arbejdsskader,
3 Se nærmere om retsstillingen for, hvornår en køber af en andelslejlighed kan rejse mangelskrav mod sin Sælger i TBB 2022.857: Mangler ved andelsboliger af advokat Kristian Dreyer og advokat Bjørn Wittrup
4 Østre Landsret var i sin dom nået frem til det modsatte resultat, at kravet var forældet med dommerstemmerne 2-1. DLR havde imidlertid fået Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret som 3. instans.