I henhold til en undersøgelse gennemført i revisionsbranchen er antallet af tilfælde af kapitalselskabers ulovlige økonomiske bistand til ledelse eller kapitalejere (tidligere betegnet ”aktionærlån”) steget indenfor de sidste år. Tilsyneladende uden pågældende leder eller kapitalejer har været bevidst om forbuddet.
Derudover er der ved ikrafttrædelsen af den nye Selskabslov pr. 1. marts 2010 sket visse ændringer i disse regler, hvorfor der hermed er foretages en gennemgang af de nugældende regler i oversigtsform.
Indenfor selskabsretten gælder der som tidligere et forbud mod et kapitalselskabs ydelse af ”økonomisk bistand” til dets ledelse eller kapitalejere, tidligere betegnet som ”aktionærlån” eller ”anpartshaverlån”.
Som økonomisk bistand anses udover selve lånet også sikkerhedsstillelse samt på andre måder – direkte eller indirekte – at stille midler til rådighed.
Følgende modtagere er omfattet af forbuddet, jævnfør Selskabsloven § 210:
Kapitalejere (aktionærer og anpartshavere) i låntagerselskabet
Ledelsen (medlemmer af bestyrelsen, tilsynsrådet og direktionen samt disses suppleanter)
Ægtefæller eller slægtninge til ovennævnte grupper eller andre af disses nærstående.
Kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i et eventuelt moderselskab
Såfremt en kapitalejer opfylder betingelserne for at være et moderselskab efter Selskabslovens regler er lån til selve moderselskabet dog undtaget fra forbuddet. Et moderselskab er defineret som et kapitalselskab, som har en bestemmende indflydelse over dattervirksomheden – dvs. har beføjelsen til at styre selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Den nærmere afgrænsning af et moderselskab findes i Selskabslovens § 7. Men det må generelt antages at der er tale om et moderselskab, hvis ejeren direkte eller indirekte ejer eller har råderet over mere end halvdelen af stemmerne i dattervirksomheden, eller at selskabet på anden måde har den bestemmende indflydelse.
Forbuddet mod ulovlig økonomisk bistand er ikke absolut. Det er således tilladt at yde økonomisk bistand til de omfattede grupper, såfremt det foregår som en sædvanlig forretningsmæssig disposition – altså hvor de omfattede grupper er stillet som enhver anden der handler med selskabet. Der må selvsagt ikke handles til skade for selskabet, og der må ikke være tale om forsøg på omgåelse af forbuddet.
Da kapitalselskaber er selvstændige juridiske personer kan lån til selskaber ejet af en af de omfattede grupper derfor som udgangspunkt godt finde sted, såfremt dette selskab ikke selv er omfattet af en af grupperne.
Såfremt der er ydet ulovlig økonomisk bistand skal dette fremgå af selskabets årsrapport hvis selskabet er omfattet af Årsregnskabslovens klasse C og D. Hvis der er valgt revisor skal denne gøre opmærksom på det i sin revisionspåtegning.
Konsekvensen af den ulovlige bistand er, at der for ubetalingers vedkommende skal ske tilbagebetaling med morarente efter Rentelovens § 5. stk. 1. og 2, med et tillæg på 2 %.
Hvad angår sikkerhedsstillelse er denne dog bindende såfremt pågældende medkontrahent ikke vidste at sikkerhedsstillelsen var sket i strid med forbuddet.
Såfremt der ikke kan ske tilbagebetaling eller sikkerhedsstillelsen ikke kan aflyses, hæfter de der har truffet beslutningen herfor, herunder også de medlemmer af ledelsen der ikke forsøger at få bistanden til at ophøre. Samme persongrupper straffes for den ulovlige disposition med bøde, uanset om der sker tilbagebetaling eller aflysning. Efter retspraksis under den tidligere lovgivning var bøden på 5 % af bistandens størrelse, med mulighed for lempelse under de konkrete omstændigheder – f.eks. hvis beløbet hurtigt blev tilbagebetalt.
For yderligere information eller rådgivning i relation til selskaber og finansiering af disse kontakt advokat Nicolai Platzer Funder.
